torsdag den 19. oktober 2017

Lidt men godt

Det har været nogle milde vinde der har blæst den sidste uges tid, desværre har vi ikke set så meget til solen, men det har nu alligevel været perfekt vejr til udearbejde.
Her i kolonihaven er efterårs oprydningen gået i gang. Jeg er begyndt at klippe alle de stauder ned jeg kan og få revet og luget, så der er plads til jordforbedring. 
 Det er en ordenlig omgang inde i den gamle have og jeg kan godt se at haven er blevet svigtet lidt til fordel for Lysthus byggeriet.

Og så skal der deles Hosta og lægges løg.

" Munstead Wood" blev flyttet inde fra den gamle have i foråret og ind i den nye del hvor jorden er en del bedre. Den har haft rigtigt godt af flytningen og selvom den ikke blomstret så meget i år, så er det tydeligt at se på de blomster den har at den ser meget mere sund ud. Og sikken en farve. Carsten og Lisbeth har prøvet at rådgive mig lidt omkring belysning i kameraet, de billeder her er taget med minus 2 og farven er tæt på. Munstead Wood er mørkere endnu, det nederste billede til højre hvor jeg har taget den længere fra er nok det det gengiver farven bedst.


                             
En af de andre der er svær at gengive farven på er Coco Loco og Cafe Latte. De ligner i øvrigt hinanden en del i farven, Cafe Latte er lidt mere gylden midt i. På de to øverste billeder er det Coco Loco , nederst til venstre er Cafe Latte og nederst til højre de 2 sammen.
Coco Loco er mere opret og med mere stive grene, hvilket gør at man ser den blomster mere.
Cafe Latte er mere lav i vækst og den har svært ved at holde hovederne oppe, hvilket gør at de ligger mest på jorden og i den våde sommer vi har haft har der ikke været ret mange pæne blomster da de den meste af tiden har været våde og tunge.



 Den her smuksak, stod inde i den nye have. Den er så fantastisk og den har blomstret en del i sommer og blomstre stadig. Er der nogen der ved hvad den hedder ?

 Af min veninde har jeg fået denne rose, den stod i hendes have men hun er ikke til roser. Jeg tror det er en Austin rose og først var jeg sikker på det var "Queen of Sweden" da den er meget opret og stiv i grenene. Den ligner bare ikke rigtigt nu hvor den er sprunget ud. Er der nogen der genkender den ?





Mine søde unge naboer, (det var dem der fik haveredskaber og planter af mig i foråret)skal desværre afhænde deres have. Projektet blev for stort for dem. 
Men inde i deres have lå der en masse fliser, dem måtte jeg overtage så svigersønnen og jeg vi har vi har har kørt fliser ind og fået dem stablet, der var en del flere end det så ud til da de blev samlet.
De 3 bunker der ligger ovre bagved er også en del af det. 
Så nu kan jeg få fliser bag og mellem husene og så er det jo så heldigt at min anden svigersøn han gerne vil lægge dem næste år når han kommer på ferie.
Hvor er det skønt med nogle dejlige svigersønner der gerne vil hjælpe med det tunge arbejde.

Forsat god efterårsferie til jer der har det og god Weekend 
herfra

19 kommentarer:

  1. Fine billeder af roserne, jeg har et godt kamera, som jeg desværre ikke bruger ret tit, kunne også godt bruge lidt vejledning 😀
    Jeg mener at den ukendte er en Scabiosa, men ved ikke lige hvilken, den er nu så fin.
    Dejligt med hjælp i haven 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Det er skønt med et godt kamera og synd du ikke får brugt dit. Jeg kan varmt anbefale dig at du besøger Høneballehaven på Samsø, der er der nok en eller 2 der kan give dig lidt vejledning. Ellers så ved jeg at Signe hun holder nogle gode fotokurser. Men om hun holder et i nærheden af dig, ved jeg ikke.
      Tak for navnet, længere nede kan du se hav det er for en. Karsten har et bud på det.
      Mvh Linda

      Slet
  2. Jeg vil også mene det er en slags scabiosa.

    Herligt med alle de gratis fliser, omend på en kedelig baggrund.
    Du er heldig med dine svigersønner :)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther

      Det er en Scabiosa, Karsten har skrevet navnet på den :o)

      Fliserne var nu ikke gratis, jeg gav et symbolsk beløb for dem. Det var så herligt at få fliser som ikke skulle slæbes op af havegangen, så jeg var glad.
      Tror at vi to har noget med fliser og brosten :o)))
      Jeg er så stolt og glad for alle mine svigersønner (der er 3 ) :o)

      Knus

      Slet
  3. Hej Linda

    Jeg vil også mene det er en Scabiosa caucasica sag - måske den de kalder "perfecta"?

    Alletiders at du kunne bruge vor vejledning - billederne ser da også sådan mere rigtige ud nu!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      Ihh tak skal du have for hjælpen med navnet, der er flere der har spurgt til den da den står så fint. Så nu får den et skilt.

      Som du ser så var jeres vejledning rigtig nyttig. Kameraet og jeg er blevet lidt bedre venner og jeg har fundet ud af det har mange funktioner.
      Så tak for hjælp :o)

      God Weekend til dig :o)

      Slet
  4. Hej Linda
    Godt at høre lidt fra dig, jeg ser dig mest på fb :) jeg holder med de damer i, at det er en scabiosa, den er køn, du er ligeså heldig med den som med svigersønnen :)
    God gennemgang af roserne, du har ret i, at de to ligner hinanden meget. Min Koco Loko får vist ikke flere blomster i år, men Café Latte står med både knopper og blomster, heldigvis ligger den ikke hen af jorden, det gjorde den vist i sommer.
    Synd dine naboer må give op, det er ærgerligt.
    Rosen tør jeg ikke give et bud på, jeg tror heller ikke, det er Queen of Sweden.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det bliver mest til læsning herinde på bloggen i øjeblikket og en enkelt kommentar hist og pist. Du kan tro jeg følger med inde på din blog og nyder alle de dejlige efterårsbilleder.
      Det var Anton der spurgte om jeg kunne se forskellen på de to roser da han syntes de ligner hinanden meget. Så jeg har prøvet at holde lidt øje med dem. Men de har ikke haft blomstret samtidig før nu.
      Nå så er det ikke kun min Cafe Latte der ligger på jorden, det kan være det ændre sig næste år når den får lidt mere størrelse.
      Knus

      Slet
  5. PS
    Jeg håber, du har kigget ind på min blog og set alle de skønne efterårsfarver, dem går du jo glip af i år, når du ikke kommer på efterårsbesøg :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg nyder de smukke efterårsfarver i Høneballe haven, jeg ville også gerne have været over til Samsø her i efteråret, men jeg er også glad for jeg fik sagt fra. Stressen har vist sig, så i næste uge tager jeg en uges ferie. Den kommer til at stå helt i havens tegn :o)
      Knus

      Slet
    2. Godt du nyder farverne. Ja det havde været hyggeligt, hvis du havde tid, men for søren alle de projekter du har gang i, så kan du da ikke nå mere. Du må sørme passe på dig selv. Tag det nu stille og roligt i din have i næste uge, selvom det er arbejde, du godt kan lide, kan det jo godt stresse med alle de opgaver, du har gang i.
      Pas på dig selv
      stort knus

      Slet
  6. Flotte billeder du har taget af roserne, synes jeg, det er lækre farver. Du har jo fået svar på planten som fulgte med haven, dejligt at den fulgte med. Den kunne jeg godt navnet på, men roser og navne det er ikke mig;)
    Styrketræning i det fri er der nogle som betaler for at deltage i, de skulle bare læse med her hos dig - hvor træningen kommer helt af sig selv;)) Godt at svigersønnen kunne være med til slæbet.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Tak :o) ja Karsten var der med svaret på Scabiosaen, det kunne nu nok være at det var lige en rose du kendte. Måske så kommer der et bud :o) ellers så har jeg lige fået Austins nye katalog ind i postkassen i dag. Så kan det da være den var der :o) nøøøøj der er mange fine roser i.
      HihI, jeg jeg sparer mange penge på ikke at skal i Fitness center :o) så skulle der sidde en enkelt derude og tænke det er god motion at være i min have, så skal de være så velkommen. Der skal køres en hel del grus det næste stykke tid :o)

      Det er så godt at have en svigersøn lige ved hånden der gerne vil hjælpe :o)
      Knus

      Slet
  7. Flotte og rammende billeder af de skønne mørke og kaffe-farvede roser - de er lækre.
    Jeg så godt at Karsten havde lavet et indlæg med noget om foto, men fik ikke rigtigt læst det - jeg må vist tilbage til det, da jeg er en af dem, der ikke kan ramme farven på mine mørke roser.
    Du holder bare fast på ham svigersønnen.... han er skøn.
    Håber ikke du er stressramt sådan for alvor - pas nu på dig selv og nyd lidt have ferie:)
    knus

    SvarSlet
  8. PS. Rosen er ikke Queen of Sweden, men jeg har lidt svært ved at bestemme den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det er altså lidt sjovt det der med foto, nu har jeg jo kun et lille lommekamera men det er også rigeligt til mig, jeg er virkelig ikke særlig god til det med billeder. Jeg er rigtig glad for Karsten let forståelige måde at forklare på hvad det er man kan gøre med sådan et kamera.
      Ham svigersønnen, ham har jeg adopteret han smutter igen vegne :o))
      Jeg har været der før i stressen og er god til at mærke de signaler min krop giver, og så er det bare med at stoppe op og aflyse alle aftaler.
      Haven plejer at være min redning, det er der jeg lukker alt ude og bare er i nuet.
      Knus

      Slet
  9. Elsker dine indlæg søde Rosenfe og så smukke blomster du sender ud til os.
    Så lækker en farve. Men har jo selv Coco Loco og stor elsker den.
    Jeg har stadig ikke nået at ringe til dig.....
    Mit liv køre meget stærkt lige nu, jeg er lige ved at falde af i svinget :))))))))))
    Men det sker bare ikk. Så vær ikke urolig.

    Masser af knus, kram og klemmer
    Charlotte

    SvarSlet
  10. Sødeste Charlotte

    Vi har så mange ting vi kan glædes over og en af dem er Coco Loco :o) den er så smuk.
    Vi finder ud af at høres ved og husk at holde fast når du er i et sving :o)))

    Knus og kram herfra til dig.

    SvarSlet
  11. Ih, hvor lækkert med gratis fliser, Og så skal de for en gangs skyld ikke flyttes så langt.
    Skønt at roserne stadigvæk blomstre, det gør det bare lidt hyggeligere når der lukkes ned i haven for i år.
    Knus Heike

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda