Planlægning er altid godt og især hvis man har roser.
Sidste år bøvlede jeg med næsten alt det skidt roserne kunne få af sygdomme og en del af mine roser stod og så skarvlede ud, med næsten ingen blomstring og blade der faldt af.
Det var så grelt at jeg konsulterende JAS, med min bekymring der anbefalede mig at få taget en jordanalyse hvilket jeg gjorde og den viste ikke noget unormalt.
Så troede jeg det var fordi der havde været en meget tør periode, hvor jeg ellers syntes at jeg havde været flittig med vandslangen
Jeg kunne simpelthen ikke knække koden for hvad det var jeg havde gjort forkert, da det ikke var alle roserne der så skidt ud, men kun nogen af dem. Bandt andet var "Morten Korck" som ellers er en smuk frodig rose ikke særlig frodig og mistede bladene, jeg syntes det var meget mystisk.
Gødning fik både roser og de andre planter også på de rigtige tidspunkter, så det kunne da heller ikke være grunden tænkte jeg.
Men det skulle vise sig at gødning lige precis var en af årsagerne.
Jeg havde i min uvidenhed om gødning kun brugt naturgødning og ikke NPK så vi nåede til August begyndte alle mine planter i haven at miste farven og blive lysegrønne.
Det lavede jeg et indlæg om her på bloggen og takke være de svar i kloge bloggere gav mig fik jeg rettet lidt op på skaderne ved at få givet en god gang NPK og en måned senere havde det hele begyndt at skifte farve og fik mørkere blade igen. Nu var skaden jo sket hos roserne så i år må jeg se at få rettet op på det igen igen i år.
Til min store glæde har Rosenkredsen lige udsendt en mail med en super god gødnings brugsanvisning. På trods af at jeg har haft roser i de sidste 4 år og kan næsten Ernst Jensen bog "Mit liv med Roser" uden ad. Så er der stadig noget jeg havde gjort forkert.
1. Roser skal have andet end naturgødning en hel sommer, man er ikke "God" ved dem ved at fodre dem med det naturlige. De skal også have NPK.
2. Man skal bruge både natur gødning og NPK i Marts. Her har jeg kun brugt naturgødning alle de andre år.
3. det er en god ide at skrive ind på sin tlf med en alarm hvornår man skal gøde med hvad, da det ellers kan være nemt at glemme.
Og her kommer så vejledningen i hvornår og med hvad man hvad man gøder. Måske der også er en enkelt eller 2 derude der får en aha oplevelse :o)
_________________________________________________________________________________
Om kort tid, allerede i marts, starter alle de dejlige gøremål i haven, og noget af det første er GØDNING.
Kunstgødning og naturgødning – begge dele er nødvendig for rosernes sundhed og vækst. Roser, som får tilstrækkeligt med gødning og vand, er desuden mere modstandsdygtige over for sygdomme.
Sæsonen for gødning starter i begyndelsen af marts. Under forudsætning af at jorden ikke er frossen, er det tid til at strø naturgødning omkring roserne. Naturgødning er komposteret hønse- eller komøg. Følg brugsanvisningen på posen. De fleste produkter siger 100 g pr. m2.
Gødningen strøs ud i hele bedet og arbejdes ned i de øverste 5 cm madjord med en rive. Det tager 3-5 uger, afhængig af temperaturen, før gødningen er omdannet til den næring, roserne kan optage. Derfor er det vigtigt, at man er ude i god tid, således at maden er parat, når væksten af roserne går i gang.
Medio marts er det tid for første udlægning af kunstgødning, NPK 12-5-14 eller lign. Denne ene gang skal roserne forkæles med 100 g pr. m2. De efterfølgende måneder gives kun 25 g pr.m2.
Fra marts til og med juli, altså i alt 5 gange, gødes med NPK til de remonterende og stedse-blomstrende roser. De éngangsblomstrende (sommerblomstrende) skal kun have i alt 3 gange NPK, dvs. marts, april og maj.
_________________________________________________________________________________
I år vil jeg følge vejledningen til punkt og prikke, mon så ikke at ALLE mine roser i år bliver helt fantastiske og sunde at se på.
Ud over god gødning vil hele flokken også få tilført en gang Rhitzo-Bio, det har de alle fået da de blev plantet. Men da det gør at de har lettere ved at optage næring får de alle en omgang midt i April .
Hvis du vil læse mere om hvor du kan købe RhitzoBio virker og hvor det købes kan det gøres HER
Masser af Rosen hilsner her fra

Uh...det der med gødning er jeg bare ikke god til. Jeg har både min kompost (der er tilført hønsemøg), særligrosengødning, særlig rhodo-gødning, alm. NPKgødning og Rhizo-Bio...men det der med at huske at gøde...Det er heldigt, hvis jeg får gødet en gang i løbet af sæsonen.
SvarSletMåske det skulle være mit store projekt i år; at huske at få gødet. Jeg har intentionen, men glemmer det nok alligevel.
Indtil nu er det jo gået godt nok, mine planter har ikke fået lysegrønne blade. Hvis de fik det, kunne det være jeg blev bedre til at huske at gøde :)
Hej Esther, Griner..ja det er da ikke gødning du går ned på :o))) nok mere at bruge den.
SletMåske du kan bruge mit lille trick med at skrive gødning ind i kalenderen på mobilen. Det virker her ( jeg skal bare huske at bruge den rigtige slags) :o)
Det lyder som et godt projekt og det er da fint at du har intentionen :o) det kan man næste læse med alt det gødning du har .
Det var slet ikke sjov med de lysegrønne blade, godt det hele nåede at rette sig igen.
Knus fra mig.
Hej Linda. Tak for den fine beskrivelse. Jeg plejer at være god til at huske begge slags gødninger, i hvert fald i starten og midt på sommeren, men jeg vidste ikke det skulle være så ofte med NPK. Det må jeg prøve at huske. Jeg bøvler en del med stråleplet på min to New Dawn, men efter hvad jeg har kunne læse, er det jo mere eller mindre uundgåeligt. Jeg er ret vild med dit første billede med alle rosenhovederne, det er indbegrebet af haveglæde og sommer :-). Kh Mette
SvarSletHej Mette
SletSelv tak, ja jeg tænkte jo nok at andre også kunne bruge den fine beskrivelse fra Rosenkredsen. Jeg plejer også at være super god til at huske at gøde (syntes jeg selv) men kan da godt se at det skal være mere end jeg plejer og med NPK.
Jeg tror mine roser havde alt sidste år. Jeg har haft "New Dawn" men den er fløjet til de evige rosenmarker. Roser der har så meget sygdom som den vil jeg ikke spilde krudt på, der findes så mange smukke og raske roser så dem vælger jeg i stedet.
Jeg syntes også det første billede er så skønt, normalt så har jeg det lille kar stående hele sommeren med rosenhoveder i som velkomst. Det er så smukt.
Kh Linda
Hej Linda
SvarSletAlletider du er da en super god kunde hos novodrengene. RhizoBio er fantastiskt (og ja jeg har aktier i Novozymes:) og kombimidlet virker fra starten af - og når det først er anvendt så er det selvkørende:)
Jeg tror alle har deres egen måde at gøde på - jeg gøder næsten ikke - et par 3 gange om året med hestepære-vand, og her er ingen problemer med væksten eller kuløren. Kun hvor nogen står supertæt kan jeg se at enkelte ligesom stagnerer.
Held og lykke med indsatsen!
Du kan bande på at jeg er en god kunde, her bliver ikke plantet uden Rhitzobio. Jeg syntes det virker storartet og Ernst Jensen anbefalede mig sidste efterår at prøve at give det igen her i foråret til de roser der havde haft det værst sidste år.
SletHmmm hæstepære vand, den har jeg ikke hørt før :o) jamen vi har da nok alle ores helt egen måde, min gav bare bagslag så nu prøver jeg eksperternes opskrift.
Tak og i lige måde ;o)
Hej
SvarSletØv min kommentar er blevet væk, så kan jeg godt forstå, at du ikke har svaret på den. Jeg blev lidt forundret over, at du ikke har gødet rigtigt, du har alt det CD gødning liggende, så nu må du i gang med at bruge det, så du får mange flotte roser i år. Jeg kan se, at jeg har gødet efter bogen, bortset fra de sommerblomstrende, de må åbenbart godt få lidt mere.
Knus
Hej Lisbeth..alt det CD gødning er inkøbt efter planterne var blevet lyssegrønne. Jeg husker at du var en af dem der skrev at det så ud til de manglede NPK. Ja selv den der tror ar man har styr på det kan tage fejl. Det jeg ikke har gjort hver år i marts er at give begge slags gødning. Det får de i år og det varer ikke længe før den første portion gives.
SvarSletKnus
Du er en skat Linda. Jeg føler præcis at dit indlæg er skrevet til mig :)))))))))
SvarSletJeg fik helt ny viden! Mobilen er indstillet......
Jeg har været nede og rydde op i kælderen og tænk jeg fandt 30 kg npk. Så skal jeg bare finde noget komøg ;))))) så er jeg ved at være klar til rosen sæsonen.
Fantastisk skøn weekend til dig
Knus
Charlotte
Det var lige præcis dig jeg sad og tænkte på da jeg skrev indlægget :o) jeg ved jo at du gerne vil fyres op på når have sæsonnen starter og det gør lige om et par dage, hvis altså jorden er frostfri.
SletJeg tror der sidder mange derude i det ganske land der er i tvivl om det med gødning.
Hvor er det altså heldigt du lige havde 30 kg NPK i kælderen, komposteret gødning kan du købe mange steder Bla Bilka, Claus Dalby har lavet en der er udemærket.
Jeg glæder mig til at se dine roser i år og om din gamle New Dawn får nyt liv igen.
Det største knus til dig.
Linda
Hej Linda
SvarSletAllerførst kæmpestort tillykke med din haveudvidelse - hvor er det bare skønt for dig - jeg glæder mig til at følge alt det nye, der skal ske hos dig :)
Dernæst tak for dit indlæg her! Jeg har gjort nøjagtig samme fejl her ved kun at give naturgødning gennem hele sæsonen - ovenikøbet efter råd fra en gartner. Det bliver der lavet om på i denne sæson, så de gule blade og den manglende blomstring sidst på sæsonen undgås. Jeg vidste heller ikke, at de sommerblomstrende skulle have 3 gange.
Lige om lidt er det først i marts - så må vi håbe, at både sne og frost er væk :)
God dag til dig!
Kh Linda
Tusinde tak Linda, du kan også tro jeg er glad for det og kan altså næsten ikke vente med at komme igang.
SletNogen gange så kan man godt tro at man er den eneste der kan finde på at lave fejl, så det er rart at høre at jeg ikke er alene :o)) det glæder mig at du også kan få glæde af mit indlæg der forhåbentligt vil give store og flotte roser i nogle haver.
Ja lige om er det først i marts og så kan vi komme igang igen. Jeg glæder mig til at hilse på dig midt i marts på fyn :o)
Kh Linda
Hej Linda
SvarSletSuper godt indlæg, der lærte jeg ihvertfald noget. Jeg troede også det var nok med naturgødning, så nu vil jeg prøve at følge dette i år og håbe på et rosenflor uden lige ;)
Hej Heidi, tak :o) hvor godt at du også lærte noget. Vi er vist flere der har troet at vi har givet det bedste med naturgødning, men der skal stadig NPK til og det glemmer jeg aldrig mere. Jeg har printet opskriften ud og hængt den op i mit skur, så skal jeg ikke lede efter den næste år. Vi får helt sikkert de smukkeste roser i år :o)))
SvarSlet