Hvordan rykker man baghaven 2m til højre på en dag ?

Længe har jeg gået med en drøm om et orangeri spørgsmålet var bare hvor det skulle ligge. Min have er jo kun 300 kvm.

En dag jeg var i Silvan blev min drøm virkelig...for der i deres udstilling stod den jo lige der i kolonihave venlig str.

Nå men hvor der er en vej er der også en vilje..måske skulle lige først finde ud af hvor drømmen skulle stå.
De små grå arbejdede på højtryk, hele tiden med et billede af mit lille orangeri på nethinden og efter et par dage eller tre begyndte der sig langsom at danne en plan.
Overvejelserne var store og inden jeg kom frem til hvor det var bedst at placerer drømmen.
Orangeriet skal ligge der, hvor der eller var blevet gjort klar til skur bagerst i haven,der kommer det til at ligge perfekt i forhold til solen og det ligger i læ hvis der skulle komme en storm.
Det betød at rosenbuerne stod helt forkert, skulle det komme til at se godt ud skulle de skulle stå midt i stykket så de vil danne en indgang til orangeriet.
Der lå bare et større stykke arbejde bag for det meste af det der står i min baghave skulle flyttes 2 m til højre og så var der da også lige en rod og en stamme fra et sygt æbletræ, der skulle graves op.
Skulle buerne flyttes, ja så skulle roserne også, så det skulle være nu hvis der bare skulle være en chance for at de ville blive til noget og komme op i højden i år.
Der var brug for hjælp, det var mere end jeg selv kunne klare...heldigvis var hjælpen tæt på. Min søde kusine der er i besiddelse af en god portion rå muskelkraft og et klogt hoved havde tid til at hjælpe.

Så var projektet skudt i gang.

                            Inden hun ankom, fik jeg gravet alle mine hortensiaer op og gjort klar.
Faktisk var det ikke en del af planen at vi skulle grave det amputerede æbletræ op, men det syntes hun ikke skulle vente, så hun gik i gang.

Der blev gravet og rykket og gravet (med hjælp fra Alma) til sidst fik vi den løs og fik den op..vi var altså lidt stolte af os.
Derefter blev roserne gravet op og buerne kom op og blev stille oven på jorden så vi kunne danne os et overblik.

Kusinen hun gør ikke noget på slump (heldigvis) så hun gik gang med at måle op til hvor helt nøjagtig orangeriet skulle ligge og hvor indgangen ville være.

Det var ikke så let som det så ud til da haven spidser ind ned mod enden, godt hun har helt styr på det. Jeg havde prøvet, og det var ikke blevet så godt.

Efter en frokostpause, skulle buerne graves ned og her kom vi på arbjede så jeg glemte helt at tage billeder.
Først og fremmest så vejer de godt til og det er vigtigt at de er i lod og vatter. Vi måtte have dem op og ned nogle gange før resultatet var tilfredsstillende og der var lige stor afstand i mellem.

 Langt om længe lykkedes det og roserne kunne komme i jorden igen, nu håber jeg ikke de har taget skade af at være oppe af jorden. De blev jo først plantet sidste forår så de er ikke så store endnu. Jeg har ikke beskåret dem endnu, nu venter jeg lige og ser tiden an ellers må de klippes ned.

 Til sidst fik jeg plantet alle hortensiaerne og de hosta der havde stået i kanten af det bed hvor de var før.
Fugle badet fik en ny plads..og der blev et helt fint bed ud af det, nu skal jeg bare have sat alle lavendlerne
Det bliver en af de nærmeste dage, for jeg var træt..og meget meget glad.

Kan i se det for jer ? det fineste lille orangeri for enden af rosenbuerne..der kommer til at stå som en velduftende og smuk indgang prydet af "Awekening" og "Mme. Alfred Carriére"..jeg kan...og jeg er kommet et skridt nærmere drømmen.
Nu skal der spares sammen, så den smukke drøm kan komme hjem...indtil da kan jeg jo starte med fundamentet...kommer tid kommer råd.

Lille Alma, hun var så træt til sidst af at grave alle de store huller at hun satte sig ved lågen n var det på tide at komme hjem.

Uden kusinen havde det ikke været muligt at rykke det meste af haven 2 m til højre på en halv formiddag og en eftermiddag og jeg er så taknemmelig og glad.
Skuret ? ja se det er en hel anden historie ...det skal flyttes da det jo er bygget for tæt på skel. Det går jeg stadig og summer lidt over og indtil det bliver en realitet må jeg klare mig med det der er lidt endnu.