Et eller andet skulle der ske, så Alma og jeg kørte i haven og fik tømt potteskuret for alt det der er opgmagiseneret for vinteren derinde og ryddet op efter musene havde holdt fest med mejsekuglerne. Det var ikke svært at se hvor musene var kommet ind, så hullet blev lukket og skulle de grave sig ind igen så står der en lille boks med gift og byder velkommen.
Alma, hjalp med at samle de grønne net sammen fra kuglerne og løbe ud i haven med dem.
Når nu det jorden er for kold og våd til at man kan rode i den udenfor, så er det da herligt at supermarkederne i øjeblikket bugner med løgplanter af alle slags. Så kan man da få styret sine lyster med at lege med jord bare en smule. Så inden vi kørte i haven gik turen forbi min ynglings plante pusher. Hun havde lige været på torvet og hente friske forsyninger af løgplanter.
Herligt at kunne starte sæsonen op i kolonihave, med perhyacinter og hyacinter i den skønneste farve, for slet ikke at tale om den pragtfulde duft de udsender.
Jeg elsker det helt specielle lys der er på den her årstid det er de rene vitaminer for sjælen og jeg suger dem til mig, men jeg drømmer om sol og sommer.
Udenfor i den kolde jord har de små løgplanter også travlt (og det skal jeg da vist også have med at samle alle de syge rosenblade op kan jeg se )
Også her er der tegn på liv, jeg kan ikke rigtig huske hvad det er der står der, jeg gætter mig til det er en Akeleje.
Høneballe ballerinaen, har også sat gang i at skyde på ny. dem har jeg efterhånden mange steder i haven og de er noget af det sødeste og breder sig gerne. De er med hjem ovre fra Høneballehaven på Samsø derfor det fine navn. Dens helt rigtige navn kan jeg ikke huske, mener det er Torskemund ! er det rigtigt Lisbeth.
Og her er en anden tilflytter fra Samsø, en lille Trælupin. Den fik jeg med hjem sidste år. Den står beskyttet inde i et lille væksthus der er sat over den. Jeg har været spændt på om den lille pind overlevede, så glæden var stor da jeg så det lille grønne skud. Det er utroligt at sådan et lille skud kan vokse op og blive til et smukt træ på nogle få år. Naturen er forunderlig.
I frk.Anemone bedet er der også liv, ret så meget enda. Her er en af de Anemoner jeg købte ved Blomstertøsen på vej op og med flere små blomster enda. Den hedder en Ungarnsk Anemone.
Der er også liv i Lærkesporen, det var ikke længe så står den grøn og flot igen.
Jo jo, det er ganske vist at det ikke varer længe før det bliver forår igen og allerede nu er dagen tiltaget med en time i følge DMI.
Efter at have været på have vandring med kameraet og oprydning af potteskuret var der kommet varme i huset . Det er så vigtigt at nyde sådan en smuk dag og det blev gjort med en kop dampende varm kaffe og en lækker fastelavnsbolle fra fra bageren. Her sad jeg og bare sad og nød stilheden og glæden over hvor beriget man kan blive af at have et lille stykke jord hvor det spirer og gror.
Rigtig dejlig weekend til alle herfra

Sikke en dejlig lille forårsfortælling fra kolonihaven, vi håber på flere dage som i går.... idag regner det her hos mig, så det bliver endnu en "indedag".
SvarSletVi har også haft regn i dag, så derfor står dagen igår i som den dejligste dag. Der kommer jo heldigvis flere af slagsen og Ihhh altså hvor vi glæder os :o)
SletHej Linda
SvarSletJo jo det er rigtig nok, det er en torskemund/linaria. Flot med anemone fra Rita, jeg må ud og se til min. Dejligt der sker noget derude, så vi kan drømme søde drømme om det kommende forår.
Knus
Så huskede jeg jo rigtigt Lisbeth :o) jeg kan bedre huske Høneballe Ballerina :o)) det passer bedre ind i min have, griner. Ja du må da lige ud og se om din Anemone også er på vej, så må du altså vise den :o) ja det er skønt at der sker lidt og jeg syntes bestemt at jeg kunne mærke i går at dagen havde tiltaget med en time. Det er lidt værre i dag hvor det er gråt og vådt.
SletKnus
lækkert lækkert indlæg, fyldt med saft og kraft om forårets komme. Vi har også haft et par "forårs dage". Ser for mig hvilken fantastisk hjælp Alma var med det grønne net:-))) og dit tapet, uhh hvor er det SMUKT, det passer så godt til dig.
SvarSletHa den bedste weekend
Knus og krammer fra Anette
Man kan blive helt bims i kroppen på sådan en forårs dag :o) ja Alma hun er skam en dygtig hund til at "rydde op" eller hvad det hedder.Tapeten den er jeg altså også glad for, man bliver i så dejlig humør af at se på den, selv på en gråvejrsdag :o))
SletKrammer fra Linda
Dejligt gensyn med den ungarske Anemone. Mine er også så småt ved at blomstre.
SvarSletI dag er jeg gået i gang med at klippe Påskeklokkeblade af...må hellere gå ud og få taget lidt flere.
God weekend til dig og Alma
Det er den sødeste lille Anemone, jeg har aldrig set en der blomstre så tidligt før. God ide med påskeklokkernes blade Rita, dem kunne jeg da også klippe af, tak for tippet.
SletRigtig dejlig weekend til dig :o))
Hej Linda.
SvarSletFriskt indlæg på en lidt kølig januar morgen :)
Jeg påtænker at rive lidt i ukrudtet i dag, for det er jo mildt i vejret - trods den grå himmel.
Godt nytår og fortsat god dag i haven.
kh.
Hej Susanne.
SletJa vi må holde os varme og humøret oppe med det vi kan finde på en januarsdag. Selv om det har været vådt og gråt i dag så har det været mildt, håber du fik nået at overmande noget af ukrudtet i dag.
Godt nytår til dig også og god weekend.
Kh Linda
Jeg kan fornemme forår og forårs stemning hos dig Linda. Sådan helt vildt.
SvarSletSikke et smukt vejr i havde. Det har vi ikke haft de sidste dage og i dag er her så gråt at naboen er blevet helt væk!!!!!!! Ja det går jo slet ikke for vi er jo værksteds makkere :) Faktisk skal jeg have spurgt om han kan lege i dag......
Nyder dine dejlige indlæg, glæden pipler ud bag skærmen.
Rigtig skøn weekend sødeste dig
Knus
Charlotte
Griner, ja her var godt nok forår helt ud til fingerspidserne og hvor var det skønt. Åhhh nej altså, fandt du din nabo og værkstedmakker ? eller må du udstyrer ham med en lille bjælde så du kan gå efter lyden :o)
SletHvad var det i skulle lege i dag ? det lyder spændende.
Herligt at vi kan nyde hiandens indlæg på den ene eller anden måde.
Skøn weekend til allersødeste dig også :o)
Jeg fandt ham ikke...... i dag er den lige så gal.
SletMen han kan slet ikke lege i weekenden. Så kedelig.
Han skulle hjælpe mig med at bore i glas.
Nu nu har jeg da bare fundet en anden løsning. Helt åndsvagt. Det skal jeg nok vise senere :)))))))))
Kære Linda. Dejligt forårs indlæg fra dig. Hvis det ikke lige var for et fint lag støv over hele huset, så kunne jeg også blive fristet af hyacinter i massevis. Jeg venter til det nye køkken er på plads, måske er der stadig hyacinter at få til den tid.....He He. Håber du slipper af med de uopdragne mus, de kunne da i det mindste rydde op efter sig. Rigtig god weekend til dig . Og knus herfra. Gerd
SvarSletKan man ikke have hyacinter selv om det støver søde Gerd :o) jo det kan man da godt, man skal bare stille dem oven på støvet. Og så kan man købe nye når det nye køkken er færdig :o)) Jeg håber altså også at de uopdragende mus har fundet sig et andet logi, for hos mig er der lukket for spisekammeret.
SletMasser af knus fra Mig.
Dejligt indlæg som viser at det så småt begynder at røre på sig derude :-)
SvarSletI dag smuttede jeg i haven 1½ time her i eftermiddag - SKØNT!! Jeg har været i gang med at rydde lidt op i køkken- og snithaven, det er et større arbejde, for den står som den blev efterladt i efteråret, men nu er der så småt taget hul på den opgave.
Hej Vivi :o) håber du fik lavet en masse og det giver jo så meget energi bare at komme og ryddet op og gjort klar til alt det der kommer :o)
SletGod weekend fra Mig
Hej Linda
SvarSletTror egentlig vi er lige langt, ja, i haven altså:)
Det ser rigtig hyggeligt ud!
Ha en dejlig weekend
Lyder herligt Karsten, spændende om vi følges.
SletDet var hyggeligt :o)
Rigtig god weekend til dig :o)
Hold da op, Linda. Hvor det dog gror i din have. Så langt er min have overhovedet ikke. Men det skal nok komme lige pludselig...og så er jeg klar. Klar til at nyde og yde.
SvarSletKnus Heike
Det er så herligt med de små forårs bebudere der er begyndt at vise sig, det er godt nok tidligt og kommer der en gang frost så går de nok i stå igen. Jeg er også så klar til til den første rigtige forårsdag hvor man kan mærke solens stråler.
SletKnus fra Linda
Nu har jeg snart set på mange blogge, hvordan I har været i haven og kigge efter forårstegn. Det må jeg altså også se at få gjort i min egen have. Jeg er dog lovligt undskyldt eftersom jeg har ligget syg og aldeles ikke havde lyst til noget som helst.
SvarSletDenne weekend har vi haft noget på programmet både lørdag og søndag, så jeg er ikke nået ud. Har dog bemærket at nogle af mine krukker ved forhaven har grønne spirer i.
Knus
Hej Esther, der er garanteret gang i din have også med alle de lækre planter du har:o) du skal bare derud og kigge. Jeg har ikke fået taget billede af min den hvide clematis ved døren, men den er også gået i gang med bitte små skud. Jeg tænker at alle dine clematis de står beskyttet så de er nok også på vej til at vise liv.
SletDet er så fint med krukker, jeg havde desværre ikke tiden og overskuddet sidste efterår til at få lagt løg i mine og det fortryder jeg nu. Så jeg må købe mig til det :o)
Knus
Hej Linda. Det gror jo rigtig godt hos dig og sikken en god dag, du har haft. Høneballe-ballerinaen er rigtig fin. Jeg fik også én forrige år, men jeg tror, den er væk! Hvor ser det hyggeligt ud inde i huset. Kaffen var nok rigtig god? Jeg drak kaffe ude i orangeriet og den smagte af meget mere!
SvarSletHej Birgitte.
SletDet var en skøn dag og det er med at nyde de dage der med sol :o) Mine Høneballeballerinaer har sået sig selv flittigt, så når jeg kommer op til foråret vil jeg gerne tage en god en med til dig :o)
Kaffen smagte så godt, jeg elsker kaffe i kolonihaven hvor den bliver lavet på gammeldags maner.
Rigtig god dag til dig.
Knus fra Linda
Hej Linda
SvarSletDet lyder som en rigtig dejlig dag i kolonihaven. Det er vel nok dejligt, med de første forårstegn.
Og så sidder jeg lidt og griner af din ballarina, for jeg har haft torskemund med til Samsø, hvor Lisbeth havde en i forvejen, men ikke den samme, som jeg havde med til hende.... Det er sjovt vi kan dele sådan på kryds og tværs med hinanden.
Noget helt andet er, at jeg går og tænker på, om du måske kan være hjemme mandag sidst på formiddagen, eller lige over middag, i den uge der er CPH gardenshow, og om du har lyst og overskud til et besøg? Helle og jeg vil nemlig en tur til "Djævleøen" og se haveshow, men vi vil gerne kombinere det med noget mere imens vi er der. Det kunne være SÅ hyggeligt, hvis det kan lade sig gøre.
Knus
Malene
Hej Malene, ja det er altså fantastisk at vi kan dele planter. I skal være så velkommen om mandagen.Det er min fridag og det vil da være så hyggeligt hvis i har lyst til at besøge mig og min lille kolonihave. Jeg regner også med at skal ind på CPH, men jeg ved endnu ikke hvilken dag.
SvarSletVi kan jo lige skrive sammen inden. Hvis du skriver til mig på mutti.linda@gmail, så kan vi udveksle tlf nr.
Knus fra Linda
Hej, mit navn er Jenny. Jeg var i et forhold med Anderson i årevis, men han slog op med mig. Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne, for at få ham tilbage, men det var forgæves. Jeg ville virkelig have ham tilbage på grund af den kærlighed, jeg har til ham. Jeg tryglede ham om alt, gav løfter, men han nægtede. Jeg forklarede mit problem til min veninde, og hun foreslog, at jeg kontaktede en trylleformular, der kunne hjælpe mig med at kaste en trylleformular for at bringe ham tilbage. Selvom jeg aldrig troede på trylleformularer, havde jeg intet andet valg end at prøve det. Så jeg sendte en e-mail til trylleformularen, og han forsikrede mig om, at alt ville være fint om tre dage, og at min eks ville komme tilbage til mig. Overraskende nok skete det på andendagen omkring klokken 16. Min eks ringede til mig, undskyldte for alt og sagde, at han ville have mig tilbage, fordi han elskede mig så højt. Jeg var så glad og gik tilbage til ham. Vi begyndte at leve lykkeligt sammen igen. Jeg lovede alle, jeg kender, der har et parforholdsproblem, at jeg ville henvise dem til den ene sande og magtfulde trylleformular, der hjalp mig med mit problem. Hvis du har brug for hans hjælp, kan du sende ham en e-mail på babawalewiseman01@gmail.com. Han tilbyder forskellige typer trylleformularer, herunder kærlighedstrylleformularer, trylleformularer om tabt kærlighed, skilsmissetrylleformularer, ægteskabstrylleformularer, bindende trylleformularer, brydende trylleformularer, forvisning af en elsket fra fortiden, trylleformularer om forfremmelse i arbejdet, tilfredsstillelsestrylleformularer og kur mod enhver sygdom, du lider af. Kontakt ham for en varig løsning på ethvert problem, du måtte have. via babawalewiseman01@gmail.com WhatsApp +16452205737 viber: +18594463868
SvarSlet