Yeaaa...så blev jeg Orangeri ejer :o)

Efter at have lavet et stort stykke spændende forarbejde, er jeg nu blevet orangeri ejer.

              Det har været rigtig spændende og alle musklerne på kroppen er blevet rørt i processen

Heldigvis havde min søde stærke datter læseferie og trængte til at lave noget fysisk ind imellem hun læste.
Der blev er rykket nogle tons grus sådan ca 3 ton, og en hel del sten og fliser.

Orangeriet, som var en udstillingsmodel skulle pilles ned og forsigtigt, meget forsigtigt blev alle glas kørt hjem i kolonihaven.
Derefter blev orangeriet skilt i 2 dele og igen meget forsigtigt læsset på en lejet trailer og først kørt til lågen i kolonihaveforeningen, for derefter at blive båret af 2 stærke mænd op af de smalle gange højt løftet over hække og andre forhindringer de 500 m der er ned til Casa Asti.

 Derefter blev det monteret på sin nye sokkel og skulle passes til hvilket ikke var helt så nemt som jeg havde regnet med.

Efter en dags tid kunne jeg endeligt begynde at vaske og pudse alle glassene og  forsigtigt blev de sat i igen i den rigtige rækkefølge.

Jeg må indrømme at jeg nok aldrig før har været så nervøs for at noget skulle gå galt, for alle glassene er hærdet glas så det var med at sætte dem i stille og roligt så der ikke var et af dem der sprang i tusinde stykker. Især de store glas i endegavlen var en udfordring

                Heldigvis så gik det godt og det lille fine orangeri står nu der og skinner og gør mig så glad.
Der mangler stadig at blive lagt gulv inden i og sten uden om..og så er der jo indretningen som bliver endnu mere spændende. Alt det kommer i løbet af sommerferien...lige nu må det vente for min søde hjælpsomme datter der bor i Aalborg springer ud som student i næste uge, så der må jeg op mod det nordjyske og fejre hende.

               Forresten så nu jeg var igang så kunne jeg jo lige så godt få gjort det pænt for enden af huset.
Det var ikke det mest hyggelige hjørne, det er det blevet nu. Jeg har fået lagt en fin terrasse og mit barnebarn har fået sandkasse.

Så her i Casa Asti, der går det godt...:o)