torsdag den 18. juni 2015

Roser, roser og lidt Pip

Så er der en lille update, på hvad der er sket her siden weekenden. Hvor jeg dog syntes at tiden den flyver. På min vej hjem fra Nordjylland søndag aften havde jeg en aftale med JAS på fyn.
I efteråret så jeg nemlig "Jaqueline de pré" hos ham med havde simpelthen ikke plads til den i bilen.
Så nu måtte den bare med hjem.

"Jaqueline de pré"
 Sjovt nok så smuttede der lige et par ekstra roser med hjem i bilen, den ene er "Souvenir de la Malmaisson" climbing. Den anden der kom med hjem er "Generus gartner" der efter hvad Anton sagde skulle være skyggetålende.
Jeg havde hørt at Anton havde tænkt sig at stoppe med at sælge roser, så det spurgte jeg ind til.
Den var god nok, Anton har måtte smide halvdelen af sine historiske roser ud i foråret fordi de ikke havde overlevet vinteren og han ikke havde fået dem solgt. Interessen for de historiske er ikke så stor og det er hans hoved interesse. Så derfor har han mere arbejde ud af det end det kan svare sig og han har aldrig fri. Jeg håber at Anton, får gnisten igen for det vil da ikke være til at holde ud at han skal lukke ned.
Hvis du i øvrigt kommer over til Anton og du har nogle store potter der passer til roser, så modtager han dem gerne, da det er en udgift for ham at købe potter hjem og det betyder mindre fortjeneste på de i forvejen meget lave priser han har.
"Odysse2
 Og så til roserne i min have igen, der selvfølgelig alle på nær de første indflyttere er ovre fra JAS.
Odysse flyttede ind i efteråret og blomstre nu, den er så smuk og den står lige uden for vinduet til ved orangeriet så jeg kan sidde derinde og nyde den. Jeg nåede heldigvis lige over i haven og give NPK til alle roserne inden jeg skulle på arbejde i tirsdags, så da det startede med at regne i går sendte jeg et stille tak afsted, for hos mig har den meget vind og sol virkeligt tørret jorden ud.
"Kronprinsesse Mary"
 Kronprinsesse Mary er ved at folde sig ud, den giver et lille farvepift i det hvide bed. Jeg er spænd på om den folder sig helt ud i dag.

"Eglantyne"
 Eglantyne, har åbnet en af sine smukke blomster, den er blevet beskåret godt i foråret og har fået et jernstativ, da den hurtigt bliver ranglet og har svært ved at bære blomsterne, især når i regn. Så jeg håber på at stativet hjælper dem i år.
"Winchester Cathedral"
 Og så er en af de "nye" i flokken kommet i blomst, Winchester Cathedral, er en af dem i det nye bed og en af dem jeg har gået og sukket efter at se blomsten på og nyde duften af. Og så er det jo altid spændende når man laver et nyt bed at se helheden når det hele blomstre.
"Redúte"
 Redúte er en af de andre, som i måske kan se så har jeg måtte lave små skilte og sætte på de nye, for jeg er ingen ørn til at huse navne og indtil vi bliver lidt mere bekendt med hinanden så er det nærmest umuligt.

"A Whiter Shade of Pale"
A Whiter Shade of Pale, var blæst omkuld i og lå våd på jorden så den måtte ind i en vase. Det er endnu en af de nye og jeg syntes ikke helt den ligner de billeder jeg har set, den skulle være mere cremehvid. Smuk det er den, og roser har det jo med at skifte farve fra knop til blomst.

Og så endelig Mandag, fik jeg tid at få tapetseret den ene af væggene. Det er blevet meget bedre end jeg havde forestillet mig og væggen får ligesom hele rummet samlet og piftet lidt op.Nu kan der komme kant lister op og paneler på samt ikke mindst kan skydedøren indtil kammeret komme på plads. Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat.
I dag bliver det så mit kammer der skal tapeseres og males, så nu varer det ikke længe før sengen kan komme på plads. Alma og jeg vi regner med at skal holde det meste af vores sommerferie i kolonihaven, så det er med at blive færdig. Så jeg kan koncentrerer mig om det udenfor, der stadig venter på nogle brolæggeren der venter på smeden.

 Den sidste i dag bliver"Mmm Alfred Carriére" den var ikke sprunget helt ud i går, men det varer ikke mange dage før den åbner sine smukke blomster.
Rigtig god regnvejrsdag til jer alle sammen.

15 kommentarer:

  1. To bloggere der slår et slag for Jas, må da kunne give mere salg til ham, så han ikke holder. Jeg må huske det med potterne, for dem bruger jeg ikke selv, så kan han lige så godt få dem tilbage.
    Du fik da en del med hjem igen, A whiter shade og pale, ser vældig fin ud, den kunne også friste mig, havde han flere?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, A Whiter Shade of Pale, er så smuk. Den har den mest fantastiske duft, så hvis Jas har den skal du da bestemt reserverer den.

      Slet
  2. Hej Linda.Du skulle da lige have lidt flere roser til din lille have.................hvor gør du da af dem.
    Men nogle smukke nogle du har valgt.Jeg har jo også lige købt fire nye roser.Og har fået lavet min portal.
    Dejligt at du har fået tapetseret.....................så nu er du et skridt længere med huset.
    Min Alfred er også begyndt at blomstre,men glæder mig til alle de andre også kommer med.
    Det er da ærgerligt hvis JAS må dreje nøglen om.........................så godt at i er nogle der støtter ham.
    Rigtig god valgaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,hvor jeg gør af dem:o)) ja det må du nok spørge om. Der er jo højt til himlen og hvis det går galt så ryger der bare lidt mere af græsplænen :o) nu varer det ikke længe før så kommer det gamle skur væk og så kommer der et dejligt stykke jord frem hvor det har ligget. Så går turen til Jas igen :o)
      Ja der sker lidt med huset, lige nu. I dag har jeg fået tapetseret kammeret næsten færdigt, men desværre kom der til at mangle en bane, så nu må jeg vente på det kommer hjem.
      I morgen skal der males inde i det nye Værksted så når det er klaret kan jeg flytte ud af det gamle skur :o)
      Du må også have en rigtig god aften.
      Knus Linda

      Slet
  3. Wauw, hvor er væggen bare blevet flot. Glæder mig så meget til at se mere fra dit lille hus, når det endelig bliver helt færdigt.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  4. Hej Heike, Ja det er blevet så godt :o) jeg ved jo godt du var spænd på at se det. Jeg glæder mig også usigeligt til det bliver færdigt. Jeg er næsten færdig med at tapetserer soveværelset, men manglede tapet. Så i dag vil jeg øve mig i at skære i smig og sætte lister op :o)
    Rigtig god dag til dig.
    Kram Linda

    SvarSlet
  5. Hej Linda!
    Jeg vil gerne donere alle mine store plastpotter til Jas, men ved jeg ikke selv kommer forbi, ikke fordi jeg ikke vil handle der, men kan sjældent overskue mere end to rosenkøb af gangen;-) men du kan få dem med engang hvis du har plads. Lækre lækre roser du viser og du har købt, de er lige til at drømme sig væk i, så jeg drømmer:-) det ser super godt ud med dit tapet, og det lyder som dejligt at det indvendige er til at se en ende på.
    Ha en rigtig god dag
    Hilsner fra Anette:-)

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Hvor er der sødt af dig at tænke på JAS. ☺ Jeg vil da rigtigt gerne tage dem med.
    Det er simpelthen de dejligste roser. Synd du ikke bor lidt tættere på mig så vi kunne følge derned. Man behøver nu ikke at kunne overskue så meget når man besøger ham.☺han hjælper gerne.
    Jeg glæder mig til at blive færdig. I dag har jeg fået malet gulvet. Det er bare så flot☺
    Masse af hilsner fra mig.

    SvarSlet
  7. Kære Linda, du har sandelig fået samlet dig en mængde skønne roser. Jeg har selv de fleste, og kan nikke godkendende til dem alle. Hvis du kan lide Jacqueline du Pré skulle du kaste et blik på Rosa Sweet Pretty ;-) Den er vist heller ikke så dum. Jeg har fra pålidelig kilde, at der er en chance for, at den kommer i Bilka næste år, og den får jeg vist svært ved at gå forbi. Den bliver ikke så stor, så den kan stå i krukke, hvis ikke lige man kan hitte ud af, hvor den skal stå :-) Mine madammer (Madame Alfred de Carrière) blomstrer på livet løs, og har kastet deres fangarme 1½ m ud i luften. Fra toppen af rosenbuen altså. Den hedder altså ikke Alfred, for det er en frue Linda!

    Jeg kan vældig godt lide din rosenvæg med pipfugle. Jeg går allerede og småindretter min søns værelse, som skal være mit soveværelse, når han flytter hjemmefra, og jeg kunne sagtens finde på, at bruge dit tapet på en endevæg. Det bliver SÅ godt i dit lille kolonihavehus, at du og Alma aldrig vil hjem igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette, straks måtte jeg Google Rosa Sweet Pretty :o)) ohh hvilken skønhed. Den kan man da slet ikke undvære. Mon dog ikke det godt kan lykkedes at finde en plads til den :o)
      Min Madammer er også begyndt at blomstre siden jeg lavede indlægget. Jaja Nette, du har jo et par gange før gjort mig opmæksom på det er en frue :o)) så hver gang jeg ser på den, tænker jeg på dig og fortæller den at jeg er blevet klar over den er en madamme :o) det har jeg da også skrevet :o)
      Den ser ud til at have tilgivet mig, for den blomstre helt overdådigt og jeg tror den kommer op og dækker buen i år :o)

      Det glæder mig at du kan lide min pipfuglevæg, jeg syntes også den er skøn. Du skulle prøve at finde en forhandler af Eiffinger tapet, og kigge i bøgerne..Det er lige så skønt som at handle roser. Det er fed luksus at røre og se de lækre tapeter, som i øvrigt er super nemme at sætte op og støde sammen.
      Det vil da så være flot i et soveværelse, med lidt str på.
      Alma og jeg vi glæder os også til vi er færdige inde i huset, så vi holde ferie der :o) Her i løbet af ugen bliver pigekammet færdigt. Jeg er ved at male gulvet hvidt med glans 90, det bliver så flot. ;o)

      Slet
  8. Kære Linda.
    Endnu engang mange fine billeder af dine roser. Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvem Jas er, men du har nævnt ham flere gange, men jeg kan desværre ikke huske hvem han helt konkret er. Det er trist når der er nogen der har så fint et udbud af fine planter må give op. Konkurrencen er hård og der kan næsten købes planter alle steder hvor vi handler. Mange af disse kommer i store mængder og bliver smidt ud på markedet. Jeg ved godt at jeg selv engang imellem kan finde på at handle planter i dagligvarebutikker, men hvis jeg gerne vil have noget ordentligt og gerne vil have en god vejledning, ved jeg jo godt hvor jeg kan få den. Men det kan Jas og planteskoler jo ikke leve af i længden.
    I dag var jeg på besøg på min yndlings plante skole - den ligger i Haderslev - og jeg fik købt mig lidt af hvert. Dronning roser havde de desværre ingen af, men jeg fik mig en buskrose (mener jeg) som hedder Christian den 4. Den skulle være utrolig flot og hårdføre overfor mit noget hårde klima, som kan være hernede i Sønderjylland. Den bliver plantet i en krukke, så den kan flyttes rund, hvor den er udsat.
    Kan du ikke skrive Jas adresse og navn ned, så kunne det være at jeg kunne planlægge en tur. Hvis det da ikke ligger langt væk.
    Ellers må jeg sige dit lille hus godt nok bliver flot med de ting du er igang med :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Friis har også lige lavet et indlæg om JAS. Se her: http://frufriisfroebo.blogspot.dk/2015/06/jaaaaaas-roser.html

      Slet
    2. Tak Nette :o) ja vi må gøre noget reklame for vores passionerede Rosenpusher :o)

      Slet
    3. Hej Kirsten :o)
      Velkommen i Casa Astis Royale Klub :o) man må selvfølgelig godt være medlem med en Konge :o)
      Det er ikke en buskrose, men en buketrose du har købt :o) Prøv at kigge på det her link http://bibliotek.science.ku.dk/life150/haven/christianivogroserne/.
      Du har jo en kæmpe have med plads til mange roser, og jeg vil bestemt anbefale dig en tur til Fyn. Jas roser ligger ved Brænderup. Inde på han hjemmeside står der er kørselsvejledning samt tlfnr. Så det nemmeste for dig vil være at Google JAS Roser. Han er virkelig ekspert på roser og han vil helt sikkert kunne finde nogle roser der vil kunne passe til vejrforholdene hos dig. Hans ekspertise ligger især hos de historiske roser og nogle af dem skulle være ret hårdføre.
      Hans priser lave, det kommer lidt an på hvilke rose det er men ca 50-60 kr stk. Og så er det store flotte sunde planter vi taler om.
      Kh Linda

      Slet
    4. Hej Linda og Nette.
      Tak for hjælpen. Har været inde på hans hjemmeside og jeg ved god hvad jeg skal i den nærmeste fremtid. En tur til Fyn. En konge skal have en dronning :-) jeg skal bare finde den som passer til en Christian den 4 :-) Og prisen han har er ikke meget når jeg tænker på det store stykke arbejde han lægger i de roser.
      Kh Kirsten

      Slet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda