tirsdag den 8. oktober 2013

En Casa Asti efterårs hilsen til jer.

Og et par billeder af hvad der er sket siden sidst.Der er sket så meget at jeg glemmer at tage billeder.

Det bliver en opdatering over september, der var så fantastisk og bød på det dejligste have vejr, hvor der blev ryddet kraftigt op og ud i blomster og ukrudt.
Det var tiltrængt her i kolonihaven, efter den var blevet forsømt i juli og det meste af august.
Der var også tid til at nyde rosernes remontering.

Her er det den smukke Evelyn, der blomster for første gang i år. Den har ikke været nem og på et tidspunkt i sommer troede jeg den var gået ud.

Der blev ryddet op i rode bedet, og det blev udvidet.

Mine Munstead Wood blev flyttet, de var blevet plantet for tæt sidste år og stod så de ikke fik så mange soltimer. Sammen med dem står en dobbelt hibiscus, den fik jeg af min have veninde Kirsten , hun ville gerne af med den og jeg sagde da så mange tak.




Dem her har jeg gået længe og luret på, de blev ligesom ikke til andet end blade. Hvad det var kunne jeg ikke huske.
Pludselig en dag slog det mig at det jo er de fine porcelænsærenspris, jeg såede i foråret uden at kende andet end navnet på dem. Frøene sendte søde Rose til mig. Er der nogen af jer bloggere der ved noget om dem ?
Jeg har fundet ud af at det er en staude, kan man flytte dem og er de 2 årige ? står de for tæt eller kan jeg godt dele dem lidt ud i bedet ? jeg hører meget gerne fra jer der kender noget til denne yndefulde blomst.

Eglantyne gir den gas og viser igen og igen hvor smuk den er.

Og så mit sidste nye projekt, en flot portal købt på udsalg i Harald Nyborg. .
Det var et fund så jeg købte de sidste 3 de havde tilbage. En er blevet solgt til have veninden som altid er så sød. Og den sidste kommer der billeder af når den er kommet op.
Der er stadig en masse at følge op, og en hel del der skal gøres inden frosten kommer. Tiden suser af sted i øjeblikket og det er med at få lavet så meget som muligt i de lyse timer. Jeg nyder hver en time udenfor og forberedelserne til vinteren er jo forberedelserne til det næste forår og sommer, en dejlig tanke.
Smuk efterår til alle herfra Casa Asti.

9 kommentarer:

  1. Ja det er længe siden, vi har hørt fra dig, jeg havde næsten helt glemt dig :)
    Flot haveportal - jeg bliver da helt misundelig, ærgerligt at du har købt de sidste. Den kunne jeg lige have brugt ved en af mine bænke.
    Rosen Evelyn har en smuk farve. Jeg har ingen erfaring med porcelænsærenspris, har fået en forærende af Rose, den breder sig også godt, men ikke så meget som den du viser. Jeg vil da tro, den kan deles, det ser det i hvert fald ud til.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      :-) Ja det er længe siden, men jeg vender tilbage. Det kan du være sikker på så du ikke glemmer mig. Jeg har nydt dine billeder, når der har været lidt tid til det om aftenen. Det er jo med at følge med.
      Har din porcelænsærenspris blomstret ?
      Kh Linda

      Slet
    2. Ja den har blomstret hos mig, så dine bliver flotte til næste år, ingen tvivl om det.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Linda.Godt at høre fra dig igen.Ja! på dette tidspunkt af året er der meget der skal ordnes inden vinteren sætter ind.
    Vi har bare haft det skønneste septembervejr......og jeg har fået lavet så meget i min have
    Kan se at du også udvider dine bede............det er trenden på bloggen lige for tiden
    Jeg har lige vist alle de nye bede jeg har lavet i år..........det er blevet til 7 stk.
    Godt køb med den portal....den se da bare godt ud.
    Jeg er godt med i haven..........mangler kun at lægge et par hundrede løg.
    Rigtig god dag knus Jette
    l

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det er også dejlig med din kommentar, det varmer altid med jeres søde kommentarer. Især når man som mig har været væk et stykke tid. Jeg må da ind og se på dine bede, måske du kan inspirere mig. :-)
      Du har godt nok været flittig med 7 nye bede.
      Jeg syntes det er rigtigt hårdt at grave græsplæne væk, og man får ondt i ryggen af det :-) så du er bare sej.
      Jeg er også ved at være med i haven der mangler ikke så meget og så kan det da godt være der lige kommer et bed mere.
      Rigtig dejlig dag til dig.
      Knus Linda

      Slet
  3. Velkommen igen, hvor har jeg dog savnet dit spontane humør og ellers dine ideer du skriver om på bloggen.
    Somren har været eventyrlig god så kan godt forstå du har været på vandet...så nu er du tilbage med spaden i kolo - altid godt at reducere græsplænen - så skal du da ikke slå der, længere....Bilka - for tiden sælger de jo ud af planterne da de lukker ned i havecenteret....måske du kan være heldig at få mere der.. alt Claus Dalby's potter halv pris....kan du have en god dag Linda..kh grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søde Grethe
      Hvor er det dejligt at være savnet :-) Jeg må en tur i Bilka, du lokker jo :-) desværre (eller heldigt for pengepungen) så er vores haveafdeling i bilka ikke så stor som jeres.
      Knus Linda.

      Slet
  4. Nå, man har nok haft travlt. Rigtig flot portal du har fået fingre i! Tillykke med den.
    Ja, noget af det skønne ved roser er, at man har blomster næsten hele tiden. Mht. dit nye bed skal du huske at plante bundække, for ellers kommer ukrudtet i større mængder, end hvis du har sat et eller andet dejligt, som ser godt ud med roserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette, jo tak der har været travlt i den lille have, det der med at forlade den i flere uger det kan ses lang tid efter. Roser er helt vidunderlige og det utroligt hvor man kan fascineres over hver eneste blomst. Tak for rådet om bunddække, har du nogen ideer til hvad der kan bruges, der ikke er for højt og der klæder roserne ? :-)
      Din have er mit forbillede og dine billeder er blevet studeret indgående, jeg er helt vild med din sammensætning og udnyttelse af pladsen ;-)


      Slet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda