tirsdag den 16. september 2014

Orangeri Glæde

De sidste dage har jeg gået med et stort smil på læben....for nu er mit orangeri færdig til indretning og den er allerede begyndt.
Gulvet blev lagt forrige weekend og det er bare blevet så flot.

Så flot..lige som jeg ønskede mig.
Det var lidt af en udfordring for min søde anlægsgartner da fliserne skulle lægge diagonalt. Det gav et større tilskærings arbejde, med alle de kanter det lille orangeri har. 
Han er ved at skulle lave den afsluttende prøve som grå anlægsgartner, så det var første gang han skulle lave en opgave som denne kareter
Jeg syntes altså bare han er dygtig, det var virkelig hele ventetiden værd. Og fremover vil jeg blive så glad for jeg fik lavet det af en prof, så det blev lige som jeg havde drømt om.



 Og så er jeg gået igang med at indrette. Det er altså underligt at selv om jeg har gået at planlagt i tankerne hvordan det hele skulle stå, så holder det slet ikke i virkeligheden. Så der er blevet hygget med nogle forskellige opstillinger. Ind i mellem har jeg måtte gå ud i haven og krutte lidt for så at komme tilbage og rykke lidt rundt igen.

Det her hjørne syntes jeg allerede er blevet super.
  Orangeriet skal have besøg af endnu en håndværker, der skal tætne alle vinduerne i taget med silikone så det ikke regner ind.Han kommer på onsdag, så indtil da skal der ikke flyttes for meget ind som kan stå i vejen for ham, så jeg må styre mig, lidt pynt er det nu blevet til jeg kan jo ikke lade være.
Der er stadig sand på gulvet, så man ser ikke så meget farveforskellen på fliserne.

Stolene (3 stk) og et (stort)bord, fandt jeg på Den Blå Avis, for 300 kr. det var knageme billigt.
I stedet for det bord der hørte til måtte det lille bord fra teressen ind indtil jeg finder et andet. Jeg kunne godt tænke mig et rundt fransk jernbord.

 Alma er så glad for vores nye glashus og hun følger livligt med i alt hvad der sker derinde. Jeg har lovet hende hun skal have en ny kurv med et dejligt varmt lammeskind i så hun kan ligge og putte sig på de kolde dage.

Dr.Ingrid er kommet ind, de var ikke så glade for de kolde nætter. Men efter en uge ser de allerede meget bedre ud igen, så nu får de lov til at blive indtil de skal hjem i kælderen.De er blevet enorme i løbet af sommeren. Det er lidt sjovt at det er de første blomster der blev indkøbt til Casa Asti for 2½ år siden. De bliver nusset og gødet hele sommeren og om vinteren står de i den lune kælder. Sidste forår kom de hjem i mine forældres udestue, til næste forår har de helt deres eget Orangeri.


 Udsigten fra min plads ved bordet...kan i forestille jer hvor smukt det bliver når roserne kommer op og dækker buerne ? og jeg får lavet gangen færdig :-)


Og så lige fra den anden ende, her ser man bedre hvor fint roserne stadig blomstre.

 Prinsesse Alexandre pelargonien, nyder også at være kommet indefor og har takket med 3 fine blomster.
Aftensolen spejler sig i døren og Bering rosen er tæt på at springe ud igen.

Det næste store projekt bliver at få lagt fliser rundt om orangeriet, men det må vente. Jeg går lige og overvejer om ikke bare jeg skal betale mig fra det :-)

De bedste have hilsner herfra Casa Asti.


14 kommentarer:

  1. Tillykke med dit nye orangeri, det er super flot med den diagonale belægning og når roserne kommer til at dække buerne er det et helt perfekt set-up. Smart plantestige, hvor har du fundet den?

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg er så glad for det. Stigen har jeg købt hos Isabella for nogle år siden ☺

    SvarSlet
  3. hvor ser de knaldgodt ud fra begge "ender". Klart den lille vovse også er glad for drivhuset - den kan jo sidde inde i ly og læ og alligevel følge med i alt hvad der sker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi, både Alma og jeg skal nok få mange timer til at gå der.. det er en skøn forlængelse af sommeren :-)

      Slet
  4. Nøj hvor er det blevet flot Linda, jeg kan godt forstå, du er glad, det hele ser hammergodt ud. Hvis du har råd til det, er det en god idé at betale dig fra at få lagt de fliser, så kan du hygge dig med noget andet.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Lisbeth, ja jeg tæller lige på knapper hvad jeg skal...ellers må det jo vente til pungen igen er fyldt op :-)
      Lige nu vil jeg allerhelst bare sidde og hygge inde i Orangeriet :-)
      Som du ved har min den ene arm ikke så godt efter jeg har misbrugt den i sommer.
      Kh Linda

      Slet
  5. Hej Linda.Det ser bare rigtig godt ud med de ny fliser i dit orangeri.......................og billederne fra begge ender er også rigtig flot.Og når roserne begynder at kravle op af buerne.Ja !!! så er det bare superflot hos dig.
    Dejligt med et sted at kunne krybe i ly på denne årstid.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ÅHHH Jette jeg glæder mig så meget til at sidde der og kigge på roserne, det har jo været min drøm siden jeg købte rosenbuerne for 2 år siden.
      Allerede nu kan jeg mærke hvor dejligt lunt der er derinde når solen begynder at gå ned, så der skal helt sikkert nok blive tilbragt mange skumringstimer i den kommende tid :-)
      Knus Linda

      Slet
  6. Hvor ser det bare godt ud, sikke et paradis du har skabt dig, og det bliver da helt forrygende når roserne dækker buerne, sikke et kig, det ender med du sidder der i den ene eller anden ende og beundre hele sommeren:-) Og heldige hund der får et lammeskind. TILLYKKE med orangeriet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Tusinde tak, ja det er ved at blive derhen imod hvor jeg gerne vil have det. Du kan tro jeg nok skal komme til t sidde der og drømme store tanker. Med alle de ideer jeg har skulle jeg have en have på størrelse med din.
      Jeg tror også Alma bliver helt tilfreds med et lamme skin at putte sig i. :-)

      Slet
  7. Tillykke med det flotte resultat, hvor er det blevet dejligt. Indretningen er det sjoveste og bardommens iver kommer tilbage til en, når den ene ide efter den anden skal afprøves. Dronning ingrid er altid et hit, smuk og blomsterig, og så i en yndig farve.
    Rosenbuen udenfor bliver da helt fantastisk når roserne rigtigt får fat.
    Du har virkelig fået skat dig et drømmeparadis, og hvor er det dejligt. Man bliver så glad, når drømme går i opfyldelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, det er bare så dejligt at det endeligt står der og det er færdigt. Det er så skønt for på ligemeget hvilken årstid så er der altid noget at glæde sig over i haven :-) men i år er glæden ekstra stor.
      Kh Linda

      Slet
  8. Sådan Linda, nu er du også orangeri ejer stort TILLYKKE det hele ser bare super godt ud, kan fornemme atmosfæren..

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro Grete, der er en dejlig atmosfære du kender den jo helt fra dig selv. Nu skal der bare være tid til at sætte sig og nyde den, men det skal nok komme. :-) jeg har sagt til mig selv at jeg mindst skal sidde der i en time hvergang jeg er i haven :-)

      Slet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda