En weekend i Kolonihaven

Hvor har det altså bare været skønt vejr hele weekenden. Her er det fine vejr blevet udnyttet fra tidlig morgen til sen aften. Hækken er blevet klippet og det samme er Madam Alfred.

 Den har ikke blomstret så meget den sidste måneds tid istedet har den brugt en masse krudt på at nå skyerne.

 Så efter en times tid med saksen i hånden og op og ned af stigen,havde madammen fået tæmmet frisuren. Hold fast hvor det pyntede.

 Søndag morgen var vejret lidt snusket, så det var oplagt at gå igang med de hængepartier der var inde i potteskuret og en oprydning var også påkrævet.

 Hvor er det altså nemt at bare glemme de sidste småting, som feks et bræt det skulle saves lidt på skrå da der var 4 cm forskel på den ene og den anden ende. Skuret fungerede jo fint uden det bræt.

 Nu var det jo så bare at der skulle sættes en hylde op til de ting der ikke havde fået en plads. Så jeg måtte igang med sav og tommestok og nu hvor brættet er savet til og kommet op så kan jeg da godt se hvor meget det pyntede.

Sådan her ser der ud det meste af tiden når jeg er i haven, Det roder med værktøj, bukke have vogn og div ting. Jette fra Mit lille gods havde ønsket billeder fra potteskuret indvendig så det var lidt af en udfordring.

Hjemme i min kælder havde jeg en hylde stående, den passede perfekt over døren. Og lige som fod i hose til de ting jeg ikke vidste hvor skulle placeres.

 Det blev faktisk rigtig fint :o)

 De gamle vindues skodder jeg havde liggende er perfekte til at hænge pynteting på. Det store hjerte med kronen er lige blevet malet. Der skal findes en tekst til, men den rigtige er ikke lige dukket op så indtil da får hjertet lov til at hænge og pynte.

Her Jette, ser du potteskuret indvendig. I andre må også gerne kigge med. Under bordet opbevarers der Jord, spande og andre ikke så fotogene ting. Det er meningen der skal skal et forhæng for. Det må komme på en regnvejrsdag. Status på potteskuret er at jeg er simpelthen er så glad for det. Det er ikke ret stort men det opfylder alle de funktioner det skal og rummer alt de ting det skal.

 Og så forstår jeg stadig ikke helt at jeg selv har bygget det.

 Og så til planterne, Gicard de E´staing endnu engang. Karsten spurgte om den var sund i løvet.

 Her må der konstateres at den ligner en del af de andre som de ser ud i øjeblikket. Jeg tror simpelt hen der er en virus i min have. For næsten alle de nye der kommer ind ser sådan ud efter kort tids ophold.

Her er en rigtig gyser, det er "Morten Korch" den gamle er klippet helt tilbage og de to nye har mistet alle bladene. Det er altså lidt mystisk.

 Nu skal vist noget grønt til, Det sørger Jaque Cartier for. For en lille måmeds tid siden flyttede jeg "Souvenir de la Malmaison Climbing" ned bag J.C: den stod i en potte og så noget så sølle ud at den var på vej mod de evige rosenmarker så der var intet at miste og alt at vinde. Og vil i ikke tro at pludselig så havde den lavet 3 flotte lange skud der lå ind over det hele. Nu har den fået et smedejerns gitter og det bliver da godt nok spændende at se om den også vil blomstre. Jeg ved den er en sart rose der skal beskyttes og det virker til at det er godt for den at komme ned bag de andre og ind under vinfanget.

En af dem fra Polen "Purple Eden"  i forfald. Den har også mistet alle de grønne blade.

 Sjerneskærm , sammen med en jeg aldrig ka huske hvad hedder. Den er ovre fra Høneballehaven.

Det er min lille pind også og det har lykkedes mig at holde liv i den og bekytte den mod nedtrædning.
Den lille pind er et Lupintræ. Lisbeth har et virkeligt smuk eksemplar af det. Se Lisbeth, det har fået små fine blade.

 " Geof Hammilton" blomstre for første gang, den har også fået pletter.

 Og her en sund en " Glamish Cartle" den er helt fyldt med blomster og knopper.

 Til sidst har solen fået "Bering Reaissance til at blomstre, I morgen er det hverdag igen. Det skulle blive en smuk en af slagsen og jeg håber at i alle får tid til at komme ud og nyde den.

Sol og sensommer hilsner fra Casa Rosen.