mandag den 22. januar 2018

Næsten forår :o))

Jeg har været så heldig at have lidt fridag og nogle af dem er blevet brugt i haven, der er altid noget man kan finde på.
Der skulle ryddes op og pakkes ud i Lysthuset. Så det var bare med at sætte i gang.

Det var min mening at skulle fortsætte om søndagen, men der skinnede solen fra en skyfri himmel og der var nærmest forår i luften, så dagen lagde op til havearbejde og en rundtur med kammeraet.


En af dem der lyser op i solen er den mørke hyld, den har den mest fantastiske farve.
Efter at Lisbeth har lagt billeder ind om Høneballehavens tilblivelse, så fik jeg altså noget at tænke over, for planter og træer de bliver jo ikke ved med at være små og inden man får set sig om så er de meget større end man regner med. 


Som feks. Syrenen "Beauty of Moskow" den kunne være i en Bilkapose da jeg købte den i Bilka for et par år siden.
Sidste år blomstrede den ikke, men til gengæld så brugte den alt krudtet på at vokse så nu har den nået en højde på 185. 

En af dem der også er krudt i er trælupinen 
Fra første gang jeg så Lisbeths Trælupin i høneballehaven syntes den var helt fantastisk. Sidste forår købte jeg en selv da jeg besøgte Stovby Stauder. Det var en lille plante på ca 10 cm i højden, jeg må da lige love for at den har godt fat og vokser hurtigt og så er den stedsegrøn. Det er lige en plante for mig :o)) men jeg kommer da nok til at styre den lidt, ellers overtager den da helt.


En af dem der er noget nemmere at styre er Magnolien. Den er mit smerte barn, den vil altså ikke rigtigt vokse men der er masser af knopper på, de er bare lidt små og nu har jeg haft den i 5 år.
Da Lisbeth fra Contryliv var her i eftersommeren faldt snakken da også på den noget kedelige pind.
Lisbeth foreslog at den blev flyttet ind i den nye have hvor der er mere sol, lys og luft mens der stadig er liv i den og så var der vist også noget om at den skulle beskæres.



 Hvis den skulle flyttes, kom det til at betyde lidt omrokering for at den kunne få den fornødne plads. Ja, jeg håber jo stadig på den begynder at vokse :o) 
Men først måtte der dannes et overblik og så skulle alle de visne (og syge) rosenblade væk, og jeg var da heller ikke helt sikker på at det var den rigtige årstid at flytte den på. Nu er det jo sådan at man som blogger altid har en livslinie :o)) så efter en snak med Lisbeth Høneballe, så var det bare med at få flyttet rundt på dem der skulle  flyttes. 
Der blev revet, flyttet og kultiveret imens solen skinnede, hvor var det herligt med sådan en forforårsdag.



Det blev nu heller ikke ved for lige fra det ene minut til det andet kom disen rullende og det blev koldt. men pyt med det, for Magnolien var flyttet og nu står den på den mest solrige plet i hele haven.
I øvrigt så skal man jo også tænke på når man flytter sådan et træ at det også kommer til på et tidspunkt at kaste en gevaldig skygge...Hmmm nå, men med den fart det vokser så kommer der nok til at gå mange år :o))


I dag måtte jeg da også lige over og se til det. Det første der slog mig var at der er kommet Harmoni i  den del af haven nu.

 Vi har fået sne :o)) så haven fik lov at passe dig selv, det var bare fuglende der skulle fodres.
De er i øvrigt nogle være nogen for de smider mange af frøene på jorden og de er nu begyndt at spire, gad vide hvad det er de har sået.  

Forsat god uge til jer alle sammen.

