onsdag den 10. april 2019

Sol og Blæst

Det har været nogle fantastiske dage vi har haft det sidste stykke tid, med masser af Sol men desværre også en hel del vind.
 Det hele er meget tørt og det der står i krukker skal vandes en del. Der er ikke åbnet for vandet endnu i vores kolonihave, så jeg har haft travlt med vankanden. Heldigvis for det at jeg har et par regnvandstønder, de er blevet brugt flittigt og nu er bunden nået på begge. Det vil altså været godt med en nats regn.
Det ser desværre ikke ud til det bliver inden for den næste uges tid, så der er ikke andet end at håbe på der så snart bliver åbnet for vandet.
 Nu er det jo sådan at vejret kan være lidt vekslende i April, og desværre så kan der også komme nattefrost, hvilket der jo er i de her nætter. Min nye magnolie jeg plantede i efteråret står så flot med en masse blomster der er ved at åbne sig, det kan nu ikke lave skår i glæden at den er blevet lidt ristet af kong frost.
 Selv om den nu helt sikkert vil være noget smukkere uden de der brune blade.

 Heldigvis så har Magnolie "Ginie" Ikke smidt de små hætter helt så det kan da være at der ikke sker det vilde med den og at jeg kan få lov at nyde de flotte mørke blomster.

" Susan" er også blevet lidt brun, den er heldigvis ikke så langt fremme så måske den også klarer den.
 Mandeltræet er så fint.
Desværre så er det heller ikke så glad for frost.


 Der sker lidt forandringer på haveplanen, her i den nye del af haven har jeg nedlagt en af gangene så der i stedet et blevet et lidt større bed. Det er jeg nu ved at plante til.

Med bland andet noget fra det her bed.
Det bliver langsomt nedlagt gennem sommeren. så efterhånden som planterne kommer op i løbet af de næste par måneder  bliver de placeret på andre steder i haven og græsplænen bliver nedlagt.
Det har hele tiden været min mening på sigt ikke at ha græs i haven.
Men nu ryger de sidste små plæner, mit barnebarn har græsallergi så det er bare med at få græsset væk i en fart.

 Ved ikke hvad den her hedder, men den er vel nok fin :o))


 Og ellers så pibler det hele op af jorden lige nu, det er så skønt at se.
Det betyder også at der er godt gang i lugningen ,det er der nu hele tiden :o) sommer og vinter . efterhånden så syntes jeg også at det giver pote, jeg har ikke så voldsom meget ukrudt.


 Efterhånden så er jeg også ved at være gennem den hårde tørn med at grave af, lave gange og fulde den overskydenden jord ind i bedene. Så nu er jeg begyndt at sætte kanter.

Snart er alt det hårde gravearbejde slut og der kan blive kørt grus på. Jeg skulle gerne være færdig inden for de næste par uger i den her del af haven.
Så jeg kan vise jer det i mit næste indlæg.

Forsat godt forår derude til jer alle sammen 

Herfra 

20 kommentarer:

  1. Som altid er der fuld fart på hos dig! Frosten har også været hård ved min magnolia, som regel bliver den rimelig pæn alligevel. Det bliver fint med de nye grusgange, men det er et stort arbejde, du har gang i. Bondemanden her i huset er også begyndt at spejde efter regn, jeg har slet ikke tænkt på det, men jeg har heller ikke ret mange krukker i år. Vi håber, der kommer en omgang natteregn snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes nu ikke det går så stærkt i øjeblikket som jeg gerne vil have, men mere roligt end det plejer.
      Jeg var lige ved at købe en magnolie magen til din, men styrede mig :o) den er nu altså fin og måske så skulle jeg overveje det endnu engang.
      Jeg glæder mig til at de nye grusgange bliver færdige :o)
      Bondemanden og jeg vi må ud og danse regndans :o))

      Slet
  2. Hej Linda
    Ja det er længe siden, vi har fået regn, et par gode byger inden påske vil være godt. Frosten derimod kan vi godt undvære, det er så ærgerligt at få de fine blomster ødelagt af en enkelt nats frost, måske nøjes vi ikke med en enkelt nat.
    Jeg troede, du skulle tage den lidt med ro, men det har du vidst glemt igen. Det ser fint ud, det du laver.
    Knus fra os

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det vil være så godt med lidt vand fra oven, selv om man skal passe lidt på hvad man ønsker i den retning.
      Frosten kan godt smutte igen.
      Jeg tar det roligt, min søde svigersøn hjælper mig så det kan blive færdigt.
      Det er også i sidste øjeblik inden det hele pludseligt står grønt, og det kan jo sagtens være hvis der kommer regn og varme.
      Knus

      Slet
  3. Kære Linda
    Hvor er det imponerende, så mange slags magnoliaer, du har.
    Mit store magnoliatræ blev svedet for et par år siden, men kun mod øst. Når jeg så det fra vest, hvor gårdspladsen er, så så det helt fint og normalt ud :-)
    Jeg ønsker dig regn de næste dage. Her til morgen har vi slud...!!!
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, jeg er ret vild med magnolierne og måske der kommer en eller 2 mere. Min plante pusher havde fået nogle hjem der var lidt mindre kendt.
      Det værste er jo bare at de ikke er så gode til nattefrost.
      Din magnolien.🙂 er jo så kæmpe og smuk så man bliver ganske misundelig på den gode måde. Men synd at den også bliver svedet. Godt du kan se den fra fra vest ☺
      Vi havde nogle store sorte skyer der hang truende i aftes, men de læssede ikke af ved os.
      Kh Linda

      Slet
  4. Ja hvis vi alle gik ud og dansede regndans, mon så vejrguderne forbarmede sig og gav lidt regn. Men så skulle det vel liige passe det regnede hele påsken. Men bare regn om natten, det ville være herligt. Dejlige magnoliaer,. min har kun et par knopper i år, sidste års tørke var hård ved den, men den overlevede da.
    Den søde blå, du viser er en primula af en art. Sortsnavnet kender jeg ikke, men det forekommer mig jeg har set den på en af havebloggene engang.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor, den med regndans er jeg med på. Det må gerne regne lidt før påske, så jeg kan få giver NPK til roserne og det andet der skal ha.
      Øv At din magnolien kun har et par knopper, men godt at den overleve.
      Så det er en primula, jeg kan slet ikke huske hvor jeg har den fra, tak for navnet :o)
      Masser af hilsner fra Linda

      Slet
  5. Altid ser der så fint ud hos dig Linda.
    Det er så inspirerende.
    Lige meget hvad du rører ved i haven så lykkedes det bare.
    Ja jeg er jo detaljeorienteret. Så jeg falder jo om når jeg ser dit zink kar.
    Hvor står dine tulipaner rank og flot.
    Mine er total vindlæst i år.
    Ja faktisk ville jeg også ønske lidt vand.
    Jeg vander også for tiden. Virker helt forkert.

    God weekend skønne dig
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Tak for dine altid så søde ord.
      Mon ikke dine tulipaner de retter sig :o) lidt sol og varme gør dem godt.Der er jo stadig ikke kommet vand,heldigvis er det blevet åbnet for det nu i kolonien så nu vander jeg også.
      Rigtig god påske :o)
      Knus

      Slet
  6. Hej Linda

    Din blå er en Primula - nok en auricula kultivar.
    Godt at høre du har lidt projekter, så er der lidt at gå igasng med;)

    Og godt ser det jo ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karsten, ha ja jeg tænkte at i ikke skulle tro jeg gik og kedede mig :o))
      Og Tak og god påske til dig :o))

      Slet
  7. Er begyndt at tro, at du kører på Duracell. Det bliver spændende at se haven i sommerklæderne og Kong Vinter er fordrevet. Glæder mig over at æbletræerne ikke blomstre endnu.

    Rigtig god weekend
    Knus Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, den var god. Næ jeg lader bare være med så meget andet :o))

      Nu ser det ud til at Kong vinter er smuttet, han nåede så også lige at bide sig godt fast i meget af haven, ja godt at æbletræerne de ikke har taget skade :o))

      Slet
  8. Det er lidt mærkeligt, at der er så tørt, vi fik ellers en del regn i det tidlige forår, men tørt er det. Og nu er det koldt, her har Stjernemagnolien desværre også taget skade, men den gule og den lilla er heldigvis ikke så langt fremme.
    Sikke en sød lille Primula.
    Du har da godt nok været flittig, det bliver godt.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene, og det bliver da ved med den tørke. Bare det ikke er dagsordenen for sommeren, jeg magter ikke at skal bruge alt min tid på at vande en hel sommer igen.
      Heldigvis så er der kommet mere varme siden jeg lavede indlægget, desværre så nåede alle mine magnolier at blive godt svitset af frosten.
      Masser af hilsner og god påske fra Linda

      Slet
  9. Hvor ser der smukt ud hos dig. Men vi mangler regn nu - jeg kan ikke huske, at jeg før har gået og vandet midt i april. Hurra for regnvandstønden.
    Er det mon noget for dig at være med til blogtræffet, når der er tulipanfestival i Gavnø Slotspark den 28/4?

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak skal du have :o), ja vi mangler meget regn og regnvandstønden er tom nu.
      Det kunne da godt være jeg lige skulle kigge en tur ned til Gavnø, jeg tør ikke love noget men vil da forsøge :o)) Hvor finder jeg jer ?
      Hilsner fra Linda

      Slet
  10. Vi mødes på picnicpladsen inde i slotsparken klokken 12.30 den 28/4 og kan selv tage mad og drikke med. Men man kan også købe en picnicpakke med sandwich, vand og frugt i flere varianter i Café Tulipanen. Det kunne være hyggeligt at se dig - Lisbeth fra Høneballehaven har foreslået et blogtræf hos hende, når roserne blomstrer.

    SvarSlet
  11. Du har da mange træpæoner - hvilken lykke det må være, når de springer ud.
    Også de nye gange ser fine ud, det må have været et stort arbejde og glæder mig til at se de færdige resultat.

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda