Lørdag blev en dag jeg længe havde glædet mig til, Lisbeth holdt Blogtræf i Høneballehaven og som altid var det en fornøjelse at skulle være i selskab med Lisbeth og Bent.
Det er nemlig sådan at når man er på besøg i Høneballehaven så flyver navnene rundt i luften, så den her kan jeg heller ikke huske ? men for hvert besøg er der trods alt noget der hænger fast og så er det jo sjov når man kan huske det igen næste gang man er der.
Til gengæld så kan jeg huske navnene på de 3 damer her, det er fra venstre Ulla i midten Lisbeth og til højre Gitte.
Gitte matchede så smukt mange af planterne med sin Rosa farvede jakke, så hun blev model for en dag.
Og det var hun super til. Rosen her var så smuk og igen er navnet smuttet, måske er der ikke noget at sige til det for Lisbeth har over 300 forskellige roser og man kan godt blive helt ør af alle de navne og ikke mindst dufte.
På bordet stod den smukkeste buket i efterårsfarver, man må sige at Lisbeth godt kunne starte sig eget buketsalg på Samsø.
Nordens Oliven, tiltrak sig min opmærksomhed op til flere gange. Den er virkelig smuk med sin grågrønne farver og perfekt til en lille have. Sådan en må der gerne bo i Casa Rosen.
Schippo, er en rigtig kælepotte og han elsker sol. Her er det lykkedes at fange ham i en øjeblik hvor han lå og nød de varme stråler. Bellis nåede jeg ikke at få billede af, hun ville hellere kaste grankogle eller fange mus. Mens vi var der nåede hun at smide livløse 2 mus på græsset, og hvad skal man så med en kat :o))
Jyderne skulle tidligere hjem end os fra Sjælland, så vi nåede et smut til den idylliske Nordby.
Hvor solen skinnede men skyerne hang truede ude i horisonten.
Der var ikke mange ænder i gadekæret, måske fordi en skarv havde taget bopæl på andehuset.
På vores besøg i Nordby var vi også inde ved købmanden der handler med lækre ting og sager samt lidt blomster.
Pudsigt nok så stod der en vindblæst rose til en 50'er og som altid så skal navnet da lige tjekkes ud, og tænk det var så heldigt at det var den rose jeg lige var blevet forelsket i, i Høneballehaven.
Therese Bugnet. Den er vildt smuk og så dufter den himmelsk.
Og nu til noget helt tredie
Som nogen måske husker så her jeg siden jeg fik haven, været ked af naboens kæmpe store Valnøddetræ. Det var et meget smukt træ, men der var råd i grenene og jeg var noget urolig hver gang det stormede. Derud over så tog det alt sol i begge haver hele formiddagen. Det var et frygteligt svineri når det smed Valnødderne og bladene, hele min lille have blev fyldt og mine fliser blev brune.
Alle byen duer holdt til i træet og ind imellem også duehøgen. Alle sammen klattede på det lille orangeri, det var som om de nærmest skød til måls efter det.
Men træet kom jo først og det havde stået der i over 100 år, så jeg havde affundet mig med det ( når bare jeg fik lov at brokke mig lidt ind i mellem over griseriet)
Så det meste af dagen sad jeg i solen og kiggede på at hver eneste gren blev fjerne meget forsigtigt så ikke de faldt ned og gjorde skade. Nu står der bare de tykke stammer tilbage, de vil blive fjernet en af de nærmeste dage. Det er et lidt trist syn og jeg kommer til at tænke på hvad det store træ har været vidne til gennem alle de år. Men alt får en ende og nu har træet fået sin.

Ja men dog har de fældet træet. De kunne jo lade det skyde igen, men det forbløder nok, når det bliver fældet nu, det er bedst at beskære valnøddetræer i august. Sjovt det kom væk, når vi lige havde talt om det.
SvarSletWow for et flot billede du fik taget af himlen og klokketårnet, jeg bliver helt misundelig :)
Rosen der bød velkommen hed Wild Rover. Den Gitte står med er Audrey Wilcox.
Jeg tænker, der snart står en Nordens oliven i Casarosen :) Heldigt at du lige fik fat i Therese Bugnét af alle steder så i Nordby!!!
Tak for besøget, vi ses næste år både her og der.
Stort knus fra os
Hej Lisbeth
SletDesværre så kunne træet ikke reddes, jeg tror også de startede med at beskære det ( det så sådan ud). Men da de opdage at der var råd i grenene blev beslutningen taget om at det skulle fældes.
Det var et heldigt billede af himlen og klokketårnet ;o)
Der står en meget stor smuk blodbøg ved siden af og den blev kun beskåret.
Tak for navnene, Audrey Wilcox er altså smuk. Wild Rower tror jeg er for voldsom til min lille have.
Du kan have helt ret i der snart står en Nordens Oliven i Casa Rosen :o)
Det var altså så pudsigt at jeg lige skulle falde over Therese Bugnet i Nordby.
Selv tak, ja vi ses. Lene har en drøm om at se dine Rhodo når de blomstre. Vi må se når vi kommer dertil.
Knus
Ja I er i hvert fald velkomne, når de blomstrer.
SletJeg skrev forkert, det er ikke Wild Rover, men Wild Edric, sorry.
Knus
Hej Linda,
SvarSletTak for en hyggelig dag. Som altid er det en fornøjelse at se Lisbeths have og få snakket. Fine billeder :-) Knus Gitte
PS.Dine frø skal nok blive sendt med posten, når jeg får samlet dem alle sammen.
Hej Gitte
SletSelv Tak og tak for du stod model :o) Ja det var altså så hyggeligt og hvor var det godt du kom med. Tak for hilsenen fra Jette, det var godt at høre hun har det godt. Jeg håber at i kommer en tur næste gang du er på Sjælland.
Knus
Uhhh jeg glæder mig til frøene, det bliver så flot.
Kunne du ikke lave et blogindlæg om dine Cosmos ?
Så fine billeder fra Lisbeths have. I må have haft en fantastisk dejlig dag. Er også helt vild med din nye rose.
SvarSletKan godt forstå det var lidt svært at sige farvel til det smukke gamle træ. Havde det selv træls da vores kastanjetræ faldt i stormen “Johanne” men som du skriver gør det godt med al lyset der nu finder vej.
Ønsker dig og Alma en dejlig dag.
Knus, Lone
Hej Lone
SletTak, ja du kan tro vi havde en skøn dag. Den nye rose har JAS også :o) den har de smukkeste kanelfarvede grene uden torne. Men hovegrenene er fyldt med torne, lidt sjov.
Det var en historie der sluttede med det store træ, jeg husker godt jeres faldt i stormen..Uha det var en gyser.
Jeg Glæder mig til lyset, men er også spænd på hvor meget det har taget af når det har stormet. Det finder jeg snart ud af når jeg kommer i haven for det har virkeligt stormet her i nat.
Knus
Godmorgen Linda
SvarSletÆrgerligt at de ikke bare beskar det flotte træ, valnødder er lækre og totalt sunde!
Thérèse Bugnét er jo ikke ligefrem historisk - men en super flot sag fra 1941:)
Det ser bare så hyggeligt ud jeres besøg hos Lisbeth og den imponerende have!
Ha en dejlig dag
Hej Karsten
SletTil at starte med så det også ud til at de bare beskar træet.Men Jeg hørte at de talte om at træet var råddent og hult i de store grene, så dem der beskar træet var lidt nervøse for at kravle rundt i det.
Jeg er ikke vild med Valnødder, men det ved jeg der var mange der var i kolonihaven og som ivrigt samlede op hver efterår, de må så købe sig til dem nu.
Ej hvor pudsigt at Therese Bugnet ikke er historisk, når det står på sedlen. Ja den er super smuk og speciel.
Jeg har nået at læse lidt om den og ved det er en "søster" til Louise Bugnet.
Det var et hyggeligt besøg, og måske en dag du får lyst til selv at se haven. Jeg ved du er velkommen :o)
Rigtig god dag til dig.
Den fornemmelse kan jeg godt huske her i haven. Der havde naboen også et stort valnøddetræ, der skyggede for næsten al solen i det mest af min Sydhave.
SvarSlethttp://ildkatten.blogspot.com/2011/04/nogle-gange-gar-nsker-i-opfyldelse.html
Men, det er da synd for træet.
Lader til at have været endnu en hyggelig tur til Samsø :)
Knus
Åh, har du virkeligt oplevet næsten det samme. Det er bare så meget en fornøjelse at få solen ind i haven.
SvarSletTræet havde det ikke godt, så der var ikke noget at gøre ved det.
Det var en så hyggelig tur til Samsø, du må altså med derover på et tidspunkt :o))
Knus fra Mig