Sofiero, det mest vidunderlige sted.

Se nu er det jo ved at være et par uger siden turen gik til Sofiero i Helsingborg. Men jeg tænker at i godt kan klare at se lidt billeder uden regn på :o))

Vi ankom ret tidligt til Sofiero, Jeg havde aldrig været der før, hold nu op hvor havde jeg glædet mig.
Faktisk så meget at jeg havde sat fru Sussinghus i stævne ved motorvejen i rigsted kl 6.30.
Nu er hun en frisk dame så hun protesterede ikke.
Det betød at vi holdt ved Sofiero halvanden time før de åbnede, det gode ved det var at vi fik parkering lige ved hovedindgangen.

Og at vi stod forest i køen da vi skulle ind :o)) Og kunne følge med i hvad tid personalet på messen mødte ind. Måske vi skulle have en lille hjælper tjans næste år :o)

Sofiero fra indgangen.

Et smukt syn.

Den første del af haven man kom til. Allerede der blev man overvældet og lovede sig selv at man bare MÅTTE komme tilbage snart.

Et kig ned gennem rosenbuer med frugt espaliertræer der var bundet fast  imellem sig.

Der var masser af smukke siddepladser, hvor man kunne sætte sig ned og nyde bedene.

Man går fra det ene haverum til det næste og man overraskes konstant. Det her var mit unglingsrum.

Jeg var totalt solgt .

Digitalis, hvide Liljer ,Grå græsser, Lilla petunia er noget af det jeg kan huske. 

Desværre var der ikke tid til fordybelse og der var meget vi ikke nåede at se.

Næste år kunne jeg tænke mig at tage en weekend i Helsingborg og få det hele med.

Sofiero har også en smuk salgsafdeling, som man bestemt ikke skal gå glip af. Og så har de et Outlet, hvor man kan være heldig at finde fine planter der er afblomstret eller er lidt pjuskede til halv pris.
Man kan også bare nyde deres smukke opstillinger og drømme.

Et festfyrværkeri af Gladiolus og Geoginer, garneret med ftugter på slotstrappen

Det var imponerende

Så i får den også lige fra den anden side.

Der var så meget at se på at jeg som sædvanligt glemte at fotografere.

Men ham her, Monty Don ham fik jeg billeder af, han er da godt nok noget at det mest sympatiske, humoristiske og pragtfulde Havemandfolk.

Og på scenen, havde han os alle i sin hule hånd. 

Med hjem fra messen kom den her Kamille, den har den skønneste duft.

En smuk solhat der skulle være en ny sort.

Fra Outlettet kom den her med, jeg husker ikke navnet.

Og den her som også var uden navn.

De sidste 3 klædte hinanden så flot at jeg har plantet dem sammen.

Jeg lever stadig på den fantastiske følelse og alt det smukke der var på Sofiero.

Jeg vil helt sikkert vende tilbage snart og hente inspiration til