Ud over at være på soldetur til Falster, så har jeg også fået lavet lidt flere af min småprojekter i det sidste døgns tid.
Med gang i varme ovnen og stearinlysene så bliver der hurtigt varmt inde i huset, så man kan gå ind og lune sig lidt når der kommer en regnbyge og dem har vi haft nogle stykker af de sidste par dage.
"Regntiden" er belvet brugt til små projekter der skulle laves indendøre. Efter en lang vinter trængte der til rengøring og oprydning. Der mangler stadig lister rundt om vinduet og langs kanterne. Det er en af de ting jeg har fået mod på at prøve om ikke jeg kan finde ud af . Det er virkeligt noget af det der springer mig i øjnene. Det lille forhæng under vasken skal også op.Køleskabet der kører på Gas er blevet ren gjort og blev startet op igår.
Alma har som sædvanligt den bedste plads, det er altså også hårdt at være kolonihave-hund og så er det godt at kunne tage sig en lille lur inde i varmen. Hun er nyklippet i øjeblikket så vinterfrakken er kommet frem igen indtil det bliver lidt mere lunt.
I julegave fik jeg af min datter den her skønne "snor" med sølvsmede på. De er håndlavet og i det fineste tynde metal. Jeg er ret vild med den og nu er den kommet op i orangeriet.
Lørdag fik jeg en opringning kl 9.30. Det var den nye ejer af mit skur der ringede at nu stod hun med 5 mand klar til at pille skuret ned og det var ikke tømt, ups jeg havde misforstået vores aftale. Aldrig før tror jeg, er jeg kommet så hurtigt ud af døren og i løbet af kort tid var skuret tømt.Det kom noget bag på mig hvor meget jeg havde gemt derinde, men 5 effektiv mandfolk fik hurtigt hældt det ud. Der ligger en lige så stor bunke uden for billedet i venstre side. Så det var bare at gå igang og få sorteret Linda :o)
1½ time efter var skuret skruet fra hinanden og flyttet (man skulle tro det var en eller anden håndværker konkurrence) Jeg plejer eller at være ret kvik, men det her det overrumplede selv mig. Min hjerne kunne slet ikke følge med, tænk at det skur som jeg har syntes var havens store minus siden jeg købte den var væk så hurtigt. Jeg var så glad at jeg kunne danse, nu kan alle mine planter få alt den sol de længe havde trængt til og jeg har fået et helt nyt bed, lys og luft. Hvad gør så en smule oprydning.
Her på billedet ser man tydeligt solstrålerne, ned på den plet hvor der før var skur og skygge i hele den del af haven på det tidpunkt. Pavillongen det stod på terrassen fik jeg sammen med en kammerat bakset om på den side af huset, ved det nye das. Den får 4 sider i dag og bliver midlertidig opbevaring for de ting der ikke tåler at blive vådt indtil det nye potteskur er bygget.
Nu må jeg afsted i kolonihaven, der er en del ting der skal ordnes inden turen går mod Aalborg i morgen. Hvor jeg dog elsker at have ferie på den her årstid :o)
Rigtig dejlig solrig søndag til jer alle derude.






Hej Linda
SvarSletDet er da også en ret god tid at have ferie på, det er jo nu, det sker. Sikken en masse du har haft gang i, tænk at slippe af med skuret i sådan en fart og sikkert få penge for det, samtidig med at du får et bed og sol og lys ind i haven, skønt.
God tur til Ålborg i morgen.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth, ja der er meget der skal være færdig her i ferien. Det var skønt at slippe af med skuret. Jeg fik nu ikke penge for det, jeg var klar til at betale penge for at komme af med det :o)Men nu er der en rigtig god grund til at komme over til Rosenprinsen på fyn :o) og det er så fantastisk at have sol i den del af haven.
SletVi høres ved.
Kh Linda
Det var da dejligt at de kom og hentede det selvom det skulle gå så hurtigt, mn så er det overstået. Hold da op hvor det giver lys og det er næsten som om vor Herre vil lige pege på stedet at nu er pletten fri og kan bruges til nye herlige blomster
SvarSletHylden er rigtig fint og man kan bruge traller til virkelig meget.
De kære hunde kan hurtig finde de gode pladser hvor der er varme, sol og blødt.
Vi er ved at gøre klar til at skal ud i sol :-) kraftig vind fra vest ;-/ så den store kedeldragt er taget frem igen.
God tur til Aalborg.Gid det var mig ,men Sarah kommer hjem på næste mandag så der ser jeg hende :-)
Knus og klem herfra Jack til Alma
Hej Kirsten, ja men pyt om det gik lidt hurtigt for det var altså bedre end juleaften. Ja det er da rigtigt at det ser ud til vorherre han peger og siger, du skal have smukke blomster her.
SletHylden var en rest af en hylde jeg lavede hjem til og den blev så god at jeg også måtte have en i kolonien.
Alma er jo en rigtig prinsesse så hun forstår at slænge sig. Her har vinden været så strid i dag, jeg er lige kommet hjem og føler at min hud har været igennem en krympekur. Det kunne altså bare ikke se i spejlet, der var den stadig rynket :o)
Og tak, det bliver godt med et par fridage i Aalborg så kroppen kan komme sig igen oven på de sidste par dage i haven.
Knus og klem tilbage til både dig og Jack.
Hvor herligt du kom af med det skur :)
SvarSletDu har godt nok fået klaret mange projekter. Jeg glæder mig til snart at skulle forbi og selv tage din kolonihave i øjesyn :)
Jaaae det var så herligt. Der er stadig lidt projekter tilbage og jeg glæder mig til du kommer så jeg kan vise haven frem.
SletVi høres ved.
Kram herfra.
Hejsa Linda....
SvarSletWowwwwww siger jeg bare. Du overrasker gang på gang.
Fantastisk kolonihave hus du også har. Er da total vild med det. Sikke et smukt tapet du har valgt. Det er lige som det skal være. Smukt, yndigt og feminint.
Vild vild vild med det, må jeg bare sige.
Kanon ide med det træller. Du har sans for det.
Ej hvor er jeg glad for at følge dig. Tusind tak for fantastiske oplevelser i dit kolonihave hus...
Og skuret..... ja der måtte grines en del. Kan lige se dig flyve ud af døre...
Glæder mig så meget til at følge dig hele året.
Rigtig fantastisk dag til dig og Alma.
Masser af knus
Charlotte
Tak Charlotte, hvor er du altså bare sød. Jeg prøver på at få en drømmehave og nu er jeg nået et stort skridt videre.
SletHuset er et rigtigt tøsehus, lige som jeg gerne vil have det og jeg elsker at nusse med det.
Trellerne kan bruges til meget, hjemme har jeg den anden del af hylden der har jeg bare skilt den ad og lagt brædderne ned på den brede side. Det giver en super flot effekt.
Jeg kan godt sige dig det har set komisk ud da jeg for ud af døren, med Alma i den ene hånd og jakken i den anden.
Rigtig dejlig aften til dig.
Kram fra Linda
Hei Linda,
SvarSletSå hyggelig ditt kolonihagehus og hage er, så deilig å ha et slikt sted... Blir inspirert av dine bilder, og skal ut i min hage nå! Her er det nok kaldere enn hos deg, nyt din ferie videre!
Hjertelig velkommen til min blogg,
Klem, Ida
Hej Ida
SletHvor er det dejligt at du bliver inspireret, jeg elsker mit lille sted. Her har det været en iskold vind i dag, så vi har været pakket godt ind.
Tak, jeg vil nyde ferien og det skulle blive sol mange af dagene.
Og velkommen på min blog til dig.
Klem fra Linda
hvor er der dog fint og tøsedejligt i jeres lille kolonihavehus. God ferie
SvarSletHej Sussi, ja ikke det er et rigtig tøse sted og tak jeg elsjer at holde ferie på denne her årstid :o)
Slethvor er der dog fint og tøsedejligt i jeres lille kolonihavehus. God ferie
SvarSletHej Linda.Der sker da godt mok noget hos dig for tiden.Er lige vendt hjem fra det jyske.........så jeg er jo næsten lige kørt forbi dig.Måske kan vi ses medens du har ferie?
SvarSletGodt at du fik dit skur væk.....det har du jo ønsket længe.
Også dejligt at se lidt billeder inde fra huset.Der ser rigtig hyggeligt ud.
Så nu kan du få flere bede........det kan vi jo godt lide.Har du set mit dråbebed med blomster i?
Og har du tænkt dig at komme til plantemarked på søndag.Det er jo flyttet fra Lyngby til Søborg.God tur til Ålborg.Hvor længe bliver du væk.
God aften Knus Jette
Hej Jette. Ja der er gang i den her i Casa rosen. Ej altså så skulle i da være kommet ind og sagt hej :o) og fået en kop kaffe. Det kan da godt være vi ses men jeg har ferie, jeg kommer ikke på plantemarked. Der er alt for meget der skal gøres og laves færdigt i kolonihaven og jeg mangler stadig at få plantet en del. Nu hvor skuret er væk er det endnu mere pressende med at få bygget potteskuret og jeg har jo kun mig til det. Jeg har set dit dråbebed og lagt kommentarer om hvor flot det er :o)
SvarSletJeg regner med at være tilbage fra Aalborg midt på ugen så jeg kan komme igang med mit byggeri.
Rigtig god aften og knus fra Linda
Altså - jeg kan da godt forstå, at du er træt i dag, Linda. Man kommer da ud af starthullerne med sådan en opringning. Det har da været lidt af en weekend. Skal du selv bygge nyt skur - eller "nøjes" med noget mindre, så du får pladsen frigivet til sol og planter? Der er så hyggeligt i dit hus. Kan se, at Alma går fint i eet med fåreskindet :-) Ozzy har fået den geniale idé at hoppe helt og og stå på min lang-sofa, så han kan se alt i haven. Dårlig ide med store (beskidte) hundepoter. Det var gået noget bedre med Alma, tænker jeg.
SvarSletKnus Bonnie
Hej Bonnie, ja det gik godt nok stærkt. Jeg nåede at få det sidste ryddet op og revet søm og skruer sammen på det stykke skuret havde stået i går. Det er meningen at der skal være blomster(roser) på det stykke og så ønsker jeg mig meget et spejlbassin :o) det er der vist plads til nu. Jeg bygger et potteskur omme for enden af huset som også kommer til at være opmagasinering for et par af de ting der ikke tåler regn, lige nu er det stuvet ind i huset og i det lille værksted jeg har.
SletAlma elsker sofaen og lammeskindet, derfra kan hun holde øje med mig hvis jeg er ude og det er for koldt for hende. Griner, jeg kan høre at Ozzy også har fundet husets bedste plads. Godt der findes billige tæpper der er til at vaske :o)
Knus Linda
Hvor er dit lille hus bare hyggeligt . Åh tænk at kunne nyde hele sommerhalvåret på din hyggelige lille plet.
SvarSletKh Marianne