Vores formand i foreningen havde ryddet op i nogle gamle kasser, og havde fundet nogle billeder af mit kolonihavehus. Dem fik jeg i går.
Det lille kolonihavehus og haven har haft et omforandreligt liv.
Desværre står der ikke årstal på det her billede, men jeg vil tro at det her er fra 80'erne.
Det er sjovt at se hvordan huset har forandret sig. Der har været en åben teresse der hvor der nu er lukket med vinduer. Nede bagerst i haven der hvor min magnolie står, har der været et vandhul. Det store æbletræ er der heller ikke mere.
På det her billede står der 2002 på. Her er der kommet farve på huset og vinduer i hvor der tidligere var teresse. Hvor ser haven pæn ud, slet ikke den urskov jeg overtog.
Marts 2012 blev det lille kolonihavehus mit, på det tidspunkt kunne man ikke se hvad der havde været bede og hvor flot haven havde været. Et plus var dog at der var lagt nyt tag på 5 år før og at det gerne skulle kunne holde mange år endnu.
August 2014. Det lille kolonihave hus var blevet til Casa Asti og havde fået en gennem gribende renovering samt en hel del sort og hvid maling. Bedene var gendannet og tilplantet næsten uden ukrudt.
Det indvendige af huset er stadig under omforandring, men det går fremad.Mange af de materialer jeg bruger finder jeg på Den Blå Avis og jeg kører gerne langt for at få det helt rigtige og i de rigtige mål og den helt rigtige pris.
Det fører mig ofte steder hen i Danmark jeg ikke ville have set hvis ikke det var for jeg skulle hente noget. I går hvor det regnede og var koldt, var jeg igen på tur. Denne gang for at hente en dør i en lillebitte idyllisk by oppe i Nordsjælland. Døren skulle have et bestemt mål og helst være gammel og med glas i. Nogen gange skal jeg lede længe for at finde det jeg gerne vil have, men denne gang var jeg heldig. For 200 kr hjembragte jeg denne skønne gamle dør.Den skal sidde her, der skal lige lukkes af for oven ved loftet, Den skal laves til en skydedør. Vinduet kommer til at sidde for enden af købmands disken, så bliver der lukket ind til mit nye sovekammer og alligevel kommer der lys ind.
Tapeten til væggen er kommet hjem og det er den jeg huskede det var. Jeg har fået spartlet skruehuller og samlinger første gang, så det varer ikke længe før der kan komme tapet op.
Tapeten er meget svag turkisblå i bundet og så er den silkeblank og til at tørre af med en våd klud, hvilket i sig selv er praktisk .
Rigtig god søndag til jer alle.

Kære Linda.
SvarSletOverskriften til dette indlæg passer rigtig godt. Der er godt nok sket en forandring i dit lille slot. Og det bedste er at det kun har gavnet og sjælen er fortsat tilstede i den lille kolonihave. Det var godt at du i 2012 kunne se alle de muligheder der var gemt på den matrikel. Du kan være stolt af det store stykke du har fået lavet indtil nu, og jeg er helt sikker at der nok kommer til at ske mange ting endnu. Det tapet med fugle og blomster er utrolig flot. Hvor har du bestilt det? Jeg så det godt i en af dine andre opslag. Det er lige den jeg har søgt efter i lang tid til vores soveværelse.
Jeg er startet med at lave rabarber tærte af egen høst, så det bliver godt med friskbagte kage til kaffen. Du må have en fortsat god søndag :-)
Kh.
Kirsten
Hej Kirsten.
SvarSletUhmm, jeg elsker rababertærte :o) Håber det må bekomme jer vel :o)
Ja forandringen i mit lille er heldigvis til det bedre, jeg har lært at lytte til mig selv og det var på en eller anden måde bestemt at det var mig der skulle have den lille kolonihave, tror jeg. Jeg så straks at der var masser af muligheder under mælkebøtterne og de skæve døre.
Du kan godt regne med at der kommer til at ske mange flere ting.
Tapetet er fra Eijeffinger tapet, som forhandles i de mest velassorteret farvehandler. http://www.tapetforum.dk/785/eijffinger-tapet?gclid=CjwKEAjwg7yqBRCu5NmlgMm6i08SJADDEudZSRtxaOtXEXttkoybF8SpuG6zrt4sWr6Yx1nAm9K92RoCVk3w_wcB
Jeg ved ikke om du kan bruge linket jeg har sat ind, men du skal næsten ned og bladre i bøgerne.
Det vil være flot i soveværelset, men man skal nok kun have det på en enkelt væg..ellers tror jeg man får pip :o))
Du kan også Google Pip tapet.
Forsat god søndag.
Kh Linda
Hej Linda.Ja !!! det er da fra skrot til slot med din lille kolonihavehus.Og dejligt at du har fået de gamle billeder af huset.
SvarSletDer er sket noget på de år du har haft huset,Billedet med flagstangen ser rigtig godt ud.
Jeg er så spændt på at se når du får tapetseret med dit nye tapet.
Og godt gået med din dør...................den passer lige ind i stilen.
Du har virkeligt knoglet løs med bøde sten og maling..........................og dit flotte orangeri
Glæder mig til fortsat at følge alle dine projekter.
Knus Jette
Hej Jette, ja det er sjov at se de gamle billeder hvor haven er så fin og huset er helt anderledes.
SvarSletÅh ja jeg har knoklet :o)) og nu glæder jeg mig bare til at der bliver tapetseret og det lille kammer bliver færdigt, det er der jeg har brug for hjælp udefra. Det nye værksted kan jeg selv ordne og indrette. Det dejlige ved bloggen er at i altid er søde og interesseret.
Jeg må da lige over og se om du har lavet et indlæg.
Kram Linda
Det er så sjovt at se før og efter-billeder.
SvarSletGad godt have set hvordan haven her så ud om sommeren, da de tidligere ejere boede her...jeg gætter på lyserødt langs alle kanter...og en smule blåt. Haha.
Desværre fik jeg ikke taget så mange fotos af haven dengang jeg flyttede ind, som jeg kunne tænke mig...og sjovt nok er jeg stadig ikke god nok til at huske at tage førbilleder.
Nu PRØVER jeg at huske at fotografere forhaven ofte...da det jo er den vi skal tegne/planlægge til vinter.... :)
,...og så fik jeg trykket lidt for hurtigt på send...!
SvarSletJeg kan helt klart bedst lide kolonihavehuset i det sort/hvide - det er så dejlig rent og smukt. Du er heldig sådan at få fat i gamle fotos. Tillykke med det :)
Hej Esther
SvarSletJa det er altså morsomt at se de billeder, men også dejligt at vide at det har været en velholdt have før i tiden.
Ja det kunne være sjovt at se din have før du boede der.
Nu må du altså huske at få taget masser af billeder, så der er noget der kan huske dig på hvad det er du har gået og lavet og hvordan det har set ud. Det er jo et kæmpe arbejde i har lagt i det.
Kh Linda
Sjovt at se billederne fra den gang til nu, der er godt nok sket noget siden da. Du er så sej til at lave det hele om, og du ved hvad du vil. Flot er det blevet og flottere bliver det, for du stopper nok heller ikke med det :)
SvarSletKh Lisbeth
Hej Lisbeth, ja det var sådan en god gave at få de billeder, jeg har jo hørt meget om hvordan der så ud førhen men det var svært at forestille sig. I sær nu hvor det hele ser fint ud :o)) og ja jeg er da slet ikke færdig..kun lige begyndt :o) du er da en af dem der ved at når man har en have så bliver man aldrig færdig.
SvarSletKh Linda
Hej Linda
SvarSletJeg er fuld af beundring over alt det positive, du har fået til at ske på kort tid. Jeg synes, at et "rigtigt" kolonihavehus (eller gammelt sommerhus) skal være sort med hvide vinduer. Stedet er slet ikke til at kende igen. Jeg er ikke så sikker på, at jeg ville have lyst til at købe stedet på dine før-billeder, men du har kunne se mulighederne. Respekt for det.
Hej Nette, hvor er du sød. Tak for roserne..:o) jeg så muligheden i huset fordi taget var nyt og det ikke lugtede gammelt inden i :o)) haven kan man jo altid gøre noget ved :o) Jeg syntes også at det er blevet et rigtigt kolonihavehus nu :o))
SletHej Linda, flid og sorte negle, Kan man ønske sig noget bedre, end en havevision der skabes for ens øjne ved egen kraft og indsats. Det ligger lidt i kolonihavernes DNA, der er opblomstring og nedgangstider. Men generelt at de fleste haver velholdte, i hvert fald her i Aarhus.
SvarSletKærligst
Henrik
Hej Henrik, ja det er så gu flid og sorte negle :o)) men også et dejligt og berigende arbejde. Desværre har vi nogle i vores lille kolonihaveforening der ikke har den rigtige DNA, men det prøver vi at lave om på.
SletKh Linda
Sikke en fordring dit hus har undergået efter du har overtaget det. Det er blevet superflot og du forsætter bare med forfiningen:-) Det er en rigtig god ide med døren ind til kammeret og hvor godt at du fandt den dør:-)
SvarSletTapetet er rigtig sødt, jeg glæder mig til at se det på væggene.
tak Lisbeth, ja lidt er der da sket.
SletÅhh hvor det glæder mig du kan se ideen med døren, jeg glæder mig også meget til at se det hele oppe på væggene :o))