Linda

30 kommentarer:

  1. Hvor heldig med en solskinsdag. Her var der en styg tåge hele dagen og i går væltede det ned med sne, så indtil videre ikke have vejr her. Kunne ellers godt snart tænke mig et par timer i haven for det er ved at være lidt kedeligt bare at male.
    Knus, vov og potedask her fra det midtjyske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita :o)
      Ja det var heldigt og ganske uventet. Tågen den fik vi jo også men først midt på eftermiddagen.Som du ser så er det ikke meget sne vi har fået.
      Jeg ved lige hvad det er du har gang i med dit malearbejde, det er noget af det mest kedelige. Men hold op hvor man bliver glad når man er færdig.
      Så du har altså fortjent lit sol og et par timer i haven.
      Knus og Potedask tilbage til jer alle 3 fra Prinsessen og mig

      Slet
  2. Det må have været dejligt med lidt tid i haven, og de fik da gjort nogle nyttige ting. Det er sjovt så stor forskel, der kan være på planters grokraft. Jeg har også en magnolie i den hvide have, som overhovedet ikke vokser, men jeg håber stadig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Det var så herligt og jeg kunne altså næsten ikke få armene ned af begejstring.
      Den Magnolie du har hvad er det for en ? min er en af de mest almindelige den der hedder Magnolie Sulangiana. Den skulle jo kunne blive ret så stor så jeg håber også stadig :o))
      Står din i en veldrænet spagnum jord ? det har jeg læst den helst skal.
      Hilsner fra Linda

      Slet
  3. Kære Linda, så fik du endnu en dejlig havedag :-) Jeg husker slet ikke solen,men jeg er også ude i en langvarig influenza så min opmærksomhed er ikke så udadvendt..
    Det kom til at se godt ud med magnoliaen i den nye have og jeg krydser fingre for at den er tilfreds. Mht. beskæring skal du være varsom, for de kan være svære at styre, men på sigt kan du fjerne et par af grenene helt nede i bunden.
    Knus til dig og Alma fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, ja for pokker sådan en dag er jo nærmest en gave. Øv for influenza, håber det går bedre.
      Det glæder mig du syntes det ser fint ud, Lisbeth høneballe rådede mig til at den fik noget af sin gamle jord med hvor der er spagnum i og så vil jeg se on ikke jeg kan få fat i noget mere spagnum jord og noget kompost så den får noget at leve af.
      Jeg fik lige læst op på beskæring og kan se det i hvert fald ikke er nu den del skal gøres.
      Rigtig god bedring.
      Knus fra Alma og mig

      Slet
  4. Hej Linda
    Det var vist også kun dig, der var heldig at have solskin, så jeg kan godt forstå, at Lisbeth ikke husker det. Din trælupin bliver stor, men det ved du jo, du kan roligt klippe i den, for den bliver kun større, men find ind til stammen, så den bliver lidt fri, den er så pæn.
    Jeg husker Birgittes pind af en magnolia, den har da vokset sig stor og flot, så det skal nok komme.
    Knus fra os

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, det hjalp ikke jeg forsøgte at sende sol over til dig, det er ikke altid det kam lykkedes.
      Jeg håber jeg kan opstamme Trælupinen lige som dig. Hvornår kan man klippe i den ? og så vil jeg da følge dit råd om at klippe ind til stammen.
      Jeg husker og Birgittes pind og jeg ser til den hvergang jeg er deroppe i haven, desværre har jeg ikke set den i blomst, det vil jeg ellers gerne. Men ja den er blevet stor. Som jeg har skrevet til Lisbeth så vil jeg forsøge at få fat i noget mere spagnum og noget kompost så den kan få de rigtige jordforhold.
      Knus fra Mig.

      Slet
    2. Vi fik lidt sol, men ikke meget, men tak for at du forsøgte.
      Jeg klipper i min trælupin, når jeg synes, den trænger og jeg tager ikke hensyn til tidspunktet. Den er meget hårdfør, så gå du bare i krig.
      Jeg prøver at huske og sætte et billede ind af min trælupin i morgen.
      Knus

      Slet
    3. Det var da så lidt, solen burde altid skinne på dig.
      Jamen så går jeg igang med saksen og forsøger at opstammet trælupinen. Jeg har på fornemmelsen at den vokser en hel del i år.
      Ihh ja hvis du vil sætte et billede ind af din trælupin så de andre kan se hvor smuk den er.
      Og hvis jeg så må låne det så sætter jeg den ind i mit næste indlæg også.
      Knus

      Slet
  5. Hej Linda

    Tillykke med den dejlige solskinsdag, det er bare med at benytte sig af dem! Og du fik jo også lavet en masse!
    Imponerende at trælupinen har sådan en grokraft!

    Ha en dejlig tirsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) havde du ikke besøg af solen ?
      Ja den slags dage er balsam for sjælen at være ude i og herligt at få noget at det fra hånden som jeg er bagud med.

      Trælupinen den overrasker, men herligt at den vokser med en kraft. Det er en god til sådan en som mig der lidt utålmodig.

      Rigtig god tirsdag til dig også.

      Slet
  6. Som sædvanlig får du udnyttet sådan en solskinsdag til sidste solstråle! Som altid fuld af energi! Jeg håber, magnolien sætter pris på sit nye sted - det har du fortjent!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Frede, der skal meget til at holde mig inde og når solen skinner bliver jeg da helt bims. Noget af tiden gik med oprydning i drivhuset og der var det ekstra skønt. Tror bestemt den magnolia den nu skal komme :0)

      Slet
  7. Hej Linda
    Det var da en dejlig og effektiv dag, du havde. Heldige dig. Vejret her taler vi ikke om.
    Trælupinen er interessant:-) Den vil jeg læse lidt mere om.
    Jeg har en stor gammel magnolie, som vi er gået i gang med at beskære. Hvis du vil, kan du se det her: http://blog.byhaveniebeltoft.dk/beskaering-af-magnolia-kan-man-det-1/ Det varer nok lidt før din bliver så stor, men forhåbentlig bliver den glad for sin nye placering.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Hvilket et fantastisk indlæg du har lavet om magnolia. Hvor er den bare helt fantastik smuk. Så tak for det.
      Trælupinen er et hit og hvis man kan barberer den som det passer en så må jeg igang med saksen. Den er så smuk når den blomstre og den dufter ganske skønt. Måske vi kan få Lisbeth til at ligge billeder op af hendes på Bloggen igen.
      Masser af hilsner fra Linda

      Slet
  8. 'Bare' bede er bare. Men dem der ved hvad der gemmes sig under alt det bare, glæder sig - for de ved der ikke er bart. Til foråret kommer det hele frem, og det glæder vi os til
    Ja det var bare det jeg ville sige :O)

    Kh. Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne, jamen du har da så meget ret. Lige nu er der totalt gang i den under jorden. Og i år glæder jeg mig rigtigt meget til at se alt det der blev plantet sidste år.
      Kh fra Linda

      Slet
  9. Skønt med et par fridage og så at kunne bruge dem i haven :-)
    Vi glemmer tit, at planterne har det med at blive større når vi planter dem, men heldigvis kan det meste flyttes og en gang imellem er man nødt til at fjerne noget helt, men så bliver der jo bare plads til noget nyt.
    Jeg har ikke haft held med Staudelupinen. Jeg har selv sået den 2 gange, første gang plantede jeg dem ud om sommeren, men de overlevede ikke vinteren, så denne gang har jeg sat en plante i drivhuset, hvor den skal stå til tidlig forår, hvor jeg vil plante den ud. Så håber jeg på at den bedre kan nå, at etablere sig inden vinter.
    Spændende hvad dine fuglefrø bliver til :-)
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Fnis..netop, noget må forlade haven igen netop fordi der er blevet plantet noget der bliver for stor.

      Og noget kan holdes nede med saksen. Staudelupin og en Trælupinen er ikke det samme. Jeg har også sat staudelupiner, men jeg må indrømme at det der med at så det er jeg ikke så god til. Så jeg købte dem færdige.
      Trælupinen får en stamme som et træ og vokser hurtigt. Den får hvide blomsterklaser.
      Jeg tror mine fuglefrø de ikke når at komme så langt før de bliver fjernet. Den løsning du har lavet er noget bedre.
      Hilsner fra Linda

      Slet
  10. Hej søde. Endelig en kommentar fra mig :-). Godt du fik magnoliaen flyttet. Nu krydser jeg fingre for at den kommer til at trives. Billederne viser tydeligt hvor vellykket den nye have er blevet. Det ser super godt ud :-). Her har der ikke været tid til haven, hvilket den bærer tydeligt præg af - øv :-(. Ha det rigtig godt. Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette, herligt du lige har tid til at kigge ind og ligge en kommentar.
      Magnolia den skal nok komme til at trives.
      Uha det er ikke godt du arbejder så meget og ikke kommer ud i haven og får energi og frisk luft.
      Jeg har lige siddet og set en udsendelse på tv2 fri, fra Sanderumgaard. Der må vi på plante markedet til foråret. Der er så vildt smukt.
      Pas nu godt på dig og husk at havearbejde er den rene afslapning og terapi.
      Knus til dig.

      Slet
    2. Det er et rigtigt hyggeligt plantemarked, satser på at komme afsted i år igen. Så også at Tina har en stand i år :-). Tak for de søde ord :-). Knus

      Slet
  11. Godt du fik magnolien flyttet....hvis den står på det mest solrige sted i haven nu, kan det jo altså godt være at den vokser noget hurtigere fremover ;)

    Den trælupin, var det den lille "pind" du købte da vi var ved Stovby? I så fald er den vokset ganske imponerende.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther.
      Du har så ret, nu kan den magnolia snart godt gå igang med at vokse for den har fået den bedste plads og en hel del opmærksomhed.

      Fnis, ja det er den lille pind jeg købte i Stovby, det er en pind der vil frem i verden :o)))). Alle rede nu skal den klippes og beskæres.
      Du må godt få en aflægger hvis du kan få den til at gro.
      Knus.

      Slet
  12. Kære Linda
    Effektivitet og energi er altså bare to ord der altid dukker op når jeg læser dine indlæg. Dejligt du fik en god dag i haven, som du jo elsker. Jeg glæder mig til der bliver vej, og energi til at jeg selv kommer i gang. Jeg havde en magnolia der hvor vi boede før, og den savner jeg. Men så må jeg nyde billederne af din i stedet, når den har fundet sig godt til rette.

    Rigtig god aften
    Knus Lone
    ps giv søde Alma et kram fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Ihh, jeg elsker jo at trække i mit gamle havetøj og komme ud og gøre noget og så er det ligemeget om det blæser eller solen skinner. Et par timer i haven gør underværker.
      Har du ikke plads til en magnolia igen ? Man kan jo få mange forskellige. Jeg har 3 i min lille have og du er da så velkommen til at nyde dem alle 3.
      Det varmeste knus og Kh hilsner fra Linda og Alma.

      Slet
  13. Der er gang i dig Rosenfe. Så snart du ser en solstråle så er du på.
    Uha har ikke været i haven siden august :)))))))))))))
    Her trænger men jeg knokler med det ski........ k...........
    Jeg fik jo en hvid magnolia af min søster sidste år. Den er jeg så spændt på om der kommer blomst i i år. Har altid ønsket mig sådan et træ.

    Masser af knus til søde dig
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker jo alt det derude og at gå og drømme om sommer og sol, og du når sikkert i haven når den tid kommer.
      Jeg gælder mig så helt vildt meget til at se det FLOTTE Køkken og hvor er det imponerende at du selv sætter det op. Du er så super dugtig.
      God arbejdslyst og knus og kram i massevis fra mig .

      Slet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda