Sådan ser der ud når man kommer ind gennem lågen og går til venstre i min lille kolonihave
Selv om billedet er lidt mørkt, så kan man alligevel godt se det smukke blomster flor der er kommet inden for den sidste uge.
I bedet ved det hvide skagens hegn er det Jacque Cartier der får støtte af hegnet.
Nååå ja. først så kommer jo min hovsa løsning. Da jeg skulle klippe hæk og rykkede det lille bord ud hvor vasken stod på, knækkede benet og så var gode råd dyre for vasken den kan jeg ikke undvære.
Heldigvis så har jeg lidt muretræller på lager og hurtigt blev den ene stablet op på nogle fliser.
Den anden dag viste Susan fra "My Loving Home and Garden" den mest fantastiske grillvogn hendes mand havde lavet. Den ide har jeg snuppet så nu skal den bare føres ud i livet.
I kan se Susans indlæg HER
Hvis man går forbi huset kommer man til det store bed der ligger lige midt på græsplænen. Det bed prøver jeg at holde i pastelfarver, her står der roser, pæoner og geranier og så lige de høje smukke Lægebaldrian. Da jeg lavede beddet havde jeg sat et ovalt rionet, det er pillet ned da jeg ikke syntes det klædte haven. I bedet står der følgende roser.
Winchester Cathedral
Glarmisch Carstle
Claus Dalby
Flotte Clair Austin. Den har jeg prøvet at binde ned på CD måden på et stativ og i år blomstre den på alle de skud der er bundet vandret.
| Clair Austin |
Læge Baldrian
I det bed står også A whiter Shade of Pale og Morten Korch samt Penny lane
Her er der også i år plantet 3 Lupiner Blossom, dem glæder jeg mig meget til
Og inde i midten af bedet er der blevet plantet 3 Dahlier Cafe Au Lait.
I kanten står der de fineste lyserøde lavendler. De er ikke sprunget ud endnu men det varer ikke længe.
Nå men vi må videre i haven
I starten af det lange bed er New Imagine sprunget ud.
Mary Rose er altså virkelig et hit, den blev plantet sidste efterår og blomstre allerede helt vildt.
Ved siden af Mary Rose står Heidi Klum, den har ellers været på vej til de evige rosenmarker et par gange, primært fordi jeg ikke har behandlet den ordenligt. Men den viser så meget livs vilje efter den er kommet i jorden så den får lov til at blive og smuk det er den jo.
Strawberry Hill er også spruget ud og det samme er den smukke mørke pæon.
Og her et kig ned gennem haven fra det hvide bed.
Eglantyne er altså også kommet med.
Coral Dawn står sammen med Clematis Piilu.
I det ene hjørne af terrassen står Eden Rose også kaldet Willestrup.
Da vi var i Kolding kom jeg hjem med 2 clematis prinsesse Kate, de er nu sat ved det store rionet.
Til venstre for indgangen står buerne med madammerne.
De små Madammer der blev plantet i efteråret blomstre allerede det bedste de kan, de skal nok hurtigt komme derop af alle 4 og jeg kan godt forestille mig hvor flot det kommer til at se ud når alle 3 buer er dækket.
Berring Renaisance
Rapsody in Bluee
Glorie de Dijon i selskab med Clematis Mirabelle
Og her må jeg altså vise Clair Renaisance's kæmpe blomster.
Sharifa Asma står ikke tilbage, den er både smuk og dufter helt vidunderligt.
Pye ,det var et langt indlæg jeg håber du stadig er med.
Rigtig dejlig weekend fra Linda
Sikke mange fine roser du har! Mine er ikke i nærheden endnu! Hvor har du mon købt stativet til at binde roser ned på? Jeg er på jagt efter nogen, men er ikke helt sikker på, hvor kraftige de skal være.
SvarSletHej Frede, de stativer jeg har er fra en smed. Jeg viste ham CD video hvor han binder roserne ned og så lavede han stativer magen til. Jeg er sikker på du godt kan få en smed til at lave nogen til dig. Ang Tykkelsen så ved jeg ikke hvad mm rundjern han brugte.
SvarSletHeld og Lykke med at finde nogen.
Ps. du kan også gå ind på den hjemmeside der hedder http://www.jernihaven.dk/ han har dem vist også eller laver han dem.
Glæder mig også til at se dig:-) Hvor ser det altså godt ud alt det du har lavet, elsker kigget ved huset, og bedene bliver tættere og tættere, med savlende smukke sager(roser) din hovsa løsning er noget så hyggelig, fed vask:-))))
SvarSletKram til dig og Alma, fra mig
Hej Anette, kigget ved huset er altså også et af dem jeg holder mest af, nu varer det ikke så længe så kommer der endnu et bed i græsplænen vi skal bare have noget vand så spaden kan komme i jorden.
SletHovsa Løsningen fungerer, men jeg er ikke så vild med alle fliserne. Når jeg kommer hjem fra jylland bliver det lavet om.
Kram fra Linda
Tak for en dejlig tur i din have, det ser fint ud. Sikken en masse roser, du har i blomst, de fleste af dem vi har ens er ikke sprunget ud hos mig endnu, du er langt foran.
SvarSletJeg faldt især for rosen Glamis Castle, den ser så fin ud. Heidi Klum har jeg aldrig fået indført i min have, den ser også fin ud.
Blæsende hilsener
Kh Lisbeth
Selv tak Lisbeth, det lyder da godt utroligt at dine roser er bagud med blomstringen. Glamis Carstle er så fin, men den får hurtigt sygdomme og er ikke så glad for en våd sommer som vi havde sidste år. Heidi Klum er så skøn, så jeg håber den kommer trods det at den har fået en hård start.
SletJeg skal over og klippe hæk, så blæsten må gerne lægge sig lidt.
Kh Linda
Hej Linda
SvarSletdet var da en super rundvisning - alletider.
Jeg ser du har New Imagine - lækker - Er den sund hos dig?
Jeg tog selv "oh wow" istedet -en Carruth sag- for at være sikker.
He en dejlig dag
Hej Carsten
SletNew Imagine er meget sund og den blomstre flot, den gør ikke meget væsen af sig men står bare og er smuk. Så hvis du ser den igen når du køber ind kan du roligt købe den.
Også en dejlig dag til dig.
Hilsen Linda
Hej Linda.Tak for en smuk tur rundt i din have fyldt med de skønneste roser.
SvarSletOg roserne kan da godt lide det varme og tørre vejr vi har for tiden.
Stornyder også mine fantastiske Alfred.
Nu skal vi jo afsted igen mod det jyske............glæder mig rigtig meget.
Har vi tjek på turen til Tante Grøn? Så vidt jeg kan se er vi fuldtallige.Men er da lidt i tvivl om dem fra Insta.Og ved du om Kirsten kommer? Ellers ring til mig.
Fin løsning med den bænk til vasken.
Godaften Knus Jette
Hej Jette, ja det er et helt fantastisk rosen år i år. Alfred er altså bare så flot.
SletJa nu skal vi afsted, jeg glæder mig også rigtigt meget og jeg kommer til at se både Birgittes have og Maria's have ud over Tante Grøns og måske Bruuns så det bliver altså en herlig dag.
Jeg ved ikke om Kirsten kommer og det ved hun nok heller ikke selv før på dagen. Vi må håbe hun gør :o)
Ja det kunne bruges i en snever vending, men jeg er ikke så vild med fliserne som ben så jeg laver den efter Susans opskrift, den er altså bare smart og jeg har en trelle mere :o)
Knus fra Linda
Sikke en tur og sikke en fantastisk have. Overvejer du mon at åbne den en dag for tilskuere, for så vil jeg helt sikker købe en billet. Er så vild med dine mange roser.
SvarSletHilsen Heike
Hej Heike, tak skal du have..jeg har ikke overvejet at åbne den, men du skal til hver en tid være velkommen hvis du kommer til Sjælland, så bor jeg jo ikke langt fra broen.
SletKh Linda
neiii, jeg er sikker på at folk står udenfor din havelåge og stirrer ind i paradiset.... nok godt du har fået sat lås på. Du ha' haft travlt med vandkanderne så flotte som roserne er.
SvarSletGriner...Neeei det gørde såmænd ikke Sussi, for vagthunden bjæffer indtil de er gået..og jeg lover dig hun har en stemme der kan komme i højeste oktav :o)
SletJa det er desværre nødvendigt med låsen.
Jeg vander en del, ellers havde haven set noget slunken ud nu..Hvis bare vi snart kunne få noget vand fra oven :o)
Kære Linda.
SvarSletHvor ser det hele bare så flot ud, og alle de fine roser, pæoner, clematiser jamen selv håndvasken ser godt på den tralle :-)
Der er i hvert fald noget jeg ved jeg skal have ved JAS - de to sidste flotte store roser og så to af de madamer som står ved buerne - jeg tror ikke at mine lykkefund ser ud til at at overleve den flytning jeg lavede. De får vand og gødning, men de hænger noget med bladene.
Kh
Kirsten
Skøøønt at du har JAS ønsker og så sådan nogle gode nogen :o) har du klippet Lykkefund ned ? ellers så gør det så skal den nok komme igen :o)
SvarSletKram Fra Mig