lørdag den 23. februar 2019

Forsmag på Foråret

Hvor er det skønt at det nu er den tid vi alle går og længes efter :o)

Her i Casa Rosen har der været gang i den det sidste stykke tid, jeg syntes det var på tide at få ryddet op og klippet ned. Så foråret kunne ses.

Og så er der kommet gang i et af mine projekter, nu hvor det igen er muligt at komme i jorden er jeg begyndt at grave af til gange. Her på stykket mellem havegangen og over til traileren skulle man over en lille bakke af jord med trillebøren. Så der skulle rettes ud.

Og der skulle rettes op med træ i siderne (de mangler lige at blive malet) og der er kommet grus på.
Det er virkeligt noget der har hjulpet, og så har det givet mig mod på at komme videre med de næste gange. 

Den jord der lå for meget er blevet kørt om på den anden side af drivhuset. 


Vejret var jo helt forårsagtigt i nogle dage og mens jeg kørte jord og grus så var der andre der nød at ligge i solen og slappe af.

Det er en fornøjelse at se hvordan det pibler op af jorden. De små Iris her var der ikke om morgenen men inden jeg gik hjem om aftenen så stod de der og lyste op.

Når nu hele haven står og er nyklippet og nyrevet, så er det altså hyggeligt at gå og pynte med lidt løgplanter.
Kan i huske tulipanløgene jeg lagde i den store balje lige så tæt ? de er på vej op :o) jeg tror det bliver super flot når de kommer i blomst og i kommer helt sikkert til at se meget mere til dem.

Dem der ikke kunne være i baljen, kom jeg i krukke der blev sat i drivhuset og glemt..og så se nu der lige pludseligt så var de der, det var en af de gode oplevelser.

Det gyldne bed er begyndt at røre på sig, der er masser af erantis og Geum skyder. Der er godt nok gang i den lige nede under jordoverfladen.

Se nu der et dejligt forårsbillede, med løgplanter, erantis og fine røde spirer fra
pæonerne, nu sker der noget for hver dag og det bliver bedre og bedre :o)

Idag har jeg været på årets første havebesøg, og jeg huskede at tage billeder.
mere om det i mit næste indlæg.

Er i startet i haven ? og har været ude og nyde solen ?

Masser af Hilsner herfra

16 kommentarer:

  1. Du har godt nok været aktiv, Linda. Men der sker altid noget hos dig - det ser så fint ud! Glæder mig til at høre om dit havebesøg!

    SvarSlet
  2. Tak, men jeg kan da ikke måle mig med dig seje kvinde. Jeg lover indlægget kommer i løbet af de næste par dage :o)

    SvarSlet
  3. Mon du har været i Spiren, der har været så mange, så hvorfor ikke også dig.
    Der sker da altid noget hos dig med mindre, du er på arbejde. Du er vel ikke begyndt at beskære roser? Jeg har været i haven stort set hver dag, siden stuen blev færdig. I dag var det rigtig dejligt derude.
    Knus og kram
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ha ha. Næ det er ikke spiren jeg har været på. Det var et kolonihave besøg.
      Jo da, jeg er ved at være færdig med at beskære roser. I eftermiddag fik jeg klaret dem i pergolaen og de 2 Wisteria..de skulle have bæret beskåret i januar lærte jeg i dag.
      Jeg har været i haven den sidste måneds tid. Det kan man jo godt når man har flyverdragt på.
      Knus fra mig

      Slet
    2. Du er godt nok hurtig med beskæring af roser, nu er jeg også så småt i gang.
      Jeg har en flyverdragt magen til din, men jeg har nu ikke brugt den så meget i vinter.
      Jeg har jo haft travlt med at flytte ting ud og på plads igen bagefter.
      Knus

      Slet
  4. Kære Linda
    Der ser godt ud i dine bede - og havegangene bliver SÅ flotte. For slet ikke at tale om tulipanbaljen og krukken.
    Det var det skønneste vejr her i dag, så jeg har også været i haven og luget en masse påskeklokker væk. De formerer sig som jeg ved ikke hvad. Og jeg har plantet hornvioler, og jeg har skiftet en masse pinde ud, som jeg har bundet buske og træer op til. De knækker i jordoverfladen. Nu har de fået pinde af jern, så jeg ikke skal rode mere med det.
    Dejlig dag, var det.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth
    Hvor har du været effektiv. God ide at skifte pindene ud med nogen af jern.
    De små påskeklokker er gode til at smide frø, især de almindelige. Dem har jeg også luget væk.
    Her har det været lidt koldt i dag men ikke mere end man godt kunne klare at være ude. Nu glæder jeg mig til næste uge hvor det jo skulle blive lidt lunere igen.
    Kh Linda

    SvarSlet
  6. Hej Linda. Ja, det er en dejlig tid vi går i møde. Det bliver godt med stien/stierne, og hvor bliver det smukt med alle tulipanerne i baljen. God søndag:) Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Du kan tro jeg glæder mig til at stierne er lavet,så kommer der til at være lidt mere struktur på bedene.
      Baljen bliver så smuk, det er jeg sikker på og det var en nem måde at få lagt alle de løg der var blevet indkøbt :o))
      Hilsen Linda

      Slet
  7. Hej Linda

    Som altid sker der masser hos dig - Det ser bare godt ud med de nye spirer og skud!
    Dette er noget andet end det Tyskland jeg lige har set- og vejret kan vi da helller ikke klage over!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Når nu man elsker at være i haven, så er det godt der altid er noget man kan tage sig til.
      Jeg så godt dine billeder fra tyskland, indrømmet det så lidt kedeligt ud.
      Vejret er med os, for min skyld må det gerne blive som det er den næste måneds tid, så vi kan prøve hvordan det er at have forår :o))
      God Søndag til dig også

      Slet
  8. Ja solen er så velkommen når man skal i haven og vejret har været perfekt til dine gøremål. Jeg glemmer aldrig da Flemming gravede gange i vores gamle forhave - det hele var et stort pløre...
    Det bliver godt med den nye gang, lægger du grus eller fliser? Og nedklipning det det bliver så pænt bagefter.
    Jeg forstår godt Alma, for terrassen er så fristende at lægge sig på og slikke solskin :-)
    Forsat god arbejdslyst til dig - Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Da jeg startede med at grave den lille gang var det også en værre gang pladder, så det stoppede hurtigt igen.
      Min plan på den lagsigtede del er fliser. Men nu starter jeg med at grave ud og når alle gange er gravet kommer det grus på.
      Jeg elsker når bedene står fine og nyrevet, så er man klar til en ny sommer.
      Alma hun ved hvad der er godt og det er sjovt som dyrene og viser at nu er det forår. Hun har været helt pjattet.
      Knus fra mig

      Slet
  9. Det har osse været det skønnest havevejr i dag. Vi sad på teressen med en øl i eftermiddag. det er vist det tidligste vi har prøvet det.
    Det er så dejlig når en havegang er færdig. Det rammer bedet så fint ind. Men noget af en arbejde at køre jorden væk.
    Er det pæonspirer der titter op? De er godtnok langt fremme. Jeg krydser finger for vi ikke får for meget nattefrost mere, men både marts og april kan jo være drilske.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor.
      Det var så dejligt lige i øjeblikket og mon ikke der nok skal blive anledning til en lille øl mere i solen de kommende dage.
      Det er benhårdt arbejde at grave ud til stier. Heldigvis så skal jorden ikke flyttes så langt da mi have skråner og det overskydende jord "bare" skal smides ind i bedene.
      Ja det er pæoner der til min store overraskelse titter op. De stor hvor der er læ og sol så måske er det derfor de er så tidlige.
      Nattefrost er også en af dem jeg gruer for, det er jo set før at det hele bliver svedet af. Uha ha da en tankr.
      Masser af hilsner fra Linda

      Slet
  10. Jeg tror i har haft et fantastisk vejr over hos jer.
    Her har der været gråt og klamt næsten hele ferien.
    Først i går fandt vi ca. et par timer til haven. Men der var koldt. Helt vildt.
    Men nu er trappen snart sat op til verandaen og jeg tror det bliver godt.
    Det har Kim gjort godt.
    Igen viser du fede billeder og jeg får lyst at revolutionere hele verden.

    Smuk dag der ude Rosenfe
    vores ferie er slut og vi hænger atter i en klokkestreng....

    Charlotte

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda