tirsdag den 31. januar 2017

I øjeblikket sover jeg sammen med !

Tante Grøn :o) jeg altså ikke tanten selv, men hendes bog som jeg er ved at læse for 3 gang.

For lige i øjeblikket, hvor himlen er grå og det er koldt og fugtigt udenfor så er der altså ikke noget som at putte under et tæppe eller dynen med Tantens bog og læse om have glæde og blomster og mindes en helt vidunderlig dag i Bjergene på Mors sammen med en flok glade bloggere.

Heldigvis så varer det ikke så længe før vi igen kan komme til at nyde dage af den her slags.Indtil da kan man jo være taknemmelig for at der findes noget der hedder kameraer og billeder der hjælper os med at huske.

Nu er det jo også tiden hvor man kan få gjort alt det der ikke er tid til når først haven kalder. Blandt andet er jeg lige nu igang med at rydde op i mine billeder fra sidste år, det er hårdt tiltrængt. Og der dukker mange lækre billeder op fra haven som jeg totalt har glemt .
Som her hvor pæonerne blomstre.

Jeg skal også have opdateret min rosenliste, det mangler lige nogle stykker. 


I det hele taget har denne vinter stået på en gennemgribende oprydning, både i kælder og i skabe.

Hold nu op hvor er jeg dygtig til at samle ting. 
De sidste par weekender er gået med at rydde op og smide ud. Jeg er så priviligeret at kunne opmagasinerer en del ting hjemme på mine forældres gård hvor jeg har en hel lade for mig selv.
Det kan altså godt gribe om sig når man er typen der ikke kan kasserer noget og mener at man da sikkert nok får brug for på et tidspunk.
Nu var det så bare lige at de har fået rotter og at de små bæster var flyttet ind i alle mine gemmer.
Så der var kun et at gøre og det var at rydde op og smide ud.
Det var hård for en samler, men jeg trøstede mig med at det jo kun var døde ting og at det måske var meget godt at få ryddet op.
Og så er det slut med at slæbe mere til huse, der ikke er plads til i kolonihaven eller i kælderen.

Nu kan jeg med sindsro slappe af til sommer og nyde min kolonihave.

Hvad får du vinteren til at gå med ?

23 kommentarer:

  1. Hyggelig læsning, lige til at blive glad af:-))) Og nu får jeg også lyst til at kigge mine arkiver fra tante-dagen, og gense bogen:-)
    Syntes det er imponerende at man/jeg næsten kan glemme hvor smukt det var da der var sommer, dejligt at gense via gemmerne:-)
    Jeg rydder også op i alle kroge, smider ud og laver nye systemer. Tænk dig alle skuffer og skabe er også vasket af indvendig, det er en rar følelse. Nu sidder jeg og summer om jeg ikke skulle få meget af huset malet indvendig, trænger sådan til nye farver;-)))
    Ha en skøn skøn dag, og hyg dig fortsat med alle og det hele
    Stort KNUS og Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette, vi må jo holde humøret oppe mens vi venter og det kan man med de smukke sommerbilleder der er i gemmerne. Du er flittig med at både at rydde op og vaske af, jeg syntes jo du bor så pænt, men en bøtte maling kan godt være med til at friske det hele op.
      Hvad farver er du kommet frem til ?
      Varme Kram tilbage (her er piv koldt)

      Slet
    2. Hej igen Lindafeen:-)))
      De to af farverne skal være en mørk grøn og en mørk blå, den treide er jeg ikke helt med på endnu. Håber på at få gang i det inden alt for længe, men nu må vi se.
      Her er også p.... koldt, og det regner brændeovnsvarme krammer retur

      Slet
  2. Jeg har lige bevilliget mig selv en pause og et stykke chokolade efter at der er tømt 4 hylder i et skab ude i gangen.. Det der var der kom over i skabet på den anden side, hvor der var blevet et par ledige hylder og noget er røget ud. Tænk dig 4 ledige hylder. Lige om lidt vil jeg gå på jagt efter alt hvad jeg har af binderi ting og så kan det flytte der ind...eller også går jeg ud og klipper lidt påskeklokkeblade af. Trænger til frisk luft men det er lidt køligt. Hyg dig under tæppet med din bog..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh Rita du har været så flittig med at ryyde op og vaske af i lang tid nu syntes jeg, så du fortjener da hel æske chokolade :o))
      Her er så piv koldt i dag og det blæser, så det har været noget af en kold aften tisse tur med Alma.
      Jeg mangler stadig at få klippet påskeklokkebladene af, nu må vi se hvor koldt det bliver i weekenden ellers så kunne det da være at jeg skulle gøre det der :o)
      Knus fra Linda

      Slet
  3. Hej Linda

    Altid hyggeligt med en havebogs! Selv er jeg på en rundtur i haveblogland for at lure om der ikke er nogen spændende blogge der er gået under radaren! Og ja, det er der jo:)
    iaften skal jeg lave en enkelt lille bestilling i England, Det er super, og man ved jo ikke hvis dette her Brexit lukker ned for den mulighed, vel?

    Ha en dejlig aften selv

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende, har du fundet nogle nye blogge ? Man skal da ikke lade noget gå fra sig og det er er med at få købt ind nå der er en mulighed. Hvad mon du har købt ?

      Masser af hilsner herfra :o))

      Slet
  4. Hyggelig sovekammerar du har for tiden, jeg glæder mig til hendes nye bog udkommer og tror at jeg bestiller den på Saxo.
    Det ser så hyggeligt ud fra jeres dag hos Tante Grøn og det er dejligt at glæde sig til at møde blogvennerne:-)
    Faren ved at have så meget plads til opbevaring er at man får samlet mere end godt er, men det er alligevel ærgerligt at du måtte kassere ting sådan lige pludselig.
    Jeg (og mest min mand) er ved at opfriske køkkenet og i tankerne er jeg igang med at købe frø og tænke på den kommende havesæson. Jeg har bare ikke lyst til at starte for tidligt så jeg skal holde liv i for meget indendøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hun er altså hyggelig at falde i søvn med, man bliver bare lidt træt i armene det er en ret tung bog :o) Det var en skæppe skøn dag oppe ved tanten og Syrenprinsen.
      Jeg tør slet ikke tænke på at købe frø, jeg har lige opdaget at dem jeg købte sidste år og dem jeg fik af Birgitte havde jeg ikke fået taget med hjem fra haven så musene har ædt dem.
      Så nu må jeg have fat i nogle nye, jeg er heller ikke så god til at holde liv i dem så jeg er bedst til at så dem der kan såes direkte på jorden.

      Slet
  5. Jeg har også læst Tante Grøns bog flere gange og jeg har lige sendt et link med den nye, til min datter, et vink med en vognstang om at det er den jeg ønsker mig i fødselsdagsgave :-)
    Jeg kom jo desværre ikke med op til Tante Grøn, da der var bloggere på besøg, men jeg har besøgt den og vil meget gerne derop igen.
    Ja det er farligt, at have for megen plads, tingene har det med at hobe sig op. Vores hus brændte for efterhånden mange år siden og det var som om at det fik os til at se på ting på en lidt anden måde, vi er i hvert fald blevet meget bedre til at smide ud :-)
    Jeg burde også få ryddet lidt op i mine billeder, men har faktisk været en tur i haven i dag, hvor var det dejligt, men godt nok lidt koldt.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene, Uhhh er den anden af tantens bøger udkommet ? den skal jeg altså også have. Det var synd du ikke kom med da vi var deroppe, det kan jo være vi laver en tur igen i år..hvem ved :o)
      Det der med et sted at kunne putte ting væk, det er super farligt. Ja det må give et helt andet perspektiv på tingene når man har mistet alt i en brand, det må være frygteligt. Jeg havde det skidt med at skulle smide alt det ud der var gemt, men pyt det er jo bare døde ting og det trængte til en oprydning (trøster jeg mig med ) :o))

      Masser af hilsner fra Linda

      Slet
    2. Bogen forventes at udkomme den 20. marts, dagen før min fødselsdag, så jeg mener den må være et oplagt gaveemne :-)

      Slet
  6. Jeg laver ikke meget, men har konstant dårlig samvittighed, når jeg læser om, hvor flittige I andre er. Vi trænger til at få renoveret stuen, men så skal brændeovnen lukkes ned en tid, den står lige bag ved mig, den kan jeg ikke undvære.
    Jeg havde aldrig ryddet op i mine ting, hvis der var rotter i nærheden, uha uha.
    Du skal have rettet Mols Bjerge til Mors, for det er jo der, hun bor den gode kone Tante Grøn :) det ved du selvfølgelig godt.
    Rosenlisten skal jeg også have styr på, mon ikke vi når det også i denne vinter, det er besværligt, når den er så lang.
    Krammer fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Put du bare din dårlige samvittighed væk Lisbeth, du er da også så flittig. Brænde ovnen den er ikke til at undvære i vintermånederne og når det bliver den tid hvor du kan undvære den så har er du jo i haven og så ser du det ikke alligevel :o))
      Nå for pokker har jeg skrevet Mols, ja det må jeg se at få rettet..der er vist ikke andre end dig der har set det..:o)
      Vi skal nok få styr på vores Rosenlister, jeg har heldigvis ikke fået så mange nye sidste år andet end jeg næsten kan huske dem. Det er vist værre hos dig, du har fået mange nye skønne.
      Kram og knus.

      Slet
    2. Det gør jeg så :)
      Jeg er i gang med rosenfanen, begyndte i dag, Cecil siger, at jeg nørder. Det har hun sådan set ret i, det er min måde at "strikke" på. :)
      Kram

      Slet
  7. Kære Linda.
    Sikke meget du har fået lavet, og vinteren er vi først halvt igennem. Hvad kan det dog ikke ende med?
    Bliver så glad når jeg ser dit billede fra vores blog tur. Det var vel nok en skøn skøn dag, som vi endelig må gentage i den nye sæson.
    Hvad jeg bruger vinteren på? Jo første halvdel blev jo brugt på bacheloren og nu starter jeg oprydning lige som dig. Vil igennem alle skabe og skuffer i huset og se hvad der gemmer sig. Nu skal det være og måske huset ender med at få en meget lettere energi, når jeg er færdig.
    God ryd op lyst.
    Mange knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Heike, du har da heller ikke ligget på den lade side med den flotte eksamen du har fået og nyt job. God fornøjelse med oprydningen..:o)
      Knus fra mig

      Slet
  8. Hej Linda. Det lyder hyggeligt med læsningen her i den mørke tid og knap så hyggeligt med oprydning og smiden ud. Men hvor må det være godt at få det gjort, selvom det er svært at skille sig af med ting. Jeg glæder mig også så meget til, at foråret kommer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig altså også så meget til det bliver forår Birgitte. Det varer heldigvis ikke så længe og hvor er det skønt med de små blomster der pibler op af jorden allerede :o)

      Slet
  9. Hej Linda.
    Træls med rotterne, men dejligt med oprydningsprojekter. De frigiver en masse energi, når de er overstået.... Kender du ikke også det? Jeg er blevet færdig med oprydningen for denne omgang, jeg mangler bare lige at få sat et par ting til salg.
    Skønt billede af pæonerne:-)
    Her har jeg brugt meget energi på, at køre Isabella blidt ind i børnehaven, så hun har haft mange korte dage, og jeg er også begyndt at aflevere hende om morgenen, samtidig med jeg kører de store piger i skole, så det er en helt ny morgenrutine. Heldigvis er de store piger gode til at hjælpe, så vores morgener ikke ender i totalt kaos. I sidste ende er det meningen Jacob skal hente hende hver dag, eller i hvert fald næsten hver dag.
    Så er der mange fødselsdage. I sidste weekend var det min nevø, som fyldte 10, i næste weekend holder jeg selv fødselsdag, først for min side af familien, så for svigerfamilien. Weekenden efter er det min mors tur og lidt senere er der en lørdag, hvor jeg har inviteret et par hold venner på mad. Når det er "overstået", skal jeg til at i gang med, at fortsætte det malerarbejde jeg startede på sidste vinter, hvor jeg ikke nåede at blive færdig med de lofter og vægge, som jeg havde planlagt, fordi Simone fik kyssesyge og var meget syg med det, i lang tid. Så snart jeg har det klaret, skal jeg igang udenfor, hvor jeg har et stort projekt på bedding. Men det vil jeg fortælle om i et indlæg en anden dag.
    Knus og kram
    Malene

    SvarSlet
  10. Tak for alle jeres søde svar, desværre kan jeg i øjeblikket ikke komme til at besvare hver enkelt af jer. Gad vide hvad det kan skyldes ? i hører fra mis så snart jeg har fundet ud af hvad det kan skyldes. Rigtig dejlig dag til jer alle derude
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  11. Var faktisk på biblioteket i weekenden og ville låne bogen, men den var der desværre ikke.. tænker jeg måske bare skal købe den istedet - og ja, krybe under et tæppe med en god kop te på sådan en råkold februardag ;0)
    Jeg burde måske i virkeligheden også få ryddet lidt op i ting og sager, men lig nu er det altså ikke særlig tillokkende at gå ud :0)

    SvarSlet

Tak for dit besøg på min Blog, jeg bliver så glad når du ligger en kommentar.
Hilsen Linda