onsdag den 24. juli 2019

Pyeee..så kom der varme

 Og det er næsten for meget, for mig i hvert fald :o)) som i ser så når termometeret næste de 50 grader, og der er næsten ikke en vind der rører sig.

Så Alma og jeg er kørt hjem i lejligheden i middagstimerne.
Her er der køligt og til at holde ud at være.

 Regnen vi fik i forgårs er ved at være fordampet. Igår fik jeg nået at luge det meste af haven igennem mens jorden var fugtig, så ikke ukrudtet nåede at smide frø.

I mit sidste indlæg viste jeg hvordan en del af mine roser var blevet klippet ned pga af sygdomme.
Men jeg har da også roser der ikke er blevet angrebet.
På billedet over er det "Queen of Sweden" . Den er smukkere end nogen sinde.

Sharifa Asma
 Austin rosen "Sharifa Asma" klaren den også fint og er uden sygdomme. Lidt tankevækkende er det at de roser der virkeligt var smukke sidste år er dem der er mest sygdomsramte i år.
Hvor dem der næsten ikke blomstrede i sidste år, ikke er syge i år.
Af de klatreroser der ikke er syge i år kan jeg nævne " Generus Gardner" Og " Perpertually Yours"
Samt "Giardina" en super smuk rose, fra Kordes.

 Austin Rosen " Olivia" er en fantastik smuk rose, med et hav af blomster det meste af tiden.
 I øjeblikket er de fleste roserne afblomstret og deadheadet.
"Olivia"
Men Oliva havde da en enkelt blomst.

 Til gengæld er der masser af andre der blomstre. Mange af de Phlox jeg satte sidste og forrige år er ved at blive store.

 Høst Anemoner og Fredløs.


 Der er nu lidt roser tilbage der er i blomst, "Koko Loco" er altså bare en af dem der der fanger øjet.

 "Chippendale" blev rykket i foråret og klippet ned. Nu står den med mindst 50 knopper.

 Det er svært at se, det men det er " Munstead Wood" :o) den er også en af dem der er fri for sygdomme.


 Nu kan jeg jo ikke ha ferie, uden at der skal bygges bare lidt :o)) 
Wisteria,en har efterhånden fået godt fat, og var begyndt at sende lange grene ud mod den modsatte vej af hvad den skulle. Det var jo en oplagt chance for at bygge lidt mere pergola,.

 Så det blev gjort, så nu kan den Rosa Wisteria brede sig . 
 Foran Traileren er der kommet et bræt på tværs og "Comte de Chambord" har fået blomsterkasser og der er kommet grus på gangen.

Bedet der lå mellem drivhuset og lysthuset er ved at være tømt og de planter der stod her er kommet ud andre steder i haven. 

 Grusbunken er næsten ved at være væk.

Den skal bruges til sti bag huset, i morgen skal de sten der ligger her flyttes og huset skal males inden gruset skal på.

Det var lidt om hvad der sker i Casa Rosen i ferien, det er en fornøjelse at holde ferie i haven og få lavet nogen af alt det der var planlagt.


Masser af ferie Hilsner herfra 

13 kommentarer:

  1. Hej Linda
    Du ligger som vanligt ikke på den lade side, selvfølgelig skal du bygge lidt i din ferie. Godt du har nået det, for nu kan der kun arbejdes i skyggen. Vi er vidst mange som godt kan nøjes med 25 grader i skyggen, men Charlotte elsker det.
    Sjov betragtning med dine roser, det er jo meget godt, hvis de skiftes til at blomstre, men det var bedre, hvis de alle ville blomstre.
    Min Koko Loco holder pause for tiden, men jeg skal love for, at der er blomster i din nu. Olivia har jeg bestemt også gode erfaringer med.
    Knus til dig og Alma der i skyggen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Pyh for den for en varme :o)) her bliver kun lavet noget i de tidlige og de sene timer, jeg kan stadig finde masser af ukrudt syntes jeg :o)) Resten af dagen bliver afholdt i skyggen.
      Charlotte elsker varmen, det gjorde jeg også i hendes alder :o)
      Det er da lidt underligt at både Morten Korch oh A Whiter shade of pale, var kæmpe sidste år og i år er det dem der har være hårdest ramt af sydomme.
      Min Koko Loco, har blomstret ufortrødent siden den startede sidst i Maj. Olivia er en fin rose og super sund.
      Knus til jer :o)

      Slet
  2. Ja jeg foretrækker osse skyggen i den varme, forhåbentlig brænder den af inden min ferie starter.
    Pudsigt med dine roser skiftes til at skrante og blomstre, men så er det åbenbart ikke sortsbestemt.
    Plox er bare sommerstauden over alle. Heldigvis overlevede de fleste af mine sidste års tørke. Selv den nye Blue Paradis.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor

      Jeg håber du får en ferie hvor du kan være i solen, uden at blive stegt. Ellers må du til stranden og ligge og pjaske i vandkanten :o))
      Det er lidt pudsigt med roserne.
      Plox er skønne og de dufter så skønt, Jeg har også Blue Paradis den er en af de smukkeste.
      Lune Hilsner fra Linda

      Slet
  3. Hej Linda
    Alletiders observation af at de roser det trivedes sidste år i år har det sværest og omvendt!
    "Koko Loco" er bare lækker...
    Phlox er en staude der heldigvis er stærkt på vej tilbage efter at have været overset længe.
    Spændende om denne ekstreme varme bliver afløst af det store regnvejr i næste uge - det siger prognoserne i aften:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Gad vide om der er andre der har gjort de samme observationer på roserne, det kunne være lidt spændede.
      Phlox er en skøn plante og der findes så mange flotte.
      Jeg har ikke set det skulle blive regn i næste uge, der må meget gerne komme regn...Om Natten :o)

      Rigtig god weekend

      Slet
  4. Da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg: hvorfor ikke bare satse på de sunde roser. Og så kan jeg læse, at det var lige omvendt af sidste år. Nåååh, derfor. Ja, det er ikke let at være haveejer, når planterne går sine egne veje.
    Hvad gør du for at begrænse din fredløs? Jeg satte et par stykker sidste år, men da jeg her i foråret opdagede, at de bredte sig med 40 cm skud til alle sider, gravede jeg dem op igen. Nu står de i en potte, mens jeg tænker. Hvis de breder sig 1 meter på under 3 år, så har jeg dem inde i alle andre planter...
    ;-(
    Pyyh til varmen. Her gisper vi også, så godt du blev færdig med byggeriet. Det bliver vel nok flot.
    God ferieslutspurt til jer begge. I skyggen :-))))
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, ja det er ikke så enkelt med de roser. Fredløs er en meget skattet plante her i haven, så dem der vil ha et stykke med hjem af den får det :o)) på den måde er den nem at begænse :o))
      Smart at du har begænset den i en potte.
      Håber i nyder sommeren i skyggen med Chips og et køligt glas.
      Kh Linda

      Slet
    2. He-he. Du husker min glæde for chips og kølig hvidvin. Det har der været masser af lejlighed til at nyde. Du skulle prøve at sætte dig ned en dag. Det er ganske rart ;-)))))

      Slet
  5. Puh, du har mange planer i varmen! Vi tog til stranden i går, og så fik jeg lidt gjort i aftes i haven. Begge dele var helt perfekt! Det ser vældig godt ud hos dig med forlænget pergola og skønne roser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa :o))
      Det lyder som en skøn dagorden i har.

      Rigtig god weekend til Jer

      Slet
  6. Hold nu op du når meget selv i heden.
    Der sker altid smukke ting i Casa Rosen.
    Er vild med dine smukke pergolaer og dejligt med udvidelse af de eksisterende.
    Jeg vil også have mange fler når jeg får tid.

    Knus og sov dejligt
    Charlotte

    SvarSlet
  7. Hej Charlotte
    Jeg syntes ikke jeg nåede så meget som jeg gerne vil ha nået. Varmen blev for meget på de midterste timer om dagen. Men jeg er glad for det der er nået:)
    Du skal helt sikkert nok få bygget nogle pergolaer, når du for tid.
    Knus

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda