Erkendelse

Tiden er nok sådan at jeg bliver nød til at erkende det uundgåelige. Jeg har ikke villet se fakta i øjnene, men det er desværre nået dertil hvor sandeheden er gået op for mig.

Sommeren er slut for i år.

Og den lille Zippo ovn er kommet frem i lyset igen efter den har været gemt væk.

Heldigvis så kan den varme hele det lille Casa Rosen hus op. 

Der er nu også en vis charme ved efteråret, for mig er det kom altså bare så pludseligt i år.

Det er nu så hyggeligt at kunne gå ind i det lille hus og få varmen og en kop varmt at drikke hvis der kommer en regnbyge. Nu vil jeg ikke sladre om nogen, men der er altså en der helst slet ikke kommer ud, men mener at alt det der havearbejde kan klares ved at sidde med snuden mod vinduet og kigge ud.

De sidste mange dage har jeg ligget vandret på mit arbejde, det betyder at bloggen har været min afslapnings og godnatlæsning, kommentarerne er det desværre blevet småt med. Men i skal vide at jeg har nydt hver et billeder fra jeres haver.

Det har også betydet at alle de lækre planter jeg købte for et par uger siden har måtte vente med at blive plantet til i dag.

 Shopshire Lad, har fået lækre efterårsfarver.

 Det har "Martine Guilliot" ikke, den blomstre på liv og løs  lige som den plejer.

 Og se nu der, den lille have Fuchsia, Lisbeth gav mig med hjem har fået en lille bitte blomst og der er flere på vej.

 Der bliver altså også passet godt på den og den har fået sit eget lille drivhus så den står beskyttet.
Nu håber jeg altså at den klarer vinteren.

 Her er min nye dobbelte hvide høstanemone. Jeg er bare så meget i tvivl om den skal plantes ud i et bed eller om den skal plantes i en krukke ? det er den 3 hvide høstanemone der bor her, de andre er aldrig kommet igen.

 Det er til gengæld den her skønhed, den dobbelte påskeklokke. Godt gemt bag den hvide Katost står den nok så fin med flotte blomster på.

 Og så er der jo så lige det store blad fra Gunneren i Høneballehaven. En uge og 2 sække beton senere, skulle spændingen udløses. Min have veninde havde lagt grus bunke til eksperimentet.

 Hold nu op altså det var spændende at vende beton klodsen om. Jeg var sikker på den nok knækkede da jeg godt kunne have brugt en pose mere til at gøre bagsiden mere jævn med. Men det gik helt uden problemer og faktisk så syntes jeg selv den er blevet flot. Måske nok lidt rustik, men det kan jeg nu god li. Nu skal den bare fragtes over i min egen have når der kommer en stærk mand på besøg og så skal det sidste af bladet pilles af, det sad lidt fast.

Alma, syntes hun skulle sidde på toppen af grus bunken så i kunne bedre kan se hvor stort bladet er.

Det bliver så spændende at få det over i vores have og når jeg lukker øjnene kan jeg sagten se hvordan det kommer til at se ud til næste sommer når det store blad står og pynter med rosenhoveder i, på min nye træ terrasse.

Og hvergang jeg kigger på det vil jeg huske på hvor dejligt der er i den skønne Høneballehave.

Masser af eftrårshilsner fra Alma og mig i