Mortorsavs musik i mine ører :o)

Her har vi i formiddag fået regn så kolonihavehumør barometeret stod på nul. Almas friser sæt var pakket ud og der var gjort klar til den store tur med kam og saks. Men over middag kom solen alligevel frem over skyerne og Alma slap med den lette tur. Min brolægger havde meldt sin ankomst i kolonihaven (heldigvis for Alma)

Det var nu kun et kort visit han var på for at se om jeg havde fået hente sten nok hjem til projekt med fliser omkring orangeriet.

Bedst som vi stod og talte sammen startede der en motorsav inde i villahaven bag orangeriet. Jeg troede ikke mine egne ører og øjne, inden jeg havde besindet mig så meget at jeg havde fået hentet kameraet så var det første af de træer der står inde i haven bag orangeriet lagt ned.

 Begge de to meget høje træet var delvid gået ud, primært fordi de var kvalt af den egefeu der kravler op af den og vi inde i kolonihaveforeningen og naboerne har været noget urolige for om kæmperne kunne klare en storm til. Villaen har været igennem en kæmpe renovering og nu var det så blevet haven tur. Det var den bedste fødseldagsgave jeg kunne få. For det betyder at der nu vil komme lys i den ende af haven hvilket vil være givtigt for min hæk der er noget tynd.

 Bedst som det gik så godt og haveveninden og jeg havde fået sat os på første række, så kom der noget af en sort sky forbi, så vi skyndte os at trække indenfor inden skyen åbnede sin sluser.

 Det var nu meget passende, så kunne vi nyde lidt fødselsdags kage og en kop kaffe med den gode "fløde" i.

En time senere lå også den anden kæmpe ned, flot placeret på skrå så der ikke var sket nogen skade.
Hvor er det et imponerende syn men også vemodigt når sådan en kæmpe falder til jorden. Og hvor var manden med motorsaven fantastisk dygtig. Nu er det ikke sådan at jeg kommer til at savne de to kæmper så meget, for bag dem står den smukkeste rødbøg og så er der jo stadig, det store valnøddetræ.
Den motorsav, den var musik i mine ører.