En dag på Samsø og et farvel til en kæmpe

Lørdag blev en dag jeg længe havde glædet mig til, Lisbeth holdt Blogtræf i Høneballehaven og som altid var det en fornøjelse at skulle være i selskab med Lisbeth og Bent.

Allerede på vej ind mod Høneballehaven var der pyntet fint op til Velkomst. Jeg fik navnet at vide på skønheden her men kan ikke huske det. Den duftede ganske fantastisk, Lisbeth vil du skrive navnet i din kommentar ?

Det er nemlig sådan at når man er på besøg i Høneballehaven så flyver navnene rundt i luften, så den her kan jeg heller ikke huske ? men for hvert besøg er der trods alt noget der hænger fast og så er det jo sjov når man kan huske det igen næste gang man er der.

Til gengæld så kan jeg huske navnene på de 3 damer her, det er fra venstre Ulla i midten Lisbeth og til højre Gitte.

Gitte matchede så smukt mange af planterne med sin Rosa farvede jakke, så hun blev model for en dag.

Og det var hun super til. Rosen her var så smuk og igen er navnet smuttet, måske er der ikke noget at sige til det for Lisbeth har over 300 forskellige roser og man kan godt blive helt ør af alle de navne og ikke mindst dufte.

På bordet stod den smukkeste buket i efterårsfarver, man må sige at Lisbeth godt kunne starte sig eget buketsalg på Samsø.

Nordens Oliven, tiltrak sig min opmærksomhed op til flere gange. Den er virkelig smuk med sin grågrønne farver og perfekt til en lille have. Sådan en må der gerne bo i Casa Rosen.

Schippo, er en rigtig kælepotte og han elsker sol. Her er det lykkedes at fange ham i en øjeblik hvor han lå og nød de varme stråler. Bellis nåede jeg ikke at få billede af, hun ville hellere kaste grankogle eller fange mus. Mens vi var der nåede hun at smide livløse 2 mus på græsset, og hvad skal man så med en kat :o))

Jeg fik ikke taget så mange billeder, for snakken gik lystigt og vi havde det så hyggeligt at jeg helt glemte det. Tak til Lisbeth og Bent for deres gæstfrihed.

Jyderne skulle tidligere hjem end os fra Sjælland, så vi nåede et smut til den idylliske Nordby.

Hvor solen skinnede men skyerne hang truede ude i horisonten.

Der var ikke mange ænder i gadekæret, måske fordi en skarv havde taget bopæl på andehuset.

På vores besøg i Nordby var vi også inde ved købmanden der handler med lækre ting og sager samt lidt blomster.

Pudsigt nok så stod der en vindblæst rose til en 50'er og som altid så skal navnet da lige tjekkes ud, og tænk det var så heldigt at det var den rose jeg lige var blevet forelsket i, i Høneballehaven.

Therese Bugnet. Den er vildt smuk og så dufter den himmelsk.  

På vej til færgen kørte vi forbi en gård hvor der var fuldt med alle mulige store flotte pyntegræskar uden for, så der måtte da også lige nogen med hjem til Casa Rosen, nu glæder jeg mig til at få pyntet lidt op rundt omkring i haven.

Og nu til noget helt tredie

Som nogen måske husker så her jeg siden jeg fik haven, været ked af naboens kæmpe  store Valnøddetræ. Det var et meget smukt træ, men der var råd i grenene og jeg var noget urolig hver gang det stormede. Derud over så tog det alt sol i begge haver hele formiddagen. Det var et frygteligt svineri når det smed Valnødderne og bladene, hele min lille have blev fyldt og mine fliser blev brune.

Alle byen duer holdt til i træet og ind imellem også duehøgen. Alle sammen klattede på det lille orangeri, det var som om de nærmest skød til måls efter det. 

Men træet kom jo først og det havde stået der i over 100 år, så jeg havde affundet mig med det ( når bare jeg fik lov at brokke mig lidt ind i mellem over griseriet)

Men i går lød der larm fra en motorsav, meget tæt på. Det viste sig at ejeren af træet havde besluttet at lade det fælde. Så dagen i går blev en lidt underlig dag, det var lidt ambivalent at både være glad og også være ked.
Så det meste af dagen sad jeg i solen og kiggede på at hver eneste gren blev fjerne meget forsigtigt så ikke de faldt ned og gjorde skade. Nu står der bare de tykke stammer tilbage, de vil blive fjernet en af de nærmeste dage. Det er et lidt trist syn og jeg kommer til at tænke på hvad det store træ har været vidne til gennem alle de år. Men alt får en ende og nu har træet fået sin.

Men en lille tåre i den ene øjenkrog, fik jeg taget afsked med kæmpen. Fra nu af er vi nogle stykker der kan glædes over at få sol i vores haver.

Masser af hilsner herfra