I år må jeg indrømme at det helt er stukket af for mig med kolonihaven, der har været så mange ting der skulle ordnes og er blevet lavet og samtidig så har ukrudtet fået kamp til stregen. Nu håber jeg på at det er ved at være så sent på sommeren at ukrudtet begynder at slappe lidt af, det er nok værre med mig for ideerne svirrer som små fluer i mine tanker og så er det svært at slappe af.
Når man har så mange ting der skal gøres udendørs, så kommer rengøringen nemt til at komme bagers i køen. Nu var det så heldigvis sådan at Fru Friis og lillesøster havde meldt de gerne ville besøge min have og så var der altså god grund til at få kørt støvsuger og gulvspanden i stilling.
Alma var nu ikke så vild med at blive gjort nærmest hjemløs i et par timer :o))
Vi har været så heldige at have blogger besøg nogle gange hen over foråret og sommer.
Tænk at der er nogen der har lyst til at komme og se mit lille Casa Rosen, det er jeg så taknemmelig for. Her er i altid velkommen hvis jeres vej falder forbi Slagelse. Men det er ikke sikkert at jeg altid har gjort rent :o)))
Der er ved at være en hel del styr på alle bedene både i den nye og den gamle del af haven. Jeg tror altså aldrig før jeg har har sat så mange planter som i år. Heldigvis så er min planteviden blevet noget bedre gennem de år jeg har haft den gamle have og de der UPS'erer dem har der ikke været nogen af.
Så til næste år så skulle have gerne overlade lidt mere tid til at nyde i stedet for at yde.
Det næste stykke tid kommer der til at gå med husbygning. Nu er alle spær lagt.
Og undertaget er kommet hjem , det bliver lagt de næste par dage hvor det forhåbentligt holder tørvejr. Så kan taglæggeren komme til at lægge tagpap på.
Og så skal de sidste vinduer i og fronten skal lukkes.
Når det er gjort starter alt det indvendige med at isolerer og sætte plader på, samt lægge gulv. Skulle jeg ikke nå at få malet inden det bliver for koldt, så må det vente.
For drivhuset, der lige pt bliver brugt til opbevaring af div ting og sager skal have pillet alle glassene ud og så skal der sættes ny sokkel. det står i øjeblikket på nogle rådne planker og er blevet skævt så glassene er begyndt at knække. Det SKAL rettes op inden vinteren. Ellers er jeg bange for det suser afsted i en storm.
Når det så er i orden, så burde der falde lidt ro på :o))
Herfra vil jeg meget gerne ønske et mildt efterår uden for mange storme tak !!
Endelig har jeg kunnet sætte flueben ved pergolaen, der er blevet lagt en stribe fliser og der er lavet indgang til haven med pigstens belægning.
Den Lyserøde Wisteria er kommet godt op, den har ikke blomstret i år der har den brugt krudt på at gro.
De 4 Clematis "Arctic Queen" har blomstret og de har har fået trådhegn rundt om stolpen til at kravle i. Jeg syntes nu ikke der er så meget "Arctic Queen" over den, den skulle være dobbelt og hvid. Men måske det kommer til næste år.
De 4 "Rose de Tolbiac" er også ved at være godt på vej, jeg er helt og aldeles vild med den rose. Den blomstrer flittigt og der er ikke skyggen af sygdom i nogen af dem, så den kan varmt anbefales.
Jeg har fundet på et navn til Pergolaen, men det afslører jeg først i næste indlæg.
Her regner det og selv om det lyder utroligt så trængte vi til det, jeg har vandet roser i et par dage nu. vinden og solen har tørret det hele godt ud.
Masser af hilsner herfra

Hej Linda.Dejligt med et indlæg fra dig.Har jo savnet dig her på bloggen.Men du har jo også masser at se til.Projekterne står jo i kø hos dig.Men det skal nok blive godt det hele.
SvarSletDin pergola ser bare SÅ godt ud.
Her er der også travlt.Jeg får nøglerne til min lejlighed på fredag.Det er jo spændende at skulle indrette den.Men pladsen er jo begrænset.Så her bliver sorteret til den store guldmedalje.
Ville jo gerne have besøgt dig.Men både tiden og mine ben begrænser mig jo lidt.
Glæder mig til Gitte kommer i weekenden for at hjælpe mig lidt.
Fortsat rigtig god arbejdslyst. Mange knus Jete
Hej Jette, ja det er svært at få tid til det hele og når jeg så ind i mellem smutter på tur så kan tiden hurtigt blevet brugt. Nu er jeg da begyndt at kunne se en ende på projekterne så det er da fremgang.
SletJeg kan tænke mig at du også får en travl måned indtil du kan overdrage huset, godt Gitte kommer over og hjælper dig. Nu må du jo se hvor meget der kan være i lejligheden. Jeg har selv prøvet at flytte fra noget med meget plads til min lille lejlighed jeg har nu. Så jeg ved hvor svært det er og så har du jo også dine dårlige knæ.
Når nu du engang er flyttet og kommet på plads og har fået et par nye knæ, så må vi se om vi kan mødes.
Pas nu på dig selv og også god arbejdslyst til dig.
Masser af knus fra Linda
Hej Linda
SvarSletJamen det var da smart at få besøg og så få gjort rent:)
Ja, man får bestemt indtrykket af at du ikke har siddet stille i år - og nu er det så drivhusets tur:)
Ha en dejlig dag
Hej Karsten
SletJa besøg har jeg haft før og der havde jeg ikke gjort rent, men nu skulle det være.
Næe det er ikke meget jeg har siddet stille i år, men det lysner heldigvis.
Drivhuset er ikke det største projekt siger min kammerat der har prøvet det før.
Rigtig dejlig aften til dig :o)
Hejsa
SvarSletJa du har da godt nok gang i mange ting på en gang, samtidig med at du får besøg og må gøre rent. Det kender jeg godt, så får man da gjort rent den ene gang :) Her regner det også nu, så jeg skal bestemt i gang med rengøringen, selvom det er nemmere at sidde her ved computeren.
Tænk at du også skal i gang med at have ordnet drivhuset, jeg håber den uheldige stime snart er slut for dig, for det er da meget, du skal have ordnet på næsten samme tid.
Nej Arctic Queen ligner det ikke, men den er da meget sød. Vores Rose de Tolbiac er ved at ligne hinanden nu, så det er nok den samme, min er nu ikke helt sund i løvet.
Næste gang du skal til Anton, må du have fat i Belle de Clermond, det er en fantastisk sund rose, og ligeså rigtblomstrende som A Whiter shade of Pale.
Pas på dig
Knus
Hej Lisbeth
SletJa jeg skal da lige love for at der sker noget her, men jeg husker altså også at skalppe af ind i mellem og smutte på en lille tur.
Det er nu så hyggeligt at få gæster og det kan jo godt få en til at stramme lidt op på både det indvendige og det udvendige.
Ja Drivhuset det står for tur så snart det nye hus er lukket. Så kan jeg stille glassene ind der efterhånden som de bliver pille ud og vasket.
Jeg må da lige kigge på Belle de Clermond, der er nu ellers ved at være optaget i alle bedene :o)
Jeg prøver at passe på mig, på Søndag tager jeg 5 dage til Harzen med mit arbejde :o))
Knus
Det lyder da godt med 5 dage til Harzen med dit arbejde, så håber jeg, der bliver lidt afslapning, selvom det er arbejde.
SletDet bliver spændende at komme hjem og se det hele efter turen.
God tur
Knus
Det er så dejligt når man endelig har vasket og støvet af indendøre, men her er det heller ikke første prioritet om sommeren hvor haven skal nydes;)
SvarSletTak for tilbudet - jeg vil gerne komme forbi, så hvis du har en ledig fredag i løbet af efteråret, må du sige til, jeg har fri hver fredag og der føjter jeg meget gerne.
Hvor dejligt for dig at pergolaen er færdig og ja drivhuset skal du snart have gang i, for selvom jeg krydser fingre for at vi slipper for storm, kan den lige pludselig være her alligevel.
Hej Lisbeth, du skal være så velkommen og jeg har for det meste også fri om fredagen, så det vil være så hyggeligt hvis du vil føjte ned til mig. Tænk at få sin helt egen haveguro på besøg.
SletDu kan altså tro jeg nyder når jeg sidder og kigger på min pergola, den er jeg så glad for. Jeg håber vi kan gå igang med drivhuset her i sep, så det står fast inden de vilde og voldsomme storme tar fat.
Vi mailer lige sammen om en fredag.
Masser af havehilsner fra Linda
ak Linda Linda, nu MÅ det altså snart være tid til at du ta'r den lidt med ro. Det men rengøringen kender jeg... jeg havde pudset gavlvinduerne i drivhuset til søndagens gæstemodtagelse (det sker MEGET sjældent)...og så glemte jeg sgi at invitere dem ind i drivhuset.... men jeg glæder mig selv over de forholdsvis rene vinduer.... måske gør jeg det igen, helt uden at vente gæster !!!
SvarSletJa, lugejernet får snart lidt fri og så skal jeg til det jeg altid glæder mig til..at male. Hele hytten skal males udvendig og jeg starter på fredag, det er her man ser den store forandring.
SletRengøringen, det blev sidste gang i år.
Ha ha, glemte du at vise dem dit fine driverhus. Det må være en ommer, Fru Friis og Søster må komme tilbage.
Det er nu dejligt når man får gjort rent :o)
Kære Linda
SvarSletHvor sker der altså bare meget hos dig, bliver helt forpustet ;)
Du har virkelig et smukt sted, og jeg ville elske at besøge dig og vandre mellem alle de smukke roser. Er fuldstændig ligeglad med om der er gjort rent ;)
Er vild med de roser tilsidst rose de Tolbiac, mon JAS har den?
Glæder mig til du afslører pergola navnet.
Rigtig god dag
Knus Lone
Hej Lone. Åh hvor er du sød altså.. Rose de tolbiac er fra JAS. Men om han har flere det ved jeg ikke, jeg mener Charlotte fik de sidste 2.
SvarSletDu må jo høre ham. Er du ved at skal en tur derned ?
Knus
Kære Linda
SvarSletDu er godt nok også en travl kvinde... med mange spændende projekter. Det er et stykke tid siden jeg har kunne være ordentligt online, men jeg glæder mig til igen at følge dig i alle dine dejlige og flittige indlæg. Dejlig Alma er dig en skøn hjælper.... og sammen har I vist skønne timer i jeres have.
Pyt med skidtet... for havefolk ved at der skal skidt på gulvet til før man har ordnet de ting man gerne vil i haven.
KNUS og havehilsner fra SUsan
Kære Susan.
SletHer sker noget i den her sommer, men jag har nok ikke mere travlt end jeg selv vil :o))
Der er bare så meget jeg gerne vil nå inden efteråret og vinteren sætter ind.
Alma pigen, hende kan jeg ikke undvære og vi nyder de timer vi kan i haven.
Det er ikke til at holde et hvidt gulv og slet ikke med det vejr vi har haft i år, så der var mange sorte poter på :o))
Håber jeres projekt med skuret er ved at være slut :o)
Masser af hilsner og Knus herfra Alma og mig
Der sker godt nok meget hos dig og ja man kan bruge en masse tid i haven, men det gør jo heller ikke noget, når man kan lide det :-)
SvarSletDet ser virkelig godt ud med din pergola, spændende hvad den skal hedde.
Rengøringen er godt nok også ned prioriteret her, heldigvis tager min mand støvsugeren en gang imellem, hvis det blive for slemt :-)
Det lyder godt, at man kan komme på besøg, det vil jeg huske hvis vi kommer over på øen. Vi var faktisk omkring Slagelse sidst i juli, hvor vi så Gaardbohaven og besøgte Hans og Keld på Møn.
mvh
Lene Bedstemorshave
Hej Lene
SletJa man kan bruge rigtigt meget tid i haven :o) og når man er der så flyver tiden så dejligt hurtigt.
Pergolaen er virkeligt en af de ting i den mye have jeg er mest glad for, den er med til,at give haven et helt andet udtryk.
Rengøringen plejer jeg nu heller ikke gå så meget op i, men efter en våd sommer så var det hvide gulv ikke det smukkeste og man vil jo gerne gøre et godt indtryk når nu der kommer gæster.
Næste gang i kommer forbi slagelse så skal i altså være meget velkommen, du kan jo altid lige skrive inden, da det sker keg er på arbejde :o)
Mvh Linda
uh... du er en travl kvinde, håber du når i mål med alle byggesagerne - men heldigvis er der jo lang tid til vinter og foreløbig nyder vi sommer-september :)
SvarSletknus
PS: Pergolaen er blevet så fin med fliserne og det hele.
Hej Søde frk. Anemone, hi ja der har været drøn på i sommer. Jeg skal nok nå at komme i mål :o))) på et tidspunkt. Det vigtigste lige nu er at tage bliver færdigt og huset bliver lukket. Vi krydser fingre for at det bliver en sommer -september, det kunne være så dejligt.
SletKnus og tak:o)
Hej Linda
SvarSletJeg bliver også helt forpustet over alt det du har gang i og har fået gjort. Jeg er imponeret, ganske enkelt. Det bliver helt forrygende godt det hele. Og pergolaen, hvor er den smuk med smuk på. Sidder og gætter på prinsessegangen, hi hi;-)
Tror på september bliver fantastisk, for vi holder snart sommerferie, og Kim har lovet at det er sommer hele den uge, her i DK.
Ha en skøn skøn ferie med arbejdet
Knus Anette
Hej Anette, det lyder da som en alletiders ide med sommerferie i september og jeg håber bestemt i får det mest fantastiske vejr.
SvarSletTak for dine søde ord, indrømmet jeg har gang i meget og måske nok også for meget 😊 Men der er bare så meget der gerne må være færdigt inden vinteren kommer så jeg prøver at løbe om kap med tiden.
Prinsessegangen vesr et rigtigt udmærket gæt, men det hedder den gang der er ovre ved rosenbuerne . Så vi har fundet på noget andet Alma og mig .
Kan i to skønne mennesker nu have en fantastisk dejlig ferie.
Knus herfra Harzen , hvor solen skinner .
skøn skøn have
SvarSlethåber du når i mål med alle byggesagerne - men heldigvis er der jo lang tid til vinter og foreløbig nyder vi sommer-september :)
SvarSletหนังตลก