onsdag den 28. august 2013

Man skal lære så længe man lever.

Ja det må jer erkende, jeg har meget at lære endnu.

Her i Casa Asti startede vi nok så flot ud med de skønneste forårs blomster, flot tone i tone.
Min Latyrus, voksede nok så flot og var uden tvivl den højeste i hele kolonihave foreningen.
Roserne stod i knop og alt det jeg havde forspiret kom i jorden og har overlevet, nåe ja..det meste af det.
Og her må jeg så gå til bekendelse, for det der med at plante så det ligner noget der ser helt naturligt ud, det er en kunst og den skal jeg først lære.
For hold da op en gang roderi jeg har fået lavet i blomsterbedet. Det er blevet et misk mask af farver og former, noget er blevet plantet alt for tæt mens andet står og råber til hinanden.
Heldigvis så kan man jo flytte rundt på det meste, og det etårige det får lov til blomstre af eller blive en del af nogle smukke buketter.
Men det er jo det der er sjovt ved at være havemenneske og så har jeg lært at begrænse mig lidt i og forenkle blomsterbedet en smule.

Og her vil jeg så endnu engang sende et taknemmelig smil til mine "Cosmos" i forskellige afskygninger.



 De er da fantastisk smukke og har reddet lidt af det visuelle.


Der er nu også en del der er lykkedes.
 De klokkeranke frø jeg fik fra Rose, er lige begyndt at blomstre. De blev plantet sammen med mine latyrus i forsommeren sammen voksede de sig store og smukke og da Lyatrusserne gav flere ærter end blomstre blev de høstet og frem kom Klokkerankerne der nu står og blomstre noget så fantastisk. En rigtig god kombination som helt sikkert skal bruges igen til næste år.


Og så er den bagerste del af haven begyndt at tage form, fra at være et tomt stykke med kun ukrudt.
Er det blevet et frodigt stykke, hvor der er blevet lavet en del jord forbedring. Det må jo nok siges at være det mindre sjove alt det der med at slæbe jord og grave det ned.
Det bliver straks en hel del sjovere når der skal planter i jorden. I bedet under træet har jeg fået samlet alle mine Hortensiaer og de er blevet kantet med Hosta. Det er meningen at den del af haven skal kunne passe sig selv og kunne luges hurtigt.
For enden der hvor der lige nu står Cosmos, vil det nye skur blive opført ( på et eller andet tidspunkt)

Ideen med Hosta, fik jeg da jeg var på besøg hos Maria i Den Eksperimenterede Have.
Hendes Blog kan varmt anbefales, der er masser af inspiration at hente.

Tilføj billedtekst
Og så sidst men ikke det mindste, et par billeder af min nye havehjælper.
En super turbomodel af en havebør, der rummer 100 l, kan bruges på utallige måder og vejer næste ingen ting.









Det var lidt her fra Casa Asti og om hvad sommeren er gået med ud over afslapning og nydelse.
Forsat god eftersommer til jer alle sammen.


9 kommentarer:

  1. Dejligt, ærligt indlæg uden fernis:0) - sikker på, at til næste år....så er du nået store skridt mht det planteri:0)- og kan man glædes over succeserne og smile lidt og lære af det der ikke gik som forventet, ja så er man kommet langt i livet, tror jeg:0)

    Dejlig dag fra Katinka

    SvarSlet
  2. Tak Katinka :0)for din søde kommentar.
    Jo jo, allerede her i den kommende tid er der nogle stauder og roser der skal der skal rykkes og så begynder det at hjælpe.
    En ting har jeg lært og det er alt det med forspiring og prikling det kommer kun til at være et par enkelt favoritter der skal have opmærksomhed der.
    Heldigvis er der masser af succes i min lille have også, og hver for sig er planterne jo nogle skønheder.
    Jeg glæder mig allerede til næste haveår:)
    Rigtig dejlig dag til dig.
    Linda

    SvarSlet
  3. Hej Linda.Dejligt at høre fra dig igen......du har været savnet.Kan da se at der er sket et og andet i din have her i sommer.Det er da heller ikke alle mine nye bede der lykkedes første gang......men som du skriver så kan planterne jo bare flyttes.
    Har sele føjtet lidt rundt de sidste to måneder......London(Hampton Flower Show)Samsø -Høneballehaven-Garden Living i Hillerød-Botanisk Have-nogle gange i tivoli-Og en lille tur til Flensborg.Så jeg har ikke kedet mig.....og det har jo været en fantastisk sommer vi har haft.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Jette, ja jeg skal da lige love for du har fået noget på opleveren. Jeg må lige kigge ind til dig du er altid så flittig til at skrive om dine oplevelser.
    Man skal jo begynde et sted når man laver nye bede, det er jo det med erfaringerne der gør det sjovt og spændende at "lege" have. :0)
    Her har jeg heller ikke ligget på den lade side i den varme tid, 1 uge på skønne Bornholm hvor Haverne jo bugner af blomster og frodighed og der efter 3 uger på søen, hvor jeg blandt andet sejlede rundt i det sydfynske øhav.
    Her besøgte vi nogle af de dejlige øer og der blev hentet meget inspiration.
    I næste uge drager jeg mod Aalborg og håber der bliver tid til at besøge et par bloggere deroppe.
    Rigtig god dag til dig
    Knus Linda

    SvarSlet
  5. Jaaaaaaaaaaa ;-) Linda så er du tilbage - ih, hvor har du været savnet...og kik bare forbi det vil jeg glæde mig til, en tøsesnak er så dejligt..Din hudærlighed er guld værd - rigtig, man skal lære hele livet.Jeg facineres over dem der kan de latinske navne og alt det der, men for mig har jeg bare kærlighed til have og det syntes jeg er nok grobund hehe...som du siger, man kan altid flytte rundt på planterne...hvem gør egentlig ikke det...men helt ærgligt Linda, din have ser da dejlig ud...hosta er så fine som du har dem der det bliver du glad for.
    kh.grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe, du kan to jeg glæder mig meget til at komme op til jer.
      Smil, den ende af haven jeg har lagt på er nok også den pæneste. Og Hosta det er nu en taknemmelig og smuk plante som passer så fint ind sammen med Hortensia.
      Jeg tror alle flytter rundt på deres planter, mine har nu fået en lille seddel på så jeg kan finde dem og genkende dem til næste år. Jeg er ikke sikker på jeg kan huske hvor jeg sætter dem :o)
      Kh Linda

      Slet
  6. Jeg har aldrig før set dobbelte cosmea. Hvor er de fine! Og en have skal ikke være perfekt. Den skal bare være levende. Synes jeg i hvert fald :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Mind mig om at du skal have nogle frø, jeg er begyndt at høste, de er virkeligt smukke.
      Min have den lever helt sit eget liv, griner.
      Og du har helt ret.
      Knus fra Linda

      Slet
  7. Hej Linda
    Tak for din søde kommentar om min have. Godt at du blev lidt inspireret, hosta er jeg VILD med! Husk du er velkommen til foråret, hvor jeg håber selv at være hjemme denne gang.

    Maria - Den eksperimenterende have

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda