De høje temperaturer vi har haft den sidste uges tid, har gjort roserne godt. Remonteringen er kommet i gang. Hvor jeg dog elsker når de alle sammen viser deres ypperste.
Jacque Cartier er fyld med smukke og velduftende blomster , sammen med "A Shropshire lad" giver de den smukkeste velkomst.| "A Schropshire Lad" |
"Lavender Pinnoccio" har også vist sig at være en smuk rose, i krukken kommer den helt til sin ret.
"Hot Chokolate" bliver vist en del både her og på andre blogge, det har endnu ikke lykkedes mig at gengive den intense og dybe farven helt på billeder. Den skal ses i virkeligheden. Så selv om det er en rose der ikke dufter så er den blevet en favorit.
En af stor favoritterne, dårende dejlige "Odyssey" folder sig mere ud her i anden blomstring. Den brød sig bestemt ikke om det kolde forår.
Her mellem roserne, får i en af mine små opstillinger. Hovederne fra dahlia er så fine i et vandbad, de ligner små åkander. En ny solhat der spang i kurven i Netto og en asters til en 20ér også fra Netto gjorde at der kom liv i et tomt hjørne.
Nå men videre til roserne. Her er det "Burgundy Ice" i aftensolen. Den er altså også svær at gengive farven på, her virker den mere rød.
Og her mere blå, begge billeder er taget lige efter hinanden det ene i aftensol og det andet i skygge.
Her "Rapsody in Blue" den har til gengæld ikke blomstret så meget i år som den plejer. Men det kan da være det kommer, den har sat en del knopper.
"Purple Eden" er ganske fin, men ikke så mørk som den var på billedet fra polen.
Hvad siger du ?
Alma, hvor er Alma?
Hende er det længe siden der har været et billede af.
Alma hun er her :o) hun havde ikke lige regnet med at skulle være model, for så havde hun da ikke gravet kødben ned (for 3 gang)

Hej Linda
SvarSletJa den varme uge har virkelig sat skub i roserne, og hvor har du mange smukke ;).Det kunne nu ha været dejligt om det varme vejr havde holdt weekenden over, men nej her regner og bulder det desværre idag. Nå så får haven da lidt tiltrængt vand ;)
God søndag ;)
Hej Heidi
SletTak skal du have,ja det kunne have været dejligt med lidt længere tid med varme. Men nu bliver der da vandet. Vi har også haft torden og regn i nat, i dag har det kun regnet et par gange selv om det har været mørkt og truende meget af dagen :o) lad os håbe at det gode vejr vender tilbage.
God Søndag aften.
Kh Linda
Hej Linda. Hvor er hun da sød, og ganske uimodståelig hende Alma, man kan da andet end, at smelte ved synet af den lille gavtyv, så pyt med at der lige er gravet lidt have med kødben. Det er da en sand fornøjelse at kigge på dine roser, hvor er de smukke i deres remontering. Jeg synes det er imponerende du kan få roser til at gro i dine krukker, desværre har jeg ikke haft så meget held med det i år, mine ser noget tynde og pjevsede ud, trods gødning og rosenjord. Har du nogle gode tips? Rigtig god søndag. Kærligst Merete
SvarSletHej Merete, jeg har lige fortalt Alma hvor sød du er. Hun var så mudret da vi kom hjem i dag så hun måtte i bad, det er hun ikke helt tilfreds med :o) Jeg gør nøjagtig det samme som dig med roserne der står i krukker.Mine er nu også nogle nye fra i år. Min er faring er at efter et par år i krukker har de godt af at blive plantet ud.
SletOgså en god Søndag aften til dig.
Kærligt Linda
Åh Alma hvor ser du sød ud med skidt i skægget. Mor kunne da også godt have fortalt dig at du skulle med i et indlæg i dag så du kunne have fået nettet dig lidt. Her nåede vi lige en luftetur før frokost og nu regner det, så hundene er gået omkuld på sofaen ... jeg tror jeg vil tøffe ud i drivhuset og klippe og pille lidt.
SvarSletJa, hun er nu lidt charmerende med den sorte snude.Nu har Almamusen været i bad for det blev alligevel hendes mor for meget med sorte poter og pladder i skægget. Så nu er hun også gået omkuld :o)
SletJeg har nået at få revet hækklip sammen og få klippet et nyt stykke hæk før det igen begyndte at regne :o)
Hej Linda og Alma
SvarSletEn rose med sort skæg, ja der kan man se, men sød er hun alligevel. Min Bering har sørme knopper nu, så jeg håber den klarer at blomstre lidt, Roserne har været glade for den varme, ingen tvivl om det, nu kan de så få regn i stedet, det er knap så godt.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletEn hvid rose med sorte kanter :o) hun er lige blevet vasket så nu er hun helt hvid( så længe det varer)
Det var da dejligt at høre din Bering endelig har lyst til at blomstre lidt. Det er lige før den skal have en lille paraply så ikke knopperne rådner i regnen.
Hils dit to små sorte og Bent.
Kh Linda
Hej Linda.Hvor har du mange smukke roser i blomst lige nu.De har godt kunne lide det skønne vejr vi har haft den sidste tid.Og så fik vi da en ordentlig dyne regn i nat.Her faldt der 15 mm.Savner sådan min Odyssey.
SvarSletHar lige lavet to store suppegryder æblemos til fryseren.Godt til en gang æbletrifli.
Og hende lille Alma er da en værre en med den sort snude når hun lige skulle vises lidt frem.
Rigtig god søndag til jer begge. Knus Jette
Hej Jette, jeg forstår godt du savner din Odyssey, vi må se om ikke JAS han har så du kan få en her i efteråret. Vi har også fået godt med regn i nat så det har været nemt at trække ukrudtet op i dag.
SletUhmmm det lyder lækkert med æblemos :o)
Rigtig god Søndag til dig også.
Knus fra Linda
Hvor har du ret... det er så fantastisk når man får lov at opleve roserne igen. Og du har dig en ganske fin og smuk samling. De er så flotte og hvor er du god til at passe dem. Jeg er blevet bedre - men altså.. de er ikke lige kønne.
SvarSletDine lille havehjælper er da noget så bedårende - jeg er VILD med hendes energi og havegejst.
Knus til jer begge
Susan
I har da en fantastisk have Susan, så smuk. Roserne har ladet vente længe med remonteringen i år men heldig vis så fik vi varme her til sidst. Og tak for roserne, jeg kunne nu godt have tænkt mig at der ikke havde været så meget sygdom i roserne som der har været i år.
SletLille Alma hun er en charmetrold ;o)
Knus til dig og Tippepigerne.
Linda
Kære Almamus. Hvor er du altså nuttet, klær dig med lidt sort kombineret med dit ellers så hvide outfit.
SvarSletHils mor og sig, jeg er vild med hendes roser.
Knus fra os i Valby.
Gerd.
Hej Gerd, Alma takker :o) nu skal vi to snart på rosentur :o)
SletKnus fra Alma og Mig
Hej Linda
SvarSletJa sikken det ser godt ud - bortset fra de mørke der ikke kan gengives;)
Jeg ved ikke om dit kamera kan det men selv har jeg en +- tast sådan at jeg kan gøre billeder mørkere i kameraet - det plejer at hjælpe gevaldigt!
Nå Odyssey og Hot Chocolate blev dagen favoritter!
Ha en dejlig aften - her lover de styrtregn ser jeg lige....
Hej Karsten.
SletTak skal du have, jeg har vist ikke sådan en knap som du har, mit kamera er jo kun et lommekammera.
Jeg holder helt med dig i valget af favoritter :o)
Også dejlig aften til dig, spændende og vejrprognoserne holder :o)
Hej Linda,
SvarSletdejlige smukke roser. Odessey er så smuk. God søndag til dig og Alma
Hej Anne, 10000 tak skal du have. Odyssey er helt fantastisk. Rigtig god Søndag til dig også :o)
SletHej Linda. Nej hvor er dine roser flotte. Jeg kunne især godt lide den sidste som du har flyttet ud midt i haven. Den er sørme flot. Herligt at se Alba, hun har vist haft travlt! Dine roser er virkelig imponerende, de stortrives, ser det i hvert fald ud til. Du har jo også en del:) og de ser flotte ud allesammen.
SvarSletHej Birgitte, Ih altså tak :o) Den sidste som du skriver er Bering Renaissance, den kan godt være lidt besværlig. Og den kan bestemt ikke li regn. Alma havde meget travlt, så skulle du have set hende søndag, der måtte hun i bad da vi kom hjem :o)
Sletnej gud dog Alma, sikke et skæg du har fået der hi hi. Jeg har været ved Halsskov i dag, inspireret af dine billeder dernede fra, det var en meget fin oplevelse - så tak for det
SvarSletHej Sussi, fnis ja hun er altså kun en prinsesse når det gælder sengepladser :o)
SletDet glæder mig at høre at mit indlæg inspirerede jer til en køretur og i fik en god oplevelse, jeg syntes jo at det er sådan et dejligt sted :o)
Kære rosenfe og prinsesse:-)))
SvarSletVidunderlige skønne dejlige dejlige Alma, hun er næsten til at kysse midt på den sorte mule.
Du viser altid så mange smukke roser, det er en fornøjelse at kigge og savle over;-) kender godt at der er visse farver der er svære at fange ordentligt.
Ha en rigtig god dag
Krammer fra Anette
Kære Anette, ALT klæder vel en prinsesse :o) Jamen jeg har jo så mange smukke roser og deler dem gerne, pas nu på du ikke drypper ned i tastaturet.
SletMin Jaqueline du Pre, havde så mange blomster på at den måtte have et støtte stativ. Så du kan godt glæde dig til næste sommer.
Jeg læste inde ved Tina at din Glorie Dijon var gået ud efter jeg havde anbefalet dig at klippe den ned. Det er jeg da ked af at høre, men jeg syntes det lyder lidt mærkeligt. Har du overvejet at flytte den, eller det der er tilbage ?
Kram fra Linda
Kære Linda.
SvarSletSå mange lækre roser. En del af dem har vi til fælles, men Bering Renaissance har jeg ikke - og det er måske nok en mangel. Den er meget smuk. Er billedet typisk for dens blomster? Dyrkning af roser i potte - fungerer det godt? Eller er de svære at holde fugtige nok?
Og dejlige Alma. Hun er da så lækker. Godt hun har en beskeden størrelse - det er værre med skidtet, når vi snakker airedaleterrier-størrelse. Nøøj, vores har store - og beskidte - poter i det her vejr.
Mange have-knus Bonnie
Hej Bonnie, du kan tro jeg har lagt mærke til at vi har smag for de samme roser :o) Bering rosen den må du altså bestemt have, den kan være lidt sart. De første 2 år jeg havde den ( Jeg har 3) stod de 2 af dem i store krukker og kom ind i orangeriet om vinteren, hvilket betød at de blomstrede tidlig og med mange store flotte blomster. Jeg syntes de roser jeg har haft i potter har klaret det fint, mans skal selvfølgelig huske at vande godt. Jeg har lige taget billeder af Bering rosen igen i dag. Dem viser jeg i mit næste indlæg. Alma har en god str når det gælder poteaftryk, vask og Fyn. Jeg har passet en airedaleterrie nogle gange, det er en lækker hund og jeg husker godt nogle poter den kunne sætte :o)
SvarSletHave knus til dig.
Kære Linda Vidunderlige roser og Dahlia du viser. Den der Bering hvor er den dog super flot i farves. Kan høre du lyder ligesom jeg da jeg fornylig var ramt af den Haveinfektion bar jord. Men som kloge Anette fra Anettesflora skrev, så er det nok godt at noget i vores verden ikke går så stærkt som alt andet. Det bedste er at der er plads til nyt. Dejligt at se Alma den gavstrik. Knus til dig og hende.
SvarSlet