lørdag den 12. august 2017

Villa Fryd

Det at være blogger giver så mange gode nye venner og en af dem  er Charlotte med Bloggen Villa Fryd.
Charlotte er en super kreativ kvinde, med en sund humor og den smukkeste have hvor alting er så smukt og hvidt.
Charlotte er også en knag i et køkken, hun elsker at lave lækkere mad af gode råvarer. Som hun flittigt deler opskrifter ud af inde på bloggen. I dag var ingen undtagelse til frokost, var der lækker tomatsalat, pizza (hjemmelavet selvfølgelig)og kylling. Bagefter fik vi den lækreste rabarbertærte. 

Desværre så stod regnen ned i stænger allerede fra om formiddagen. Men så var der tid til at se Charlottes smukke hus indvendigt og det var en oplevelse. Hold nu op hvor den Kvinde har mange fine sager og hvor var der bare hyggeligt.

Efter frokosten var regnen stilnet så meget af at vi kunne komme ud og kigge i haven, det havde jeg glædet mig så meget til.
 Når Charlotte får en ide, så går hun igang med værktøjet og penslen. Sidst har hun lavet den skønne indgangsportal i sin forhave.. Forhaven er et af de steder hvor Charlotte endnu ikke har fået plantet så meget endnu, men hun er igang :o)) Og især roser er blevet en helt ny interesse hos  hende også her går hun All Inn.


 Der er så mange små finesser og søde pynteting i Villa Fryd og Charlotte har virkeligt sans for detaljer
 Smukke hvide roser.

 Og her en lille slat mere der står og venter på at blive plantet.

"Clair Austin"

 Denne skulle være "Martine Guilliot"  jeg syntes mere den ligner Penny Lane.

 Charlotte ved den fine fiskedam, man kan se inde på hendes blog hvordan den er lavet af et stort traktordæk.
 Den sødeste lille åkande er ved at åbne sig.

 Her mangler hverken, Breton ænder eller små bistader. Nu skal man ikke tro at det kun er hygge ting der dominerer i Charlottes have, der er meget frodigt af planter allevegne.

 Ponpon dahlia 

 Alle steder er der pyntet op med grønne og hvide sommerblomster.

 Se her en frodighed, Clematissen har lavet den fineste indgang ...eller er det en Udgang ? Charlottes have er delt op i mange små rum alle med et tema.

Og så er det ikke alt der er hvidt i haven, for under trappen står den mest fantastiske blå Hortensia og lyser op.

Dronning Fryds have og hjem er uden sammenligning med noget andet jeg har set, en smuk oplevelse og så må der da lige nævnes her til sidst at ALT hvad der er brugt til at indrette med og bygge op af er genbrug.
Den have er et besøg værd, tak for du lukkede mig ind Charlotte. Jeg kommer helt sikkert igen :o))

Masser af havehilsner herfra Aalborg

næste indlæg bliver fra

25 kommentarer:

  1. Kæreste sødeste Linda Rosenfe.

    Tusind tusind tak for en helt fantastisk lørdag. Sikke et selskab at få en hel dag.
    Jeg nød det så meget og håber vi snart kan gøre det igen. Til oktober bliver det hos dig.

    Så mange tip og ideer du gav mig. Nogle helt klart bedre end andre........
    Du har da fået en ny bedste ven i Kim. Ja Carl-Johan og for den sags skyld AA. Tror du tog alle drengene med storm.
    Som Mads-Emil sagde om aftenen. Det er vildt at hende den store berømte blogger du altid taler om har været i vores hus. At i er venner. Godt gået mor.

    Tusind tak for dette smukke indlæg. For alle de smukke ord. Det er helt overdrevet at flothed. Er ked af jeg ikke kunne levere tørvejr. Jeg forsøgte rigtig meget.
    Er meget meget glad for dit venskab og fantastiske have råd. Ikke dem i køkkenet......... :)

    Masser af knus og et godt marked til jer i dag i tørvejr

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha, :o)) det med køkkenråd, det tror jeg du vil blive glad for. Og det smukke skab vil da også komme meget mere til sin ret inde i spisestuen :o) hvor man vil kunne se det rigtigt.

      Berømt blogger :o)) der er dem der er meget mere berømte. Du har nogle herlige drenge så det var ikke så svært at blive venner med dem.
      Men hils Mads -Emil og sig tak :o)
      Knus og god plantedag til dig.

      Slet
  2. Hej Linda
    Spændende at se Charlotte have, tænk at du havde tid til at tilbringe en hel dag der, I har uden tvivl hygget jer og få snakket en masse :)
    Den lille slat roser er nok en du har medbragt fra Anton, tænker jeg :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Charlotte har en meget flot have, hun er bare ikke selv klar over det. Vi brugte nu ikke hele dagen hos Charlotte, efter frokost og rundtur så var vi en tur på Lavendelbo og i Bilka ( der var tørvejr). Du kan tro vi fik snakket.
      Det var rigtigt gættet med den lille slat roser. :o)
      Knus

      Slet
  3. Kære Linda
    Sikke et flot indlæg du har lavet. Jeg må give dig ret i, at besøge dronning Fryd er en stor fryd hehe ;)
    Du har fanget mange gode detaljer på dine billeder, og jeg tænker hvor heldige vi to er, at have fået lov til at se det hele i virkeligheden.
    Fortsat rigtig god ferie.

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Tak skal du have, næste gang så knne det være hyggeligt hvis du også var der eller vi kunne besøge dig :o)
      Vi er super heldige at få lov at komme på besøg og se det hele. Charlotte er så dygtig til alt.
      Stort Knus fra Mig.

      Slet
  4. Hej Linda.Du kommer da rigtig rundt på besøg.Og Charlottes have ser bare skøn ud.Hun er bare SÅ kreativ.Dejligt med nogle billeder fra hendes have.Det er ikke så tit vi ser noget derudefra.
    Du er efterhånden blevet fast leverandør af roser fra Jas.Det er da ikke så tosset.for alle dem nordpå.Rigtig dejlig søndag Knus Jette

    SvarSlet
  5. Hej Jette, ja det gør jeg :o)) det er nu så hyggeligt at besøge de andre bloggere når jeg kommer rundt, du kan tro at Charlottes have er fin og det er rigtigt det er ikke så tit man ser noget fra haven.
    Det er en fornøjelse at glæde dem oppe nordpå med roser, det gør jeg gerne når jeg alligevel kører fobi JAS.
    Rigtig dejlig søndag til dig også.
    Knus Linda

    SvarSlet
  6. Hej Linda. Dejlige billeder fra Charlottes have. Det lader til at du har haft en skønt tur nordpå :-). Dejlig søndag aften til dig. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Velbekomme, ja det har været dejligt at være lidt hjemmefra og komme ud og hilse på alle dem man ikke ser så tit.
      Rigtig god ny uge til dig :o))
      Knus

      Slet
  7. Hej Linda

    Alletiders at få lov at kigge ind sammen med dig!
    Og pyt med vejret - det tar vi med!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja pyt med vejret, det var jo besøget der var det vigtigste :o))

      Rigtig god ny uge til dig :o)

      Slet
  8. Hej Linda. Sikken en oplevelse du har fået. Hvor ser det spændende ud. Dér vil jeg gerne på besøg en dag! Ja, i går regnede det godt nok meget, men jeg håber på, at din tur herop har været rigtig god. Det lyder det til i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte

      Ja det var en dejlig dag, næste gang så må du med så du også kan se Charlottes have. Det var et værre regnvejr. Håber du havde en god dag trods alt med de ting du skulle.
      Jo tak det har været en hyggelig tur som altid næste gang så håber jeg at jeg at vi ses og jeg har roser med op til dig :o)
      Knus

      Slet
  9. hej Linda - du kommer altså mange fine steder - godt man lige kan komme lidt med. Men jeg er bange for at du smitter folk med din rosen-begejstring hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, fru Sussinghurst :o)
      Ja det gør jeg :o)) utroligt de lukker mig ind :o))))

      Jeg er altså også lidt betænkelig over hvor meget rosenbaccillen smitter :o) men det er nu ikke det værste at smitte med :o)

      Masser af rosenhilsner fra Mig.

      Slet
  10. Hej Linda
    Sikken et dejligt kig i fru Fryds lille paradis. Tror vist hun er alt for beskeden og måske også ikke helt parat til at vise frem, før end næsten alt er, som hun har planlagt. Altså lige indtil hun får en ny bedste ide ;-) Og spændende med de vilde planer, du er i gang med i hus og have. Håber at efteråret bliver lang og mild.
    Rigtig god uge.

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige der der rammer du fuldstændig plet, Fru Fryd har den mest vidunderlige have og der er så skønt.
      Nu er det jo først igennem det sidste halve år hun er blevet ramt at haveglæden, så det er først nu hun ser at hun jo har et kæmpe uderum med højt til loftet
      hun kan muntre sig i :o))) Og jeg lover dig der kommer til at ske meget i den have.
      Hos mig er planerne også vilde, så ja jeg håber også efteråret kommer til at give os mange lange milde dage så jeg kan blive færdig ( eller så færdig som muligt)
      Rigtig god uge til dig
      Kh Linda

      Slet
  11. Det ser ud til at være en rigtig hyggelig have du har besøgt :-) mange fine ting og masser af frodighed. Ja, det er bestemt en af de gode ting ved at blogge, det at man lærer en masse dejlige mennesker at kende
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Du har så ret, vi møder så mange skønne mennesker gennem bloggen med fælles interesser
      og nogen kommer tættere på.
      Charlotte har en skøn have måske en dag hun kan overtales til at holde et blogtræf :o))
      Hvem ved ?
      Hilsner fra Linda

      Slet
  12. Jeg er da slet ikke misundelig;-) så fedt at se Charlottes have gennem din linse, og mærke din begejstring langt ud gennem skærmen. Kan levende forestille mig at det er en oplevelse ud over det sædvanlige, så smukt og så hvidt, så eventyrligt, så råt og så lækkert <3

    Og har jo fulgt med i dine enorme gøremål med det nye hus, holda helt op hvor er du/i gode. Jeg er imponeret over alt det arbejde du ligger for dagen,godt der blev til en lille ferie.
    Fortsat go ferie
    Knus og kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søde Anette
      Det er virkeligt en kæmpe oplevelse på alle planer at blive lukket indenfor hos fru Fryd.

      Jeg må nok lige sige at hus og have i år har krævet en enorm opmærksomhed, så det var dejligt at komme lidt væk i nogle dage.
      Nu er jeg tilbage og ser frem til at kunne komme godt igennem haven og få ukrudtet op for en af de sidste gange i år. Og så skulle huset gerne stå klar til jeg kan starte der.
      Knus og Kærlig hilsen fra Linda

      Slet
  13. Dejligt at se lidt af Charlottes have gennem din linse. Du ER et hyggeligt bekendtskab :)
    Har jo fulgt med i hvordan hun er blevet rosen-forelsket...
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt så herligt at se den haveglæde Charlotte har fået.
      Åhh altså tak :o)) ja Charlotte er stykket af en gal rose :o)

      Knus

      Slet
  14. så smukt og så hvidt, så eventyrligt, så råt og så lækkert <3


    หนังตลก

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